mandag den 29. april 2013

På vej mod Europa

Dankortet virkede ikke på Østerbro. De VIL bare ikke tjene penge, men så var det jo rart, at Dino-Arm og Bandage-Fjæs sørgede for en tålelig dag i Parken. Det var lige, hvad vi trængte til.

Flere 0'er i den rigtige ende, som man(d) siger i vores kvarter. 

torsdag den 25. april 2013

Oooh la la!

Lionel Messi, Robert Lewandowski, Oleg Salenko og....Lars Windfeld!

Den er god nok. De er med på samme liste. En liste som denne signatur ikke kunne tolke med sit knapt tålelige skole-fransk.

Il y a quelque que veux translez cette texte, sil vous plais?

Ils ont ici

fredag den 19. april 2013

Hunden Light



Jesper Lange (ham til højre, ik') bliver lige om lidt præsenteret som ny i hvidt efter sommerpausen. Vores troværdige vandrør siger, at det desværre ikke fremgår af den kommende aftale, om det bliver i Superligaen eller 1. division

Vi har danset omkring Lange før, men lad os da bare for god ordens skyld gentage, hvad Brian "Kan Man Sige" Steen har sagt ja til, mens Filosørensen tog sig en tiltrængt lur: Dybdeløb, aggressivitet, fight. Ikke så mange mål, men det har vi jo ligesom prøvet før. Og lige nu.
Det vi siger er: Lange er aspartam-udgaven af Graulund. Fattigmands-Peter. En vare fra den hylde, der lugter af blød mellemvare. Sådan må det nødvendigvis være alt taget i betragtning.

Fik vi forresten sagt velkommen til? Det skal nok gå det hele.

mandag den 18. marts 2013

Den Lille Mand og Smørhandsken

Vi så fodbold fra sofaen og ved nu at...:

- OB virkelig bare skal holde fast i Jesper Christiansen på mål. Han er vores MOM. Rigeligt med smør.

- Osama stadig er pissefræk. Også til at spille fodbold. Man ER noget særligt, når man indenfor et halvt minut laver lækkert-lob og vælte-krammer Filosørensen. Statue nu!

- Vi stadig ikke har fundet et ordentlig offentsivt flow i forårets"tre første kampe. Det hele virker noget planløst og fantasiforladt, og Sloth er så uundværlig, at man får akut tandpine ved tanken om, at han er fortid i Aarhus til sommer. Hjalte Boldflytter gør bare det han er bedst til. Det er i bedste fald kedeligt.

- Forsvaret ligner ikke helt den defensiv, vi husker. Betonen slår små sprækker. Dog med pil opad til Jens Karrybuks, der - bevares - godt nok stadig har ungdommens udfald, men ellers ligner fremtidens mand.

- Staff holder stadig niveau. PS har ret, når han siger, at han er den bedste danske målmand i Suppen.

fredag den 15. marts 2013

Siden vi sidst mødte Odense Boldklub (en slags ikke-deprimerende optakt til en 6 points kamp)

Der er sket så meget. Ny sprudlende pave-person, Bendtner og meteoritter i Rusland. Hvad der ikke har ændret sig så meget er den frustrenede mangel på kontinuitet som Peterstrojkaen har fremvist. Siden vi vandt 4-2 i Odense er der spillet 8 kampe. Vi har vundet en fodboldkamp siden vi sidst sås med Troels Bech, konen og de 8 børn.

Derudover har vi hevet frustrerende og ikke helt urimelige uafgjorte hjem mod FCM og SIF (hhv. 1-1 og 3-3) og tabt klart til FCK, FCN, ACH, EFB og BIF (2-0, 2-0, 2-0, 2-1 og 3-0). I ingen af disse nederlag er vi blevet snydt eller har spillet til sejr - hvordan vi sluttede sæsonen på en 5. plads er en gåde.

I de sidste 8 kampe siden vi sidst mødtes med Troels (BA i italiensk, "intellektuel", glad for metaforer, lange gåture og store smykker) har så angrebsstærke navne som Jens Jönsson, Petri Pissrenden og Kasper Povlsen scoret mål, mens mere usuale suspekter som Stephphan, Aron og Mate også har scoret. Vi har scoret 7 mål i de sidste 8 kampe og 2 af disse stod Aron for. Det er ikke fordi at det lugter af brandvarm angriberform.

*edit* Og man kan se PS surmule og Satin Tommy være Satin Tommy i det der fodboldprogram med Nick Horup. Her nævner de også de 8 sidste kampe. Google it kids.


mandag den 11. marts 2013

AGF - Brøndby i punktform

*Vores stærkeste duel-spiller fik Sushi Simon til at ligne Lionel Messi.

*Det virker som om at flere hold har fundet ud af Filosoffen. Vores midtbane bliver overrendt og så snart at det bliver lidt hektisk, så taber vi bolde. Det var i perioder pinsomt det der udspillede sig igår. Overordnet set var det ikke en katastrofe, vi spiller momentvis...ok...men det er som om at det er de samme problemer som der også var mod Esbjerg, at vi ikke spiller intensivt nok eller taber de vigtige nærkampe.

*The Curse of Staff. Kort tid efter at han har udtalt at han muligvis nok (måske) er Danmarks fjerde/femte bedste keeper, så kegler han rundt som en Jakob Kragh på metadon. Forklaring udbedes.

*Kan ikke huske hvornår vi sidst har tabt så klart på hjemmebane til Brøndby. Og hvornår vi sidst har tabt til så ordinært et Brøndby hold.

torsdag den 28. februar 2013

Ikke at alle rødhårede er hidsige, men...



De "folk", Kirken taler om efter godt 40 sekunder, kan man jo godt selv tolke hvem er.

Et lille hint: Den unge mand var i sin årle ungdom under virkelig brede vinger slået ud af en (med lidt eriktionsk sprogbrug) sindssygt populær blog. Si'r det bare.

http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Superliga/2013/02/28/081409.htm

onsdag den 6. februar 2013