mandag den 21. september 2009

Puhhh... Bloggen i kampprogrammet

Man kunne jo sikkert forfatte noget om Staff, en ikke-eksisterende midtbane og Diohs eklatante afbrænder oven på den i den grad resultat- og (især) spillemæssige skuffelse mod HedeAberne, men det kunne vi jo ikke vide, før kampprogrammet røg i trykken...

_ _ _

Dopamin og den gode stemning


”Buuuuuuh! Hold kaje hvor er du pivringe!”

Nogle folk råber det hver gang de er på stadion, andre nøjes med at gøre det en enkelt gang i sæsonen. Og det er alle, der gør det. Kom ikke her og spil hellig dig ovre i hjørnet... for mon ikke du også har forbandet en Gjesingsk fejlaflevering eller hævdet, at Staff ikke har højden til at være topmålmand?

Sagen er som oftest den, at en eller flere af de spillere, der løber nede på banen spiller en så dårlig kamp, at man i ramme alvor når til den konstatering, at et lille harskt, men også kærligt - på den der tough love facon- verbalt spark i røven vil hjælpe spilleren. John Stampe-style, du ved.

Et af de senere eksempler på dette specielle fænomen var, når der blev råbt, og ja regulært buh'et, af manden vi plejede at kalde Baron: Henrik Risom. Det fandt sted i noget vi gamle rotter kaldte for sluthalvfemserne, som var en tid karakteriseret af mange nederlag for vores klub. Samt spillere fra steder som Vorup eller Skørping med navne som Luffe og Niels Bo. Sløje dage, folkens.

Nuvel, Baronen af Stoke City blev altså buhet og skældt hæder og ære fra, og det er her mine damer og herrer, at vi kommer til det, man kalder pointen: Henrik Risom blev ikke nogen bedre fodboldspiller af det. Læs det lige igen.

"Jamen, det er en del af det at gå til fodbold, at man giver los og kaster sig i sine følelsers vold, ik'å", kunne den ophidsede supporter fremføre, men der slår Vesterbro altså bremsen i og giver Eriktionens tilgang til fodboldspillere fuld kredit: Giv medgang, og du får medgang.

Den slags har jo tilsyneladende en glimrende effekt (tabellen lyver aldrig!), og det er ikke ren lommefilosofi det her. Det er nemlig videnskabelig bevist, at den gode stemning smitter af på spillerne og fremelsker stoffet dopamin i hjernen på dem.

- De finmotoriske bevægelser bliver bedre. Afleveringerne bliver bedre. De ligger ikke 10 centimeter foran de andre spillere. Man spiller pludselig uden bremse, har idrætspsykologen Jens Hansen tidligere fortalt til en eller anden hjemmeside om kombinationen af opbakning og dopamin. Og det er jo sød musik på vores mølle, eller hvad det nu hedder.

Summa summarum: Stem lige i et "Kom så De Hviiie" næste gang du hater på en misset tæmning. Aftale...

4 kommentarer:

Kalle sagde ...

Fårk jeg hater på Staff lige nu. Hold fucking kæft hvor er han ringe.

Og Jakob Poulsen? Mage til landsholds-udenlands-ambitions-nykker skal man lede længe efter.

Savner en ærlig knokler nu og her....

...Caaaaaaaaarsten Hemmingsen!

j-kid sagde ...

Dagens anagram:

Steffen "Staff" Rasmussen = Straf Staff Straks

Ej, det' bare for sjov. Vi ka alle fejle. 2 gange.

Kalle sagde ...

Hader på at vi skrev det jubelpositive indlæg. Det næste handler om nedrykningsspøgelset og den fesne økonomi.

Andreas sagde ...

Pga. nogle rettighedsuoverensstemmelser slap jeg for at se de fire tragiske mål i går, så jeg er så godt som inkompetent, når det kommer til analyser af gårsdagens kamp. Jeg har kun P3-kommentatorernes ord at holde mig til.

Men i præcis den situation kan jeg jo tillade mig at hæve mig lidt over vandene med de generelle briller på. Og selvom de virker lidt fedtede, så vil jeg i den grad forsvare Kasper Povlsen og Staff.

De har jo spillet otte kampe, hvor de fleste har været meget mere end godkendt. Derfor glemmer jeg alt om FCM, tænker på noget andet, og glæder mig til de næste 5-6 kampe, hvor der er masser af muligheder. Også for prügelknaberne til at bevise, at de ikke er lavet af lort.