mandag den 17. august 2009

Så er den her: superligaprognose 09/10

Da slutfløjtet lød i Parken i lørdags, var det for de fleste startskudet til en festlig aften i byen. For Vesterbro Hardcore AGF's interne analyseenhed var virkeligheden imidlertid en hel anden. Alt disponibelt mandskab blev indkaldt, og enheden har lige siden tastet løs i maskinerne, og al processorkraft er blevet udnyttet til det yderste for at frembringe nedenstående prognose. Prognosen er skabt på baggrund af holdenes foreløbige pointhøst, og der er taget højde for, at enkelte hold endnu ikke har spillet deres femte kamp.

Prognosen skal selvfølgelig tages med et alvorligt gran salt. For som det gælder for alt andet akademisk statistikmateriale, så må vi medregne en vis statistisk usikkerhed. Men med en sikkerhed i størrelsesordenen 97,5% præsenterer vi hermed den første gennemarbejdede prognose for slutstillingen i superligaen 2009/2010:

AGF...........86
AaB...........74
FCN...........66
OB.............66
Esbjerg.......53
FCK............46
Brøndby......46

Læg især mærke til, hvordan sidste års mestre fra FC København forventes at slutte med en margin på 40 point op til de kommende mestre fra Århus. For nogle kan det forekomme overvældende. De skulle have set kampen i lørdags.

1 kommentar:

Mathias sagde ...

Jeg vil slet ikke vide, hvordan prognosen er blevet til. Bare at den selvfølgelig holder vand.