søndag den 30. august 2009
PRESSEMEDDELELSE
1657 København V. d. 30.8, 2009
Fremtiden er nu – VHA får fingrene i Mikkel Kirkeskov
Der er islændinge, homoer og så er der Vesterbro Hardcore AGF. Early adaptors eller trendsættere – you name it. Det korte af det lange er, at vi altid er lige er et ekstra skridt foran.
Det, der nu er den seneste hype blandt AGF-fanfraktioner og ditto internetfora, har naturligvis været under opsejling i længere tid på nærværende blog, som siden den 14. august har ligget i intense forhandlinger med moderskibet om et spillersponsorat. Nu har vi snus-spyttet i nævnerne og givet håndslag, så:
Mikkel Kirkeskov, som uden tvivl kommer til at dele pladsen som landsholdets venstre back med Michael Lumb i fremtiden, er pr d.d. officielt ejet af VHA. Bum!
Vi glæder os til – undskyld udtrykket – at få fingrene i det rødhårede håb og samtidig give lidt tilbage til dem, der har givet os så meget. Derfor vil det alt andet end undseelige beløb, der følger med sponsoratet, tilfalde den talentsektor, som Kirkeskov selv er et produkt af. Med andre ord er VHA med til at støtte udviklingen af fremtidens Palsson’er, Alexander Jackson Møllere, Bobby Brix’er og Kapidzic’er.
Der går selvfølgelig også noget den anden vej, for aftalen med AGF indebærer nemlig, at vi må bruge Mikkel til kommercielle aktiviteter, og det har vi så sandelig tænkt os. Det ligger endnu ikke helt fast, hvad der konkret skal ske, men vi lover hermed både Mikkel, hans forældre og resten af omverdenen, at guldklumpen er i de absolut bedste hænder. Skulle det komme på tale med et praktikophold eller andet, som unge mennesker af i dag har brug for, stiller VHA’s centralkomite sit enorme netværk til rådighed. Mikkel – nu kører toget. Stig på, dér.
Eftersom vi ikke har tænkt os at gøre som Mærsk, der har sat sig på stort set hele Danmarks olieressourcer og nægter at dele med os andre, vil vi gerne invitere dig, kære læser, med til festen.
Ud fra devisen ”læg en nickel og få del i Mikkel” eller ”smid en plov og bliv hovedaktionær i Kirkeskov” kan du nu formedelst det beløb, du måtte finde rimeligt, få indflydelse på, hvordan vi skal forvalte DK’s nok bedste venstrebacks karriere. Indtil videre lægger vi ud, og så må vores børn sulte.
Sådan er det at lave bizniz, mayn.
Nå, skulle du forbarme dig, så mail til vhabloggen@gmail.com, så tager vi den derfra.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Dette er historisk. Og Mikkel - vi er sgu stolte af dig!
Mikkel - Vesterbro (og Århus) elsker dig!
VHA's Mikkel Kirkeskov =
Kvam slikker hvi'es kok
Kvamm... detalje, I know.
Mathias - på med ja-hatten. Så skulle der jo ha' stået "VHA's Mmikkel Kirkeskov", og så havde det jo først set fjollet ud, ikk'?
Jeg giver 12 point for anagrammet og tilgiver det manglende m. Sådan er jeg - og så på en mandag. Hillemænd, der er overskud. Det er jo sådan, han virker på på VHA'ere, den gode Mmikkel.
Jamen så hedder han da Mmikkel.. Den er jeg med på ;-)
VHA kan enten stille stille raslebøsse op på tribunen til kampen i Betonghettoen eller på Skipperen, så skal bidragene nok flyde ind til det gode formål!
Er det forresten ikke lidt vel heteronormativt at 'homoer' er first movers eller er jeg bare en lidt for politisk-korrekt-pseudo-RUC'er up in yo face?
Elsker forresten udtrykket heteronormativt. Gro inde fra Ungeren og jeg bruger det i tide og utide. Hep.
Wauw... det er et flot ord, synes jeg. Blev nødt til at google det.
Det er bare dig, der er politisk-korrekt-pseudo-RUC'er up in yo face. Homoer er first movers, ligesom kvinder ikke kan køre bil. Nogle ting kan ikke ændres. Aksiomer, du ve'. Men ja - hetoronormativt er et sejt ord. Note to self: det skal Mmikkel lære, når han kommer til Kjøwenhavn i praktik.
...og det er hetEronormativt også. Sexualitet og ord er svære størrelser.
Send en kommentar