onsdag den 30. marts 2011

AGF Alumni

Jebediah White III

Efter en tur til de varme lande, hvor benzinen var billig og hvor Jeremiah nød den store fokus på streng religion, så er vores gamle hurtigløber nu i polske GKS Belchatow. Deres hjemmeside er ikke let-manøvre-bar, men jeg fandt da ud af at deres næste kamp er mod Lechia Gdansk, det er på udebane og den bliver vist på kanalen Orange Sport. Jeremiahs kontrakt udløber til sommer. Godspeed Jeremiah!

Nando Rafael

The one that got away, siger man på engelsk. Og i Augsburg hælder han mål ind, er topscorer og har i 15 kampe fra start scoret 13 mål. Det er ikke så dumt og jeg må indrømme at jeg savner den mørke kæmpe. Søren Berg er muligvis en bleg kæmpe, men det er ikke helt det samme vel? Grüss gott Nando!

Dennis Høegh

Han var en tur omkring Lyngby, hvor man kiggede på Dennis og kiggede på Peter Madsen, grublede længe, tænkte, hvem scorer flest mål for færrest penge. Og endte med Peter "Magic" Madsen. Klogt. Nu er sympatiske Dennis i Viborg. Her spiller han ikke så meget, men han fortæller jævnligt Jonas Thorsen hvor god en klub AGF er. Og det er en bonus. Jonas Thorsen er også alumni og han må godt komme hjem. Møjn Dennis!

Alexandro Jackson



Alexander tog til Hobro. En herlig by med vikingeborg, fjord og et diskotek, Bakken, der er rigeligt farligt hvis man er langhåret og dem fra Arden kigger forbi. I mellemtiden har han fået skæg og det klæder ham. Giver ham lidt musketer-pondus. Ses Alex!

Dioh Williams

Boom Boom er tilbage på Hissingen "hvor det hele startede". Ifølge Häckens hjemmeside er han tilbage efter en tur i Europa til sin "favoritö där fansen väntat". I får vente forgæves kompisar. Og hvad de ikke vidste i Häcken er at Dioh "Rullar fram i Hisingens stekigaste bil". Ja ja. Hej då Dioh!

tirsdag den 29. marts 2011

Jeps



Da denne signatur forleden rodede lidt i en kasse med gamle aviser et fremmed sted (det sker jo for enhver), faldt øjnene hurtigt på et billede af en ung mand med et flammende garn.

Halløjsa - så kom Kirken lige på forsiden af Tipsbladet, hva'? Bedre sent end aldrig, mener bloggen, som i øvrigt gerne ville have haft bare et lille afsnit om selvsammes indflydelse på knægtens karriere, men fair nok. De, der elsker os, ved nok, hvordan tingene hænger sammen.

onsdag den 23. marts 2011

Vest-problemet genbesøgt

Ja ja, hele Verden hyler af grin over tossede Mario Balotelli, og det ser da også umanerlig morsomt ud med sådan en halvvoksen mand, der ikke kan finde hoved og hale i sin opvarmningsvest.

Men hvorfor er det overhovedet sjovt? Jo, det er det fordi mindst halvdelen af alle dem, der sidder og gemmer sig bag deres anonymiserede Youtube-login har det ligesom mig: Vi har været der.

For da jeg begyndte at spille fodbold og pludselig blev konfronteret med vesten, da kan jeg forsikre jer om, at det ikke var let at gøre det meget bedre end Bib-Otelli. Der var altid et eller andet, der vendte forkert, nogen havde ødelagt den, så hullet til armen og hovedet var blevet til ét, eller hvad fanden der nu var af undskyldninger for at stå og rode med den der vest, mens man burde være i gang med at skubbe en fodbold rundt om en kegle eller sådan noget.

Så jeg griner ikke af Balotelli, det kan jeg sgu godt sige jer. En eller anden dag får han også styr på de der veste, og så skal I eddermame se ham smyge sig ned i en vest - også den der svære tight version, de kører med i City.

tirsdag den 22. marts 2011

En tur i kvarteret

Med Hobro-kampen i bakspejlet og udsigt til at næste kamp bliver den 3. april hjemme mod Kolding, kan vi vel godt lige tage et 360 graders tjek på kvarteret:

- Foråret er kommet.

- Tåbelig Nabo er begyndt at spille marchmusik for åbne vinduer.

- Malbeck'erne åbner vinbutik i lokalerne ved siden af vinbaren. Der hvor der før var en garnbutik. Kunne de ikke have kombineret drue og strik?

- 1/4 af bloggen har været på Shawarma City, Istedgade-et-eller-andet (venstre side fra Hovedbananen). Lokalerne har lagt vægge til den ene dødssejler efter den anden, og hvem skulle mene, at kvarteret har brug for mere kød på rulle? De gør du historikken til skamme, og resten af marts er der hjemmemarineret lam i pita for en 20 kr. De er så eksotiske, at man også kan få rødkål proppet ned i. Denne signatur giver 8 ud af 10.

- Der er nu ankommet køleskabe i Ølbutikkens kommende lokaler. 

fredag den 18. marts 2011

Hvidovre-kampen flyttes: seriøst?

DBU har modtaget et ønske fra AGF om at få flyttet næste weekends kamp mod Hvidovre - den kamp som vi her på bloggen har haft som fikspunkt gennem fire måneders absolut vinterhi. Surt.

Begrundelsen fra AGF er, at vi har fået udtaget tre spillere til landkampe - herunder reservespilleren Aron Johansson. Men seriøst, GF?! Det kan godt være, I har glemt det, men vi er nogle der stadig husker, hvordan Hvidovre blev sendt hjem til trøstesløsheden vest for København med et 1-7 nederlag, der fik selv Hvidovres assistenttræner til at frydes over vinderholdets fantastiske form.

Og nu beder vi så om at udsætte kampen, fordi et par af vores spillere ikke lige kan den dag? Vi kunne jo vinde den kamp, selv hvis hele start-11'ren var blevet udtaget til landsholdstjeneste. Det er der sgu ikke meget storhold over. Seriøst, GF?

torsdag den 10. marts 2011

Tillykke til os!

Et jubilæum har fået lov til at passere i al ubemærkethed. Men nu går den ikke længere.

For en uge siden blev indlæg nummer 1000 postet på nærværende blog, og i den mellemliggende uge har vi ventet på lykønskningerne. De lader til at vente på sig, men der har nok været så meget andet, tænker vi.  Det er næppe ond vilje.

Nå, men her i indlæg 1001 kan vi da godt træde lidt mere vande oven på en vinterpause, der har føltes, som det den er: ornli' lang.

Vi kan konstatere, at Hjalte er ude indtil sommer, at VHA's egen flammehavsfrisure af en venstreback nok skal få spilletid i foråret, at forventningerne til Mr. Putros-Putros-Ghali er enorme, og at Graulund nok snart smider ninja-huen til fordel for en ny Ed Hardy-bandana.

Lad os også få med, at  vi nu også har skrevet reserveholds-, U-19 og U-17-kampe på Øen ind i programmet i højre side. Service-minded, vi er. Og at vi ses på Skipper fredag aften - kickoff 18.45.

Som Dante svarer i et interview med Moderskibet:

Næste fredag går det løs. Hvorfor skal aarhusianerne vælge AGF i NRGi Park fremfor X Factor i tv?
DT: Haha, det skal de selvfølgelig, fordi Martin Jørgensen har meget mere X Factor end Babou.

Skarpt, siger vi. Skarpt. True dat.

torsdag den 3. marts 2011

Skinner er en vinder

... også genfortolker han sig selv og sit nu nedlagte The Streets under navnet Death of Marat. Det brummer i ørerne:

http://www.soonermusic.com/insider/mike_skinner_remixing_the_final_streets_album