lørdag den 12. september 2009

White ikke med i Brøndby - tillykke til White

Ja, det kan godt se lidt mærkværdigt ud, når man skriver den slags, men Mr. USA er igen blevet far. Endnu en knægt med gode gener har set dagens lys: Daniel Logan White. Ingen Jeremiah White Jr. Jr The IIIrd her jf. hans tidligere forplantningsevner og dertil hørende navngivning.

Moderskibet skriver i øvrigt, at White (den ældste altså) er i truppen, mens Speedy på sin FB-profil skriver, at han sammen med familien er under det danske sundhedsvæsens vinger indtil mandag.

Nå, i hvert fald får vi ham nok ikke at se i samme form som hidtil. Enkelte af bloggens signaturer vedkender sig i hvert fald, at to børn i huset sætter sin spor på både de fysiske og psykiske præstationer.

3 kommentarer:

Søren HC sagde ...

Er han ikke ret viril, den lilel White

Unknown sagde ...

Jo.
Når han har klatten, kører han den direkte vej mod målet.
Lykkedes åbenbart bedre på hjemmefronten end på græsset.
Måske kommer han snart.

Jesper sagde ...

Hørt.

Denne signatur, som netop har høstet frugten af op til flere minutters anstrengelse, føler med Pastoren. Det er ikke let at være til, når den står på family time 24/7 og mest om natten. Og i modsætning til os dødelige kan han jo dårligt dyrke professionsfremmende aktiviteter, når han vader rundt i The White House og bøvser knægten af. Vi andre kan høre lydbøger, drikke bajere og se The Big Lebowski, men det bliver mandens indlæg jo ikke bedre af.

Godspeed, Jeremiah. We're looking forward to see your long balls at the ground when you're ready, mayn.