Viser opslag med etiketten Passionsvand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Passionsvand. Vis alle opslag

mandag den 13. juli 2009

Pressemøde

Vesterbro Hardcore AGF anno 2006 har hermed den store fornøjelse at kunne byde velkommen til vores med spænding imødesete pressemøde. Vi håber, I alle har været forbi buffeten - ellers kan I nå det endnu.






Velbekomme!

Vi er samlet her i dag for at fortælle, at Vesterbro Hardcore AGF har indgået et samarbejde med moderskibet a.k.a. AGF Fodbold. Sidstnævnte vil gerne trække på vores ekspertise og har derfor tigget og bedt os om en lille tjeneste. Til sidst blev det så enerverende, at vi sagde ja, så derfor kan du fra denne sæson - som bekendt med AGF-start på mandag d. 20.7., 2009 - i hvert hjemmebanekampprogram læse en lille klumme forfattet af skribenterne på denne blog.

Det er vigtigt at understrege, at vi agter at beholde vores integritet, selvom vi altså indgår et mindre samarbejde med moderskibet. Derfor vil ord som Gollum og flæskestegssandwich naturligvis også kunne forekomme både her og i kampprogrammet. Det manglede da bare.

Det var det. Tak.

onsdag den 8. juli 2009

Det entrepenante kvarter

Rubrikken dækker såmænd bare over, at lidt nyt har sneget sig ind kvarteret, som lige skal have et par ord med på vejen. Det er jo altid rart at vide, hvor man kan inviterer Esset hen på date, når - ikke hvis - han kommer forbi til en ornlig syg gang poetry slam (læser du med Jimbo?).

Lad os lige tage Sønder Boulevard og omegn, for lige der hvor 1657erne slutter, rykker det i iværksættere med tro på fortjeneste. Den slags, der i Politiken har læst, at Vbro er pissehipt og befolket af en kaffehungrende mellemklasse = guld på kontoen. Det er er jo rigtigt nok, men derfor køber vi ikke hvad som helst.

To eksempler: I det tidligere så udmærkede sushisted Bentos lokaler er for nylig åbnet en kaffe/sandwich/brugskunst(!)butik ned navnet Misé. Det er virkelig et nederen sted. Uden personlighed og stil, med grimme æggebægre, kopper, dippedutter og hvad de nu ellers havde i overskud i BoConcept og Ilva. Kaffen er til gengæld drikkelig - desværre. Så er det jo et reelt alternativ til Sort Kaffe & Vinyls 14 dages sommerpause (fra den 13/7). Eller også skal hjemmebaristaen igang.

Lige overfor har Good Karma Café (det hedder den!) slået dørene op. Mage til fantastisk beliggenhed skal man dælme lede længe efter. Bogstavelig talt midt i et på alle tider af døgnet trafikeret kryds - Sønder Boulevard/Skelbækgade - med udsigt til polske prostituerede på parade. Det sidste kunne man sikkert nok klare i længden, men clubsandwich med lastbil-opgasnings-os bliver aldrig et hit på mit menukort. Som Misé ligner det også noget kommunen kunne have åbnet. Flot og friseret.

Endelig er det kun få dage siden at VIP Lundgren (dem fra Bagerstræde) åbnede sandwichbix på Torvet. Det skal nok blive en succes - især forbi det er umuligt at finde et habilt brød med charcuteri og ost i vores hood. Indtil nu i hvert fald. Det er ganske ok uden at være prangende. De skal nok få styr på det.

Og nu jeg har dig: Den seneste prøvesmagning af grisen på Isted Grill var out of this world. Saftige svin.. for slet ikke at tale om fritterne og Passionen.

søndag den 24. maj 2009

I kan bare komme an!

Mens sejren over de pisgule stadig summer rundt i kroppen, er det vel på sin plads at tage afsæt i endnu en hjemmebanesejr og ophøje den som udtryk for noget større:

Århus er igen en fæstning!

11 ud af sæsonens (foreløbig) 13 sejre er hentet på Stadion - med dagens sejr er det blevet til fem i træk. I alt kun tre nederlag, og så har Eriktionen og Ovelutionen hentet sejre over OB, FC København og Brøndby. Bevares, nogle af dem har været mere heldige end andre, men hvem bekymrer sig om det?

Væk med løbebanen, remoulade til pølserne og flere youngsters med bare maver - så er vi kørende, folkens. Det her bliver lige så frygtindgydende som en nat med Tom Køhlert i en lummerhed bambushytte.

Omvendt er vi et pivdårligt udehold, og det kunne da være fint liiiige at finjustere, så vi også kan være med der. Gerne med Vejles nykårede 1. divisionshold som næste skalp.

Femtepladsen kommer hjem!

søndag den 19. april 2009

Ja tak!

Farvel til Ole Budtz - men hvilken italiensk klub mon køber ham?

Ikke siden OB-kampen i efteråret har vi vel været SÅ heldige. Yir!

Og hvem er det, der egentlig gemmer sig bag Santin-masken?

fredag den 12. september 2008

Te'løk!

Vi kunne ikke finde ud af, hvordan man sender et telegram - det ville ellers være på sin plads, når Anders "AK 27" Kure Vidkjær a.k.a 'Årets Fighter 07/08' i dag runder sit 23. leveår.

Den slags bliver ikke kun fejret med solid husmandskost i familiens skød. Næ, på Vesterbro siger vi også hurra og saluterer den nye forsvarskrumtap med gris og passionsvand på ... ja, det giver sig selv. Kl. 21.30 that is.

mandag den 22. oktober 2007

Grisekalas version 1.0

Vi beklager forsinkelsen, men vores it-afdeling har været ramt af dyb smerte efter AaB-kampen.

fredag den 5. oktober 2007

Flæskeinferno 2007 - nu med nyt tidspunkt!

Selvom det jo nok ikke burde være mig der oprettede denne tråd, så må jeg erkende det, det er lissom juleaften, og jeg kan ikke vente længere. Dette er en reminder om, at det er på mandag klokken 18.00 at det store flæskeinferno finder sted.

Stedet hedder Grill Isted Grill og regelmæssige læsere af denne blog vil vide, at den er et højt agtet spisested for den hårde kerne af tifosis på 1657.

Emner der vil diskuteres:

*Hvad Martin Pedersens problem egentlig er. Seriøst, der er mavesårspotentiale.

*Rade Pricas frisør

*Lynges livretter. Bæltet strammer.

Og meget meget mere. Mød op. Det bliver vildt.

tirsdag den 4. september 2007

Svinetaffel med passionsvand

Man skal jo holde, hvad man lover, og da det i skrivende stund vist er temmelig afklaret, at Morten Pretty Boy ikke kommer til klubben, må jeg hellere...
Så:

Det vil glæde mig at se de solide brugere af VHA-bloggen til pre-match grisegilde og frugtbobler på Grill Isted Grill mandag den 8. oktober kl. 18.20. Det er samme aften, som AaB kampen (i tilfælde af at Viasat rykker kampen, rykker datoen).

1 stk. almindeligt gris + 1 stk. passionsvand (og kun dén!) pr. snude - og sig det helst ikke til for mange.

Og ja, det er i god tid. Men god tid er the new black i 1657erne. Efterårets hit med andre ord.