I vil have, vi skal leve op til navnet. Ikke så meget det der med Hardcore og AGF - det er vi så rigeligt - næ, der er en klar entydig strømpil mod et ønske om mere Vesterbro.
Mumificerede brugere af denne blog kan måske huske, at vi i fordums tid (ca. samtidig med de harnisk klædte kæmper, der var trætte) brugte lidt krudt på at fortælle om nærmiljøet. Om oplevelserne i postnummeret, om Tåbelig Nabo, Miss Vandala, om nye kebabjoints, om ... ja, hvad der nu rørte sig i den københavnske hipster-rede.
Vi hører jer og vil prøve at rette lidt op på det. Om ikke andet, så med et enkelt indlæg.
Og det bliver i denne omgang med lidt fugtige øjne, for det hele er sgu ved at blive lidt vedmodigt. Som vi tidligere har berettet, har bloggen fået en Frederiksbergsk overløber, og om lidt bliver der igen taget afsked med Eskildsgade. Denne signatur fraflytter gaden (men bliver på Vesterbro - fred være med det), så underfraktionen Eskildsgade XXXtremos afgår ved døden, men det er i virkeligheden en gang ubetydelig navlepilleri.
Langt værre er det, at området står til at miste en af sine helt store personligheder. Måske endda en af Københavns mest beundringsværdige forretningsdrivende.
Navnet er Ishmael, selvom der står Adam Frisør på butikkens facade, og det er ikke kun der, skindet bedrager. Frisøren trimmer nemlig ikke kun, han sælger også alt. Og med alt, mener vi alt. Fra aflagte kunstige tænder til stikdåser i udu, toastmaskiner og kassettebånd med dansktop. Når han altså ikke lige leger autodidatik klipper. Eller samler flasker i kvarteret efter lukketid (som er i omegnen af kl. 22).
Men nu er det altså slut.
Pr. 1. juni står lokalerne tomme, og Vesterbro siger farvel til en mand, der tidligere har kunnet ses siddende på en motionscykel foran sin butik - iført kommis-jakke og polkaprikket kasket. En mand, der går og mumler med hænderne bag på ryggen. En genbo, der har givet nyt liv til bortkastede ting fra områdets storskraldsrum.
Adam Frisør og Ishmael - vi saluterer dig!
