mandag den 16. marts 2009

Happy Monday

Udflugten på Brøndby bød på:

- Et absurd billet"system" med tilhørende kø i hundrede mennesker klassen. Men ok, de er jo også lige rykket op og ikke vant til at håndtere den slags situationer, som en vittig sjæl bemærkede.

- Ingen medisterpølser til folket. Kun tynde Houlberg'ere i fesent brød.

- Udebaneholdets supportere skal da holdes tilbage et kvarters tid efter kampen. Det er klart.

- Det forventede nederlag.

Og til alle glade sjæle på sådan en mandag: PG har karantæne ved næste gule kort - altså efter Esbjerg-kampen.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ak og ve. Var taget turen til Pestegnen med storebror og tilhørende d'damer. Efter en lovende tur til Louisiana tidligere på dagen var der for alvor lagt i kakkelovnen til fodboldkultur af høj klasse. Dog var der i sidste ende ikke megen kulturel kapital over dén tur. Alligevel bød dagen på et par lyspunkter:

- Hilste kort på en meget glad Ove P inden kampen

- Spottede Mathias og Andreas blandt GF's fans (sad til venstre for, øvre)

- Så en pattestiv Lars Grenaa ("du har blod på hænderne!") synge latterlige Brøndby-sange og købe et halstørklæde efter kampen.

Det' da værd at tage med.

Andreas sagde ...

Gad vide om det Lars Grenaa, der havde fingermalet alle de pjerrot-typer, der fuldstændig omringede mig i løbet af kampen.

Hvad helvede sker der med granvoksne mænd med en promille på 7-8 stykker og fingermaling tværet ud over deres ubarberede kinder? Mega skræmmende at se på så tæt hold.

Anonym sagde ...

Lige så skræmmende var det også at se en smæld fed kontrollør konfiskere et videokamera og stikke det ned i lommern! Mere åbenlyst pinagtigt og i sandhed prikken over i'et på de komiske forhold der finder sted på brøndby stadion!

Simon

Andreas sagde ...

Det mest åndssvage var næsten, at han først konfiskerede kameraet, for så efterfølgende at give efter for et meget mildt pres og levere kameraet tilbage igen.

Måske så han skriften på væggen, da han umiddelbart efter konfiskationen prøvede at aflevere det til sin med-kontrollør, der med en mystisk grimasse afviste at tage imod det.

De har deres helt egen fortolkning af service derude på Vestegnen.

Jeg bed i øvrigt mærke i, at man nu kan gå på gymnasium på selve Brøndby Stadion. Det må være en sej kamp at stille op til jobsamtaler og forklare, at man rent faktisk har henslæbt HELE sin gymnasietid på Brøndby Stadion. Tosset.