mandag den 16. maj 2011

Lidt mere om øverste hylde...
















Der har på diverse debatfora været lidt forvirring, efter det for nylig kom frem, at AGF igen satser på at tilknytte Simon Makienok Christoffersen. Mange debattører hævder således, at den lange angriber ikke hører til på den øverste hylde, som Brian Steen tilsyneladende er kommet for skade at love spillere fra før come back sæsonen efter sommerferien.

Vi kan her på sitet dog råde bod på den kedelige misforståelse. Efter at have konsulteret alle vores kilder tæt på klubben kan vi nemlig slå fast, at Brian Steen ikke på noget tidspunkt har lovet spillere fra den øverste hylde. Han skulle derimod tidligere på et lukket møde med klubbens sponsorer have fortalt, at klubben ville intensivere jagten på en spiller, der kunne den øverste hylde.

Og det er netop den rolle, næsten to meter høje Christoffersen er udset til at udfylde i truppen. Dermed skulle den diskussion igen kunne lukkes.

3 kommentarer:

Jesper sagde ...

Det er pudsigt. Graulund bor jo nærmest på øverste hylde, og han er jo kun omkring 1.60. *ba-da-bing*

Mathias sagde ...

Det er også pudsigt, at agffan.dk forvekslede Makienok med Makienok: http://agffan.dk/2011/05/16/makienok-ma-vente-ousager-pa-trapperne/

Mathias sagde ...

Eller var det Makienok med Ousager...