Indkastet der førte til århundredets mål af Gammel Tullborg.
Den flugtende fod, der fragtede bolden ind bag Superligaens smukkeste frisure.
To højdepunkter fra Budtz!Budtz!Budtz! og hans optrædender i den eneste hvide trøje, men så fik det som ventet også en ende. Når alt kommer til alt, er Ole fra Roskilde - trods kultstatus i både nazibur og på Vesterbro - ikke en spiller, der kan bruges til det kommende storhold, med mindre man da tror på, at vi får et sådant i anden division/Danmarksserien.
Med al respekt rækker evnerne nok til topppen af Suppe-bunden, og den tid er definivt forbi for vores vedkommende. Ik'?
Ole Den Polyvente skal nok klare sig, og de bedste tanker herfra. Virkelig!
Spøjst er det jo i samme ombæring at tænke på, hvad der gør en kultfigur. Er der nogen med indsigt i den slags, som kan fortælle, hvorfor Budtz og f.eks. ikke Kim Madsen har fået det prædikat. Fordi Ole var med hele den tunge vej? Fordi han ikke er så tilbagetrukken som Baronen? Fordi Baronen aldrig indfriede forventningerne trods generelt højere niveau end Budtz?
Fordi Ole, som jeg husker det, scorede et par gange i de første 1. divisionskampe (sådan noget har det med at prente sig ind i folk - det hedder "En Kaagh".)? Og at man derfor havde en indgroet forventning om, at han ville gentage succesen på snart sagt hver eneste dødbold.
Kloge bud modtages, mens fjollesæsonen traller videre. Den vil i øvrigt vide, at Kari IKKE bliver i Esbjerg, men kommer tilbage. Ove siger det selv, siger de på gf-forum.
8 kommentarer:
Tja; en del af forklaringen ligger nok netop i de omtalte mål. Så vidt jeg husker scorede han efter fire-fem minutters spil i debutkampen mod Kolding, og jeg husker den der følelse af at have fået en Århus-udgave af Jan Koller. det var vist i øvrigt i samme kamp, at Foldgast lavede et næsten surrealistisk lækkert mål, så det var en go' dag i skoven.
Med fare for at lyde lige vel homoerotisk er der noget udefinerbart trygt ved at have de der kæmpe store mænd på sit hold. Ole udstråler - ligesom Nando - den der "fuck det - her står jeg, og jeg bliver stående"-attitude, som er rigtig fed. At Nando så i virkeligheden er lavet af vådt papir er så bare ærgerligt. Jeg er sikker på, at Bussen kommer til en topklub i den næstbedste række og bliver et monster. Og en tilskuerdarling. Nemlig.
Det er gode spørgsmål og gode svar.
Måske tager jeg helt fejl, men hænger meget af populariteten ikke primært sammen med, at han indimellem knytter hænderne og råber et eller andet mod publikum, som skaber den der herlige følelse af sammenhold og styrke, som de fleste af os ikke har noget propert forsvar imod?
Jeg synes faktisk ikke, at Budtz i særlig høj grad har den der urokkelige attitude på banen. I forhold til hans størrelse synes jeg ligefrem han indimellem virker lige lovlig let at flytte - både fysisk og 'mentalt'. Jeg har aldrig set ham som den der sidste skanse, man bare altid kan læne sig opad, når modstanderen sætter tryk på i det sidste kvarter.
Jeg tror snarere det er øjeblikke som video-klippet fra omklædningsrummet med bob-duellen mod Foldgast, der er med til at skabe billedet af en munter og sympatisk fyr. Det samme er Foldgast (med det forrygende mål mod Kolding), men desværre har de også det til fælles, at de ikke er specielt gode superligaspillere.
Jeg har al respekt for Budtz, men i min bog er der hverken sat kryds ud for 'kult', 'klasse' eller 'darling' på den side, der er prydet med hans billede.
Men derfor kan man jo godt ønske ham alt mulig held og lykke, og jeg vil da heppe på hans kommende klub, når en eller anden kanal blænder op for 1. division, 2. bundesliga eller hvor eventyret måtte fortsætte.
God læsning. Ang. Kim Madsen er der en bruger på gf-forum der beskriver det fint:
"Der er heller ikke plads til Kim M, men selv om han har rødt hår og ser lad ud og clearer den ud over linjen hele tiden, så har han altså gjort det mindst ligeså godt som Ole i kamp for os."
Så svaret må være dem der allerede er givet samt menneskedyrets generelle fascination af væsentligt større artsfæller. At der ikke er så meget alpha-han over Ole i kamp er jeg enig i og det har BSN jo også punket ham for, men han ligner 'the part'. I England vurderer de ofte målmænds kvalitet på om de har store hænder og Ole, han har store fødder. Desuden var der vel reelt noget fysisk overlegenhed over ham så længe vi lå i første division. Noget man længe havde savnet fordi vi havde haft en del decideret vattede typer a la Arrieta, Tomek osv i de sorte år. 1. division var desuden en god tid at melde sig som AGF-spiller. Alt handlede om kult det år og intet drejede sig om spillet. Samtidig var der rig mulighed for at brillere og Ole markerede sig som en der ikke var bange for at slås for klubben i en tid hvor mange andre havde forladt den synkende skude.
Mon ikke vi oser så meget af overskud at der bliver plads til en 1-2-3 Budtz! eller en Budtz-budtzbudtzbudtz...når han en skønne dag krydser veje med Århus igen.
Oooo-le, jeg vil savne dig!
Måske ligger svaret et sted midt i mellem. For ja - det er vel ret beset rigtigt, at udstålingen ikke rigtig er der - længere. For den var der jo netop i 1. division. Men så blev nedtur til optur, og så knækkede manden benet. Og måske er det bare mindet om suværenen, der nægter at dø.
Jeg vælger at huske ham for det gode og vil til enhver tid stampe i beton ved synet af Ole.
@Du har givetvis ret, men hvor har Kniven punket Ole for at være fesen? Jeg husker ellers tydeligt majestæt-diskursen.
For mig tror jeg det handler om noget så moderne som følelser, men dog stadig på den der gode gamle macho-måde, der er helt igennem accepteret på steder som Århus Stadion. Spillere som Budtz (andre eksempler er Leon, Grau, Kari, Tøffe) er ikke ligegyldige i deres udtryk, når de er på banen. Sådan en slags "viljen til sejr", "livet på kanten" eller andre bogtitler.
Budtz er en spiller, der kriger den, når han er overmatchet eller spillet ikke kører, og i den forstand mener jeg, der er en forskel i udstråling som ikke nødvendigvis er lig autoritet på banen, men som vi elsker på tribunen. Det er samme følelse, som f.eks. Al Pacino's tale i any given sunday fremkalder. Man kan bedre identificere sig med den spiller, som ser ud til at give sig fuldt ud for os og klubben i de 90 min.
Det mener jeg ikke, man ser spilere som Baronen udstråle uanset at den spillemæssige præstation ikke er stort anderledes. Kim Madsen har altid den samme attitude og lidt nochelant facon.
Også skal man ikke glemme at vi sang fødselsdags sang for ham fra pubben i Thisted og samtidig havde premiere på en Ole Budtz chant på Boten Anna "melodien". Tror og den noget specielle situation har gjort sit... men ellers er jeg meget på linie med de øvrige kommentarer, pånær Andreas :-) For jeg mener at Budtz fik en helt særlig status efter Thisted.
Jeg husker bedst et møde på parkeringspladsen foran Herfølge Stadion efter 0-5, hvor Ole ikke havde været med. Der var helt igennem den rigtige attitude og ærgerrighed samtidig med at der tydeligvis var tale om en gentle giant, i hvert fald udenfor banen.
På banen mener jeg stadig Budtz er meget anderledes end Leon, Kari, Tøfting og Graulund. Han er meget mindre aggressiv. Det han dog har tilfælles med dem er, at han har en grad af deres respektløshed og så har han viljen og fighterhjertet (se FCK-målet).
@ Jesper: Kniven var ude med en melding om at Ole skulle bruge sin størrelse mere. Noget i retning af at der skulle være mere kroatisk psykopat over ham. Det var vist en intern melding - en normal MUS-samtale i AGF? - der så pludselig blev en offentlig joke. Mon ikke det bunder i at BSN forestillede sig hvordan han selv ville have forvaltet sådan et voldsomt korpus. En ubehagelig tanke.
Budt fik kultstatus efte den legendariske away til Thisted i 1 div. hvor Galehuset ringende ham op med et propfyldt værtshus sang fødselsdags sang og Ole Budtz på Botten Anna i røret på manden.
Syntes det er en skam at han skulle væk. Lige netop Ole mener jeg vi kunne have brug for både i forsvaret og fremme i nødstilfælde som vi så det i foråret.
Held og lykke Ole!
Send en kommentar