onsdag den 30. september 2009
Som det er ...
tirsdag den 29. september 2009
VHA er indie igen!
mandag den 28. september 2009
Breaking news: Vi spiller ad helvede til
fredag den 25. september 2009
Underskud - og AK27
Så kom årsregnskabet lige flyvende, og siden Stiften skrev at det ville ende på 32 af de røde millioner, er der liiiige lagt lidt oveni. 43,5 hedder det skræmmende tal, der er et resultat af underskudsgivende sideaktiviteter, en (for voldsom?) sportslig satsning, ingen indtægter på spillersalg og et Atletion, der stadig ikke kaster penge af sig.
Vi sender lige en Casio topmodel til Stadion Allé og krydser fingre for, at direktøren for det hele lader den erstatte sin Made In Hong Kong-kugleramme.
Nå ja, så kan vi her i 1657'erne trøste os med, at det næst' år nok ikke kan blive meget værre - og så selvfølgelig også, at kontrakten med AK27 nu gælder frem til 2012.
torsdag den 24. september 2009
Svenske tilstande i Århus tak
Det er vel næppe nogen hemmelighed, at kulturbæreren Staff på mindre seriøse fora bliver revset af mindre seriøse brugere - ennda nogle gange fordi han ikke som barn spiste op af den nærende havregrød. Well, når det nu engang i mellem kniber med højden, kan man jo altid håbe på, at de ansvarlige i konglomeratet Århus Elite kigger lidt mod øst og importerer et par svenske mål.
Jeg er helt sikker på, at Kim Christensen mod lidt betaling gerne lærer fra sig.
mandag den 21. september 2009
Puhhh... Bloggen i kampprogrammet
_ _ _
Dopamin og den gode stemning
”Buuuuuuh! Hold kaje hvor er du pivringe!”
Nogle folk råber det hver gang de er på stadion, andre nøjes med at gøre det en enkelt gang i sæsonen. Og det er alle, der gør det. Kom ikke her og spil hellig dig ovre i hjørnet... for mon ikke du også har forbandet en Gjesingsk fejlaflevering eller hævdet, at Staff ikke har højden til at være topmålmand?
Sagen er som oftest den, at en eller flere af de spillere, der løber nede på banen spiller en så dårlig kamp, at man i ramme alvor når til den konstatering, at et lille harskt, men også kærligt - på den der tough love facon- verbalt spark i røven vil hjælpe spilleren. John Stampe-style, du ved.
Et af de senere eksempler på dette specielle fænomen var, når der blev råbt, og ja regulært buh'et, af manden vi plejede at kalde Baron: Henrik Risom. Det fandt sted i noget vi gamle rotter kaldte for sluthalvfemserne, som var en tid karakteriseret af mange nederlag for vores klub. Samt spillere fra steder som Vorup eller Skørping med navne som Luffe og Niels Bo. Sløje dage, folkens.
Nuvel, Baronen af Stoke City blev altså buhet og skældt hæder og ære fra, og det er her mine damer og herrer, at vi kommer til det, man kalder pointen: Henrik Risom blev ikke nogen bedre fodboldspiller af det. Læs det lige igen.
"Jamen, det er en del af det at gå til fodbold, at man giver los og kaster sig i sine følelsers vold, ik'å", kunne den ophidsede supporter fremføre, men der slår Vesterbro altså bremsen i og giver Eriktionens tilgang til fodboldspillere fuld kredit: Giv medgang, og du får medgang.
Den slags har jo tilsyneladende en glimrende effekt (tabellen lyver aldrig!), og det er ikke ren lommefilosofi det her. Det er nemlig videnskabelig bevist, at den gode stemning smitter af på spillerne og fremelsker stoffet dopamin i hjernen på dem.
- De finmotoriske bevægelser bliver bedre. Afleveringerne bliver bedre. De ligger ikke 10 centimeter foran de andre spillere. Man spiller pludselig uden bremse, har idrætspsykologen Jens Hansen tidligere fortalt til en eller anden hjemmeside om kombinationen af opbakning og dopamin. Og det er jo sød musik på vores mølle, eller hvad det nu hedder.
Summa summarum: Stem lige i et "Kom så De Hviiie" næste gang du hater på en misset tæmning. Aftale...
Oh la la
Selveste tungeslugeren Basile Boli, the hardman of Rangers, samt striberne fra Sheffield, mister Chris Waddle - sammen - i en lille solskinsperle..
søndag den 20. september 2009
Forberedelser til Guldfesten part VIII
Email til Bamse (ham den go'e - ikke ham den gule):
Kære Bamse
I anledning af, at AGF er ved at hente guldet i SAS Ligaen, tænker vi i Vesterbro Hardcore AGF på, om det ikke kunne være en idé for to succesrige foretagender at hjælpe hinanden på vej? Lidt gensidig Standing on the Shoulders of Giants, du ved?
Det er jo ikke gået nogens næse forbi, at du vandt Allstars sidste gang, og et stort tillykke med det. Vi antager, at det betyder direkte kvalifikation til næste omgang, og her vil vi så foreslå, at du udtager AGF’s helt egen Benny Feilhaber til dit kor.
Benny har i et Youtube-klip (søg på ”benny feilhaber no air”) vist, at han i den grad kan synge. Eller i hvert fald mime, og det må da være nok, ikk’? Vi kan næsten garantere, at han kan gøre det lige så godt iført tøj og uden at være synderligt påvirket.
Ellers er der kun tilbage at sige tak for alt og god vind, gamle ven.
Med venlig hilsen
Vesterbro Hardcore AGF
Svar: Intet
fredag den 18. september 2009
Kanye elsker VHA
Senest entrerede han scenen under MTV VideoMusicAwards, mens Taylor Swift holdt takketale for en pris, fulde Kanye mente var Beyoncés.
I det hele taget er han ret vild med hende Ms. Knowles - men OGSÅ med vores blog!
onsdag den 16. september 2009
Når vi savner Peter
Det er ikke altid lige let at få sådan et langdistanceforhold til køre problemfrit. Afsavnet kan være så pokkers stort, og vi skal da ikke sige os fri for, at vore jyske eksil-hjerter ind i mellem vrider sig lidt.
Når det står helt skidt til, pakker vi picnickurven, sætter os op på jernhestene og drager mod et sted de kalder for Frederiksberg. Dér har Peter Graulunds søster en frisørsalon, hvor brormand i følsom positur og med Bali-trækæde pryder hele vinduet. Så håber man helt, mens man sidder der på bænken, at det er dagen, hvor PG i egen person kommer forbi for at få klippet spidser.
Indenfor er der såmænd et billede mere - side om side med Søren Krogh. Jo, jo, det var i deres fælles Brøndby-dage, men det kan vi godt tilgive.
Bonusinfo: Vidste du, at Graulund i sin vilde ungdom i Vejen var kæreste med Andrea Elisabeth Rudolph? Du læste det lige her.
tirsdag den 15. september 2009
En evig kilde til morskab
I weekenden fortalte han, at han fortryder sit økonomiske engagement i BIF, men nu trækker han lidt af den ellers fine udmelding i land.
- Det, jeg mente, var, at jeg fortrød sponsoratet set ud fra et familiemæssigt synspunkt. Den medieopmærksomhed, der følger med, har haft store omkostninger for min familie.
Tænk sig, den - medieopmærksomheden - er næsten ikke selskabt.
mandag den 14. september 2009
Hverdag i 1657
Tilbage i dagene var 1657 en djævelsk fræk gade, hvor de erhvervsdrivende falbød deres kroppe til højre og venstre, men skal vi være helt ærlige har byfornyelsen taget toppen af koloritten. Bevares, lige netop den slags kødelighed findes stadig i Club Amour og Pussy Club, men intet har helt været det samme, efter at Miss Vandala drejede nøglen om (bogstavelig talt).
Ellers er det småt med de handlende. Restaurant Klais Cuisine blev fordrevet af andelsforeningen, og det er så omtrent det. Hvis det ikke var for Adam. En sjov starut, der lunter rundt i sin "kommis-i-Brugsen-lookalike" kittel, når han da ikke sidder på en motionscykel foran sin butik og sagte træder i pedalerne. Han er, såvidt jeg husker, fra Libanon, men det er svært at få noget rigtig forståligt ud af ham. Også om det.
Adam har en butik, der kan alt. Du kan blive klippet for 75 kr., hvis du tør. Det er egentlig det, butikken er: en frisørsalon. Adam har bare taget konceptet skridtet videre og tilføjet alt mellem himmel og ord. Seriøst, han har ragelse, du ikke troede fandtes. Jeg mener:
Toastmaskiner, ledninger, gamle billeder, kassettebånd, tandbørster, vatpinde, tamponer... you name it. Proppet ind i den lille bix og med flot udstilling på gaden 24-7-365, for det er omtrent hans åbningstider.
Bonus: Blæs Bukki (Malk de Koijn, Bikstok Røgsystem m.m.) har engang byttet en håndfuld merchandise-tshirts for et par brune fløjlsbukser. Du læste det lige her.
Lumbs afløser?
søndag den 13. september 2009
OBS
Peter har lige noget han vil sige til de friske fyre som sad og rykkede snitter på stadion her til aften.
Hvorfor vi ikke vandt over Brøndby?
lørdag den 12. september 2009
Vi præsenterer: 32 røde millioner
Ét stk. Århus Elite-regnskab coming up - med 32 røde millioner på bundlinien. Ja, to-og-tredive-freakin-millioner-danske-kroner!
Det er fuldstændig forrykt, og man kunne da i et lystigt øjeblik nok cracke en joke eller to på det emne, hvis ikke virkelighedens alvor var så ... her kommer et passende Erik Rasmussen udtryk... sindssyg. Hvad det kan komme til at betyde, tør jeg slet ikke tænke på.
White ikke med i Brøndby - tillykke til White
Moderskibet skriver i øvrigt, at White (den ældste altså) er i truppen, mens Speedy på sin FB-profil skriver, at han sammen med familien er under det danske sundhedsvæsens vinger indtil mandag.
Nå, i hvert fald får vi ham nok ikke at se i samme form som hidtil. Enkelte af bloggens signaturer vedkender sig i hvert fald, at to børn i huset sætter sin spor på både de fysiske og psykiske præstationer.
torsdag den 10. september 2009
Hvorfor vi vinder over Brøndby?
onsdag den 9. september 2009
Mad, fodbold, musik, negle - og kosmetiske forandringer
Det er egentlig lidt synd, når vi rent faktisk også interesserer os ret meget for kosmetiske forandringer. Det - for nogle lidt omtålelige - emne har længe været gemt væk i skunken, som var det en uønsket bror. Men altså, vi skriver 2009 ik', så ud med det:
Vi løber ture, løfter jern, barberer os, vi kan godt lide at få studset neglene - og ind i mellem får vi da også en ansigtsløftning. Vores foretrukne til sidstnævnte er for tiden Qura på Frederiksberg. Tjek lige skønhedskongen Kim ud (og ja, han er i den grad i familie med neglekongen Jan):
tirsdag den 8. september 2009
Vingesus
Mad, fodbold, musik - og negle
Det er egentlig lidt synd, når vi rent faktisk også interesserer os ret meget for personlig pleje. Det - for nogle lidt omtålelige - emne har længe været gemt væk i skunken, som var det en uønsket bror. Men altså, vi skriver 2009 ik', så ud med det:
Vi løber ture, løfter jern, barberer os - og så kan vi kan godt lide at få studset neglene, både her og der. Vores foretrukne til sidstnævnte er for tiden Exceednails på Vesterbrogade. Læs mere på neglerod.dk, når du først lige har tjekket neglekongen Jan ud:
lørdag den 5. september 2009
Det hører...Vesterbro Hardcore AGF Århus Branch
1. The Knife: Got 2 Let U
2. Poul Dissing: Den grimmeste mand i byen
Burde nok ha' heddet 'Jonas Borring Blues', men det kunne Poul jo selvfølgelig ikke vide, da han skrev denne klassiker en gang i stenalderen. Fårk hvor er det godt!
3. Eminem: My Mom
Hende moderen lyder ærligt talt lidt gusten, men Eminem er frisk som en nystegt fiskedelle med hjemmerørt remoulade.
4. Flo Rida feat. T-Pain: Low
Jeps. Der er muligvis tale om verdens mest irriterende nummer, men denne signaturs 4-årige datter danser til det i minimum to timer om dagen, så den er i heavy rotation. At dømme efter videoen er hun ikke det eneste barn i verden med de tilbøjeligheder. Hun bootyslapper dog ikke sig selv, og tak for det.
5. Elton John: Tiny Dancer
Indrømmet - Reginald Kenneth Dwight er måske ikke den hippeste hoppe i folden anno 2009, men jeg står sgu bag ham i tykt og tyndt. Denne her er en perle. Jo. Indrøm det. JO!
Go' kamp.
Endelig
Vi gratulerer!
fredag den 4. september 2009
torsdag den 3. september 2009
Dioh springer ud
Forberedelser til Guldfesten part VII
Kære Peter Thyssen,
I anledning af, at AGF nok vinder SAS Ligaguld den 16. maj 2010, føler vi det magtpålæggende at gøre dig opmærksom på, at fejringen af det velfortjente mesterskab kan afstedkomme farlige situationer, hvis der ikke udvises rettidig omhu og træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Helt konkret tænker vi på Agnete og Havmanden, som alt andet lige vil blive bestormet af glade fans, som i romersk stil givetvis vil bade i det smukke springvand. Da AGF’s enorme tilskuerskare tæller fyldige herrer såsom tidligere borgmester Flemming Knudsen og lige så tidligere AGF-direktør Frank Heskjær, er der imidlertid risiko for oversvømmelser af vor smukke bymidte. Archimedes lov, du ved.
Vi håber, at du tager denne sag alvorligt. Nu er det i hvert fald sagt.
Med venlig hilsen
Vesterbro Hardcore AGF
Svar: Kære Vesterbro Hardcore AGF
Tak for jeres betænksomme henvendelse.
Det er altid rart, når byens borgere har blik for rettidig omhu, og skulle guldet skinne over Århus, er jeg sikker på, at vi har beredskab til at klare alle former for festivitas.
Med venlig hilsenPeter Thyssen
På dage som disse...
Anledningen til uddelingen? Ja, det er en noget rodet affære, men en klog mand har tænkt, at hotdogs, Festugens tema 'Fit for Fremtiden' og en miljøkonkurrence har alt med hinanden at gøre. Efter at have gnedet grus ud af øjnene står pointen stadig ikke helt klar i den luskede ende af 1657'erne, men det er jo sket før...
Det hører... Alexander Jackson Møller
1. Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That's What I'm Not.
Det er simpelthen britisk rock´n´roll når det er allerbedst. De har virkelig god stil!
2. Whitest Boy Alive: Rules
Dejlig blød indie-rock, yderst dansabelt!!
3. Mikael Simpson: Slaar Skaar
Jeg er helt vild med hans blanding af gode danske tekster og elektronisk musik. Plus at han har et utrolig flot fuldskæg og er halv engelsk!
4. Looptroop Rockers: Good Things
Svensk anti-gangster hip hop band. Deres tekster handler ikke om bitches og money, men derimod er teksterne mere politiske.
5. WhoMadeWho: WhoMadeWho
Efter min mening, et meget undervuderet dansk band. Deres blanding af disco/rock/funk fungere bare rigtig godt.
onsdag den 2. september 2009
Det var dengang. I Indien.
tirsdag den 1. september 2009
Noget er galt
1. Kigget på tabellen viser - godt nok kun efter syv kampe, men alligevel - at vi fører og er eneste ubesejrede hold i Superligaen. Bevares, spillet er set bedre, men tabellen lyver ikke og alt det der.
2. AGF har en landsholdsspiller. Endda en af de bedre. Jacob Poulsen er navnet, skulle du have glemt det.
3. Vi signer en absolut talentfuld FCN'er, som Eriktionen kan udvikle Mikkel Thygesen og Danny Olsen-style.
4. Michael Lumb bliver udtaget til landsholdet. Jo, jo, rækken er afbud er mange, men Michael Lumb bliver udtaget til landsholdet.
5. Morten Olsen siger, at Steffen var runner up på reservetjansen.
Hvad er det, der sker? Jeg savner mit gamle galehus...
Billedligt talt
Nå, det er peanuts i forhold til det, der egentlig bør give Gårdmand Bjørn og resten af bondegården hovedbrud. For hvad skal de gøre med de fåkkin duer? De er åbenbart over alt og gør det, vi andre ikke tør, men kun tænker.
Mere her.
Brian Knivs kaniner
Jamen, velkommen da!