Som andre signaturer forlængst har slået fast her på stedet, så er der ved gud ikke meget at grine af i det her fjollede vindue. Alle vores drømme om et nyt, ungt AGF-hold med næsten ubegrænset potentiale er annullerede - nu er vi det nye OB. Altså OB som OB så ud, før de fandt ud af, at det var en rigtig dårlig ide at satse på ældre, rutinerede spillere uden udviklings- og videresalgspotentiale.
Men mens vi venter på, at vores old boys i det mindste får sikret en uhyrligt sikker oprykning, så kan vi da bruge et øjeblik på den hele tiden omskiftelige madscene her i området.
Vidste du for eksempel, at der er tegn på en lille pizzakrig nede i Kødbyen? Nogle meget italienske italienere har lavet et simpelt pizzasted med en ordentligt stor pizzaovn, som mit ældste afkom nok ville formulere det. De står sgu og roder med sådan en pizzaspatel på mindst fire meter. Og så hiver de pizzaer ud derindefra, der næsten er lige så store som det omtalte afkom. Ikke de bedste pizzaer jeg har smagt, men det er de jo heller ikke ovre hos Mother for tiden. Vi ved ikke helt, hvad der sker derovre. De kom jo så fabelagtigt godt fra start, ikk.
Og så er der kaffen. Der er jo ikke nogen, der seriøst har overvejet at lede efter nyt stamsted, men hvis man gik i de tanker, så kunne man jo ikke lavet andet end at gå og prøvesmage dagen lang. 'Kaffe' får mange fine ord med fra både Politiken og mere jævne typer, og så er der jo Enghave Plads, som p.t. går helt amok i en kafferus. Kaffeslabaraset, Mikes sted, Plantagen og så lige Riccos oveni. Indenfor en meget lille fodboldbane - der så faktisk nærmere er en byggeplads. Det er sgu skørt.
Og så burde nogen fortælle os andre, hvordan der er ovre på den der italienske sag på Vesterbrogade, som Cofoco-folkene må have banket op under en ledig kaffepause. De har sateme travlt de fyre. Men det skulle være et ganske fint sted, siges det. Har du været der?
Jeg vil kaste mig over andre sysler, og så ellers sende mine aller varmeste tanker til Davit, Sloth, Sanel, Kalle P., Diasamidze, Aron og de andre unge, håbefulde fyre, som burde gå et fantastisk forår i møde før comebacket til ligaen til sommer. Måske gør de det også, men jeg tvivler ordentligt meget på, at de får chancen for det.
Viser opslag med etiketten næst' år. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten næst' år. Vis alle opslag
søndag den 30. januar 2011
mandag den 14. september 2009
Lumbs afløser?
Mens vi venter på, at Mikkel Kirkeskov sætter sig på u21-landsholdets venstre back og på samme plads på GFs bedste hold, så ser det ud til, at Michael Lumbs afløser sidder klar ved telefonen.
Ham kunne man passende spendere nogle millioner på, når vi til vinter sender Lumbinho af sted til Premier League for at redde det brændende lokum, som på Stadion Alle går under navnet årsregnskabet. 35 mio. for Lumb, 3 for den nye Lumb, og så er der 32 stks tilbage til regnskabet. Færdigt arbejde.
onsdag den 10. juni 2009
Bloggen goes Krak
Vesterbro -> Farum: 24,6 km.
Vesterbro -> Parken: 5,2 km.
Vesterbro -> Brøndby: 14,1 km.
Vesterbro -> Herfølge: 48 km.
Vesterbro -> Silkeborg: ... ellers tak.
Vesterbro -> Parken: 5,2 km.
Vesterbro -> Brøndby: 14,1 km.
Vesterbro -> Herfølge: 48 km.
Vesterbro -> Silkeborg: ... ellers tak.
lørdag den 30. maj 2009
Debut til Kapidzic og Jackson
Steffen Rasmussen
Frederik Krabbe - Ole Budtz - Alexander Jackson Møller - Jens Gjesing
Jakob Poulsen - Kasper Povlsen - Benny Feilhaber - Lars Pleidrup
David Devdariani
Sanel Kapidzic
Indskiftningsspillere:
Kristian Lassen, Peter Graulund, Jerry Lucena, Jesper Blicher og Anders Rasmussen.
Der fik ER da lige blandet kortene, men han kan undskylde sig med, at Dan Thomassen, Mark Howard, Anders Kure, Kim Madsen, Ulrik Lindkvist, Arhur Sorin og Michael Lumb er ude med skader. Jeremiah White er i karantæne, Da Luz har knæproblemer, og Graulund er øm i den ene akillessene.
På den anden side, er det sgu meget fedt, at endnu et par Young Guns får muligheden. Hvis ikke nu, hvornår så? Det her KAN blive kampen, der for alvor viser, hvorfor Sanel skal på landsholdet (bare et af dem...)
Er der i øvrigt nogen, der klapper ekstra højt af Budtz og Laaaaars for mig? Det er jo nok sidste gang, de er i den hvide trøje.
mandag den 25. maj 2009
En grønthøster kom forbi
Truppen skal trimmes, og Berti og Hyggefisen er begyndt at prikke løs og sige "tak for nu."
Jesper Blicher og Kim Madsen er mere eller mindre officielt ikke en del af fremtiden. Det samme er Kari, Ole Budtz og Lars Pleidrup med stor sandsynlighed heller ikke.
Morten Beck og Dennis Høegh skal vel også overveje deres fremtid?
Hvor skal der ellers ryddes op? - og her medregner jeg ikke den indbyggede uforudsigelig, der ligger i, at nogen har brændt sig alvorligt varme på JP, White eller Lumb.
Jesper Blicher og Kim Madsen er mere eller mindre officielt ikke en del af fremtiden. Det samme er Kari, Ole Budtz og Lars Pleidrup med stor sandsynlighed heller ikke.
Morten Beck og Dennis Høegh skal vel også overveje deres fremtid?
Hvor skal der ellers ryddes op? - og her medregner jeg ikke den indbyggede uforudsigelig, der ligger i, at nogen har brændt sig alvorligt varme på JP, White eller Lumb.
Abonner på:
Opslag (Atom)