onsdag den 12. januar 2011

Hvad mangler vi?

Med tilgangen af landmanden og Kresten Pikhår og farvellet til Dioh-Fizzle, kunne man godt tro, at "det-var-det" i det vindu'.

Men nu læser Peterstrojkaen og Kniven sikkert også med herinde, og mon ikke vores allesammens yndlingsfilosof ditto sportschef gerne tager det til sig, hvis vi kommer med et par forslag til forbedringer? Jeg tror det.

Så spark ind med dine ønsker.

Til inspiration:

Skal B9 blive? (han siger til alt og alle, at det vil han gerne)

Hvad med vores krogede fillippiner - tilbage til Ovelutionens midtbane? Eller er Krabbe slet ikke klar på at overtage den back-plads endnu?

Skulle vi ikke have en rigtig angriber? Rygterne på gf-forum siger en AaB-en af slagsen - men har de overhovedet den slags. Angribere altså? Og er det ikke det, landsmanden er tænkt som, i kamp med Truslen fra Tblisi?

mandag den 10. januar 2011

ADiohs

Så bed Williams' gamle klub på krogen.

Tak for proptrækkerdriblinger og lidt varmen bold.

Det begyndte sgu ellers så godt.

Nå, en tur ned ad memory lane med Lumb, Nando og Diohs fine scoring:

lørdag den 8. januar 2011

Vinduets bedste nyhed

Efter et transfervindue hvor Brian Steen og AGF gav fanden i den hidtidige strategi baseret på spillere oftest under 23 år med potentialet og videresalgsmulighederne på rette sted, kommer dagens transfernyhed som en lille åbenbaring.

Klubben skulle således være nået til enighed med det talentfulde georgiske trekløver med spændende Giorgi Diasamidze i spidsen. Nu kan vi omsider igen få et talenthold at tro på efter nogle sløje sæsoner uden Victor, Sanel, Sloth, Niller, og hvem der nu ellers har holdt os vågne på diverse forstadsstadioner de sidste år.

Giorgi Diasamidze skulle ellers have været et brandvarmt navn i Vitesse Arnhem denne vinter, men de må nu kigge op forbi Fredensvang i fremtiden, hvis de vil se noget til deres fremtidens mand. Hvis ellers denne Giorgi Diasamidze er den samme Giorgi Diasamidze, som nu er ved at tjekke ind i Aarhus. Og mon ikke det er sådan, det hænger sammen.

Jeg glemmer for en stund alt om Søren Berg, og drømmer mig frem mod en af forårets u19-kampe, som man forhåbentlig kan få klemt ind i kalenderen. Endnu en gang har vi Georgia on our minds.

Livscyklus





Halløj, hvor tiden går, hva'? Bloggens bagmænd bliver ældre, og det samme gør The Magic Man, Esset, Den cognacfarvede læderpoet og hvad søren mænd (og kvinder!) har kaldt ham gennem tiderne.

Jimmy Høyer - fodboldspiller, bartender og poet af Guds nåde - fylder år i dag. Vi har glemt, hvor gammel han bliver, men det er sgu da også lige meget.

Jimbo, din gamle fyrste - vi har det med dig, som Erik fra Rytteriet har det med Balder og Kvik: Vi elsker dig kraftedme.

@Brian Kniv: Køb. Jimmy. Nu. Det kan godt være, at Store Sørensen ikke ved, at han mangler Jimmy, men for fanden - vi taler om de to største nulevende filosoffer i Århus. Den ligger lige til højreskinken.

onsdag den 5. januar 2011

Kresten

Den havde jo ulmet et stykke tid. Og mon ikke vi alle vil komme til at elske den krøllede førsteelsker før eller siden. Og mon ikke det betyder at Benny snart forsvinder til Mexico eller den russiske 2. division eller noget tredje eksotisk. Denne signatur mener at Benny har været lidt af en sjuskedorthe på det sidste, så det er helt fair at han finder varmere himmelstrøg. Han vil altid ha plads i mit/vore hjerter.

Nuvel, det handler om Kresten det her. Velkommen!

tirsdag den 4. januar 2011

Mere Bamse på trøjen

Vi lader den stå et øjeblik:

"I forbindelse med årets første turneringskamp mod Hobro, der er programsat til 20. marts kl. 15, vil alle spillerne muligvis løbe på grønsværen iført spillertrøjer med navnet Bamse på ryggen."

lørdag den 1. januar 2011

Bamse: 1947-2010

En markant AGF-ambassadør er ikke mere. Musikken var måske ikke altid vores kop kaffe - men hatten af for Bamses positive tilgang til livet og engagement i klubben.

Mindeord fra Moderskibet her.

Og en traver her, hvis første vers rimer på AGF.

fredag den 24. december 2010

Glædelig Jul

Kim Ziegler og en tosset roligan ønsker alle GF'ere en god jul. Og hvis i kender nogen, som kender nogen, så står Morten Donnerup pt. arbejdsløs.


.

onsdag den 22. december 2010

Fra os til dig

Bloggen er nået til Jylland, og mens denne sides fire års fødselsdag nærmer sig, siger vi go' jul til dig, der holder den slags.

Lad os i samme omgang konstatere, at julegaverne nok bliver lidt mindre end Aarhus Elites ca. 60 millioner kroner - skrabet sammen af mennesker med hjerte (og pengepung) på rette sted. Så kan de godt begynde at ryste i buksen i den der Superliga. Tror vi. Nok.

fredag den 17. december 2010

Den store køre/juletråd. Hvem gør hvad?

Det er så moderne det der carpooling. Det der med at man kører sammen og sparer på benzinen, drikker en øl og kommenterer på hvor yndigt Fyn egentlig er. Alt imens man farer forbi på deres motorvej og egentlig mest glæder sig til man rammer Middelfart.

Selv har jeg købt en pladsbillet til toget den 23. og 26. Stillekupe, det er lige mig. Jeg læser Proust og drikker Dubonet imens. Men sådan er vi så forskellige.

Hvad med jer? Skal i til Århus i julen? Hvordan kommer i derover og hvor støder man nemmest ind i Jimmy Høyer Lille Juleaften?

tirsdag den 14. december 2010

Gode og mindre gode idéer

En af VHA's brugere har efterlyst nyt om mad, og det kommer så her. Godt nok ikke det vesterbroske køkken, men derimod et nyere tiltag på den århusianske madscene (Århus - det os med De Hvii'e og Aa, iggår?).

Stedet hedder Oli Nico og ligger i Mejlgaje, og navnet dækker såmænd over de borgerlige navne Olivier og Nicolai. Nicolai kender denne signatur udelukkende som en tatoveret karl, som svinger gryderne i Sct. Oluf (også Mejlgaje) under Oliviers ledelse, og Olivier kender denne signatur kun som en klassisk kolerisk fransk kok, som kan overfuse en gæst næsten lige så lidenskabeligt som han kan tilberede en omgang muslinger med fritter. Og jeg sværger, at det er lidenskabeligt.

Nå, men mens Sct. Oluf er en institution, er Oli Nico en ny omgang, som byder på klassiske retter til virkelig små priser. Vi taler føromtalte muslinger, fish'n'chips de luxe, lufttørret skinke og selvdøde oste i prislejet 40-60 kroner for en enkelt (og temmelig stor) ret. Og så er der lige stedets menu - som blandt andet er velegnet til take away - hvor tre retter løber op i hele 105 jyske dollar. Hallo, mayn - det er kraftedme billigt!

5,5 ud af 6 kolde Ceres til Oli Nico. Den manglende sidste halve stjerne skyldes det faktum, at bunden gik ud af posen, da denne signatur havde fragtet uhyrlige mængder mad hjem til de skrigende unger og den glubske kone i Stavtrup, hvorfor naboens hund kan se frem til at mæske sig i mørbradgryde 40 centimeter fra vores hoveddør hele natten. Det kan restauranten ret beset ikke gøre for, men for dælen, hvor var jeg sur. Den der "Sports-Cola" fra Hancock havde jeg virkelig set frem til.

søndag den 12. december 2010

Mere skør sæson

For en måneds tid siden skrev den berygtede AGF-troll Leroy et rygte om, at HB Køges Simon Makienok. Udover at have et efternavn, der gør os virkelig sushi-sultne, er han angriber, 20 år og sikkert en fin fyr. Hvad ved vi.

Nå, men denne gang er det bold.dk, der melder om interessen for starutten, så nu tager vi den med her.

Derudover: Casper Sloth til Heerenveen. Eller: de er interesseret. Det er vi også. Mest i hvorfor de skulle være det? Nå, det skriver agffan.dk nok videre på en dag.

Stadig ingen afklaring på Kresten Pikhår (LEJESVEND!), stadig ikke noget nyt om, hvordan Tommy Bechmann har indrettet sit hus i Egå - og stadig ikke noget nyt om, hvorvidt det faktisk er Lucena, der gemmer sig inde i Droopy.

tirsdag den 7. december 2010

Gammel mand i ny klub

Jeg var næsten sikker på, at det bare var endnu en dårlig joke under bloggernes årlige julefrokost i weekenden. Men den var sgu god nok. Vi har, tro det eller ej, investeret de første af millionerne fra den endnu ikke gennemførte kapitaludvidelse i en 34 årig veteran. Åh gud.

Men vi er jo kendt for vores positive tilgang til livet her på bloggen, så I skal da ikke snydes for lidt økologisk rørsukker i jeres malurt mojito. For når det nu endelig skal være, så er en alsidig kantspiller med hjertet på rette sted noget nær lige det, vi godt kunne bruge på vores lidt uharmoniske midtbane.

Vi har rigeligt med glimrende centrale midtbanespillere, inklusiv Benny Feilhaber, mens vi på kanterne nærmest er begrænset til kun en enkelt ægte fløj. Det problem er løst nu, og det er sandt for dyden skidt for Køge i deres bestræbelser på at vriste en af oprykningspladserne fra os.

Om det så er alle pengene værd, det er virkelig et godt spørgsmål.

Poyvant? I bet ya!



Beklager billedet, men det siges, at man nu og da skal følge sin første indskydelse. Og da jeg så det, som jeg lige om lidt vil dele med dig, kære læser, tænkte jeg på en lort. Rent faktisk tænkte jeg på Galehusets bruger Tizzer, som altid skrev (og for så vidt stadig skriver) "din store lort", når han omtaler den herre, som dette omhandler.

Det er selvfølgelig Erik Sandvad Rasmussen, som den opmærksomme læser måske vil huske. Ham, du ved, med den store kæft, som der formåede at rykke ned med et hold, hvorpå der fandtes tre VM-spillere. Ham, du ved, som der ikke syntes, at det der med at dække op mod dødbolde var så fandens vigtigt, og ham, du ved, som der synes, at som der lyder lige præcis så godt som en halskæde ser ud på en midaldrende mand.

Denne signatur følte sig mærkelig draget af Tipsbladet d. 3. december, og da de små fingre fik åbnet tryksagen, viste det sig, at det store interview med Sidney Lee (som Tipsbladet konsekvent kalder Nicki Bille) såmænd er forfattet af ingen ringere end Sandvad.

Halløjsa - det kan han også. Det er det, Tom Petty mener, når han synger "the sky is the limit".

fredag den 3. december 2010

Fjollesæsonen

Inden der går snaps i den, så lad os lige bringe fjollesæsonen i spil.
Rygterne svirrer jo i det små, og vi svirrer gerne med, for vi er nogle svirre-typer. Er vi.

Den Fortabte Søn fra Hobronx skal vel ikke have meget mere end en busbillet og et kollegieværelse, sådan som han bejler til endnu en tur i den hvide trøje. Interessen er jo så officiel, at det ikke er rigtig fjol.

Søren Berg har været nævnt og seneste bud på "min kæreste vil gerne hjem til Aarhus så jeg skifter til AGF" er Kresten Pikhår(d). Sidstnævnte burde - med sin absolut manglende spilletid - være til at tale med, og når han er god, er han god. Spørgsmålet er så, om Hjalte bærer nag, fordi vi kalder ham det-der-med-håret?

Hvis, så UNDSKYLD! Det var for sjov, ik'.

Hva' siger du til det? Hvad mangler vi? Hvem skal ud - og ind (som man siger)?

@Kalle: Hvilke svenskere med mærkelige navne kan du hive op af muleposen?