I aften er første kamp siden Staffs forlængelse i sidste uge, og det er
med statsgaranti ikke med ham på kassen. Det vil mange have det rigtigt godt
med i maven, for lad os være ærlige: Staff er nok en vildt god kammerat, men han er også GF’s svar på en tillidsrepræsentant på en mediearbejdsplads: Ikke den
bedste på sin plads, men både medspillere og trænere kan meget godt lide ham,
så han er ikke ramt af udrensningerne. (Note: skribenten her er selv TR)
Han er der bare.
Også for os fans. Jeg tror bare først, vi fatter det, når
han trækker sig tilbage.
Med det sagt, vil jeg her komme med de tre bedste ting ved
Staff:
3) Hans udseende Og udseendet er efterhånden det sidste, vi GF'ere har at falde tilbage på.
Meget kan man sige om Staffs fysiske
fremtoning. Især når han skal døje med et indlæg eller andet lusket angrebsspil,
men han har udseendet med sig - se dog på ham, og fortæl mig, at du ikke ville
elske at have en så normcore kammerat eller svigersøn.
2) Staff er stærk i modgang. Det er en helt nødvendig egenskab som GF'er.
Med fire unger på matriklen er
det rart med rollemodeller. Historien om Staffs tid i kørestol som barn, hans
stædighed ved nedrykninger og hans kamp for igen, igen og igen at genvinde
pladsen på kassen er en af de få opbyggelige historier om GF.
1) Staff er mere trofast end godt er.
I en tid med milliarder dene og den anden vej og (enkelte) spillere i den hvide trøje sætter personlig succes højere end holdets, er det da en dejlig egenskab.
Ja, denne skribent har
hørt ham og værelseskammeraten Peter Foldgast blive hånet af Frank Pingel for
det på en træningstur. Men Staffs trofasthed rækker længere end til at afstå
fra grisseri på landevejen. Han er mere trofast over for klub og fans end klub og
fans selv er. Derfor knuselsker jeg ham.
Staff er formentlig ikke på kassen i aften, men han er i
vores hjarter.
