Viser opslag med etiketten Pubeshår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pubeshår. Vis alle opslag

onsdag den 5. januar 2011

Kresten

Den havde jo ulmet et stykke tid. Og mon ikke vi alle vil komme til at elske den krøllede førsteelsker før eller siden. Og mon ikke det betyder at Benny snart forsvinder til Mexico eller den russiske 2. division eller noget tredje eksotisk. Denne signatur mener at Benny har været lidt af en sjuskedorthe på det sidste, så det er helt fair at han finder varmere himmelstrøg. Han vil altid ha plads i mit/vore hjerter.

Nuvel, det handler om Kresten det her. Velkommen!

tirsdag den 20. april 2010

AGF Fan Danmark

Jeg undres. Nej, skrot det, jeg morer mig når jeg ser agffan.dk's seneste reklametilbud. Ikke blot tilfredse med bare at tilbyde os laksefarvet dametøj, nu også med reklamer for behandling for impotens.

Det er som regn på ens bryllupsdag, det er som en gaffel når alt du behøver er en kniv - det er med andre ord knaldironisk. At vi i denne hårde tid, hvor Eriktionen er slappere end nogensinde, kan få gang i kærligheden med euroclinix.dk's givetvis fremragende tilbud.

Tak agffan.dk - den sad lige i bamseøjet!

tirsdag den 2. marts 2010

Managerspil

Ikke mere dille-dalle. Det er tid til at få sit gamefjæs på. Det er ovre på DR det foregår. Ligaen hedder Vesterbro Hardcore AGF, koden er 'vha'. Så kører vi tøser.

onsdag den 22. april 2009

Boks-til-boks

Ifølge The Guardians Jonathan Wilson, så er spillere som Jerry Lucena og Hjalte Bo Pubeshår en uddøende race.

mandag den 3. november 2008

Tillykke til Randers

Så fandt John Pubeshår et sted at slå sig ned, og ovenpå sit vellykkede udlandseventyr har han fundet en klub, der sandsynligvis matcher hans evner udi trænergerningen.

Nok har han siddet og suget på Laudrup, nok har han vundet et DM i en sæson hvor alle andre fejlede på stribe, nok har han rykket ned med samme perifære klub - men hvad kan han egentlig? I Randers er de ikke i tvivl:

- Med ansættelsen af en trænerkapacitet som John Faxe er jeg sikker på, at vi har fundet den rette person, der kan videreføre det flotte arbejde, som Colin Todd har udført, påstår Hestenes skrydende direktør.

Undskyld Klavs Krikke, men hvilket flot arbejde har Colin Todd udført? Tre sejre i 12 kampe og en pokalexit til et notorisk ikke-vindende Horsenshold.

John Faxe = trænerkapacitet?

Vi får se, men mit bedste bud er, at vi lige har fået slået fast, at Randers med skiftet i indeværende sæson ikke kommer længere end hvor de er pt. - og at de, når John overtager fadølsankeret, ikke kommer meget videre. Altså et skifte, der kun er til vores fordel, I think. Femtepladsen (mindst!) er vores.

Og så fortsætter silly season ellers på trænerbænkene, for det er jo ikke gjort med det. Esbjerg kan - seriøst - ikke blive ved med at se til, Ove P. skal vel til Silkeborg og gider Møllerens fætter være assistent, når han selv både kan og vil være førstemand?