torsdag den 11. juni 2009

5 x 3 = 15

Hele kampprogrammet er på plads til det, der formodes at blive en endnu bedre sæson. Ja, det skrev jeg.

Se det hele her, når du har læst det her vigtige overblik:

De første fem kampe:

19.7: AGF - AaB
26.7: Randers - AGF
2.8: AGF - OB
9.8: AGF - HB Køge
16.8: FCK - AGF

De sjællandske kampe: - det bliver en god sommer...
16.8: FCK - AGF
30.8: FCN - AGF
13.9: Brøndby - AGF
8.11: HB Køge - AGF
7.3: FCK - AGF
18.4: Brøndby - AGF
9.5: FCN - AGF

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvem sagde optakts fest dagen før FCK kampen - den første af slagsen. Sensommer, pilsner, romerlys, lun sommeraften etc.

Unknown sagde ...

Men Herfølge i november... det kunne blive ækelt! Men det bliver en skøn august måned.

Anonym sagde ...

Vi får 57 point og bliver nummer 4...watch me! /anonym 2

Anonym sagde ...

Sjovt. Hooligan- og jinx-kommentarer tør folk ikke lægge navn til.

/ Anonym 3

Anonym sagde ...

@krølle
Herfølge i november minder mig om en kold onsdag i lej et lig til en kamp hvis resultat ikke skal nævnes!

Ellers er jeg enig med jer i at det bliver en god sommer!

Simon/

Anonym sagde ...

Herfølge i November minder mig om et kalkknæet dansk poporkester som åndede ud alt, alt for sent.

Ålen, lad bare cigaren blive i æsken den dag, og ik' på grund af regnvejret. Og oss den anden cigar.

j-kid

Andreas sagde ...

Det poporkester minder mig om en anden sjællandsk provinsby, hvor Emanuel Ukpai og Jackie Christensen var usandsynligt tæt på at ødelægge en ellers meget hyggelig udflugt på landet.

De kombinerede sig igennem vores højre forsvarsside som slagterknive i smeltet smør og en af dem scorede efter et minut. Lidt træls.

Til gengæld havde den lokale slagter en fremragende bod klods op ad baglinien med kopholder i selve banden. Endnu bedre end ristede løg ad libitum.

Andreas sagde ...

Sæsonens to første kampe er i øvrigt en særdeles brat opvågning efter sommerferien. Vi drøner direkte ind i de formodet to nærmeste konkurrenter til 5. pladsen. To absolutte nøglekampe på én uge.

AaB er gået tidligt i gang med oprustningen, og nu ser Randers ud til at følge efter med deres Allan K. Jepsen-aftale. To handler der må passe Brian Steen og co. glimrende, hvis ambitionen er at blive en af de klubber herhjemme, der udvikler og sælger flest spillere for flest penge.

Chanko kan sagtens gå hen og blive et middelstort flop, ligesom mange af de andre kreative spillere fra de andre skandinaviske ligaer, der falder mere eller mindre igennem, når de kommer til den lidt hårdere superliga. Vi kender selv et par eksempler...

Allan K. Jepsen har spillet to kampe i foråret, og han har rundet de 31 år. En glimrende back - men ikke just en mand, man bygger videre på, eller for den sags skyld kommer til at tjene penge på.

Jeg håber virkelig, vi fortsætter stilen, og henter en back og en kantspiller på under 23 år. Når vi forhåbentlig får solgt den håndfuld spillere, der skal ud, før nye kan komme ind...

Anonym sagde ...

Det var nærmest smerteligt at læse om hvordan Jackie savnede sin bedste ven Emmanuel da denne havde taget linie H for sidste gang for at drage videre i fodboldtilværelsen. Det de to nåede at opbygge på så kort tid i holdets forreste geled. De virkede uadskillelige. Et dødbringende makkerpar. En slags Sonny & Rico. Nu er Rico hos Ove og Sonny er i Hvidovre. Violiner largo, her.
De burde lave en ny sæson af den serie.

j-kid