For et halvt år siden ankom han til Århus ledsaget af den måske hotteste hype, en AGF-angriber endnu har oplevet. Det tysk-angolanske vidunder med erfaring fra Ajax Amsterdam, Hertha Berlin, Borussia Mönchengladbach og ikke mindst det tyske u21-landshold var mirakuløst havnet i Århus, og stod nu klar til at erobre Århus og superligaen.
Han har nu skramlet sig igennem den første halvsæson, og har med nød og næppe bestået sin opgave. Han startede som lyn og torden, men derfra gik det langsomt ned ad bakke med den ene småskade efter den anden. Men at opgaven er bestået, er langt fra det samme som, at Nando har levet op til hypen.
Men nu er tiden måske inde. Efter det første halve års dyre lærepenge, har man nu besluttet sig for ikke længere at gamble med hans helbred. Han skulle nu være 100% klar - men dog ikke i 100% topform. Det koster et par kampe med fuld spilletid, og den første kommer forhåbentlig i aften.
For i dag er det igen N-dag i Århus. Forventningerne nærmer sig igen næsten uudholdelige højder. Præcis som man elsker det, når man kommer fra 8000 og omegn. Jeg tør næsten ikke tro på det, men jeg håber som bare fanden, at Nando raserer det vejlensiske forsvar i aften, og afgør tingene med mindst én scoring. Så kan 5. pladsen overraskende nok være tilbage på vores hænder. Og så stinker det igen af totocup på Stadion Alle.
1 kommentar:
Oh, shit. Endnu et modbydeligt drama, der lige kortede en dag eller to af en ellers lovende pensionisttilværelse.
23 forsøg på mål. 10 indenfor rammen. 1 mål. Det er forrygende, og det er helt ad helvede til. Det lover virkelig godt, men lige nu er det hårdt at stå med ét point efter to kampe mod middelmådige modstandere.
Nando brænder igen enorme chancher, men til gengæld bankede han sig i aften tilbage i rampelyset med det, der må blive sæsonens bedste hovedstødsmål i ligaen. Jeg elsker det.
Og hader det.
Send en kommentar