tirsdag den 3. september 2013

Plaf Plaf

Vi kunne ikke selv strikke en videohyldest sammen til Scheel, så I må nøjes:

Vi ses i Top 4

Et hurtigt vue ud over de nu komplette superligatrupper og vi vover den hullede pels:

Vi ender i Top 4 i denne halvsæson.

Du læste det først her, og du kan godt skrive det henne i avisen, Jan Schouby (speaking of: findes han iøvrigt stadig eller kan man kun hyre ham som 3D hologram?)

Vi mener: Jeppe Curth til FCM, Brøndby køber lottokupon af en kantspiller, mens forsvaret sejler, Esbjerg får travlt i EL, AaB er ... AaB, Horsens er rykket ned, og OB...  ja ok, den historie kender I.

Hvem er det lige, der skal true os? FC København? I kan godt selv høre det ik'?

Vi uddyber hurtigt, for selvfølgelig er det ikke kun kombinationen af en prægtig sæsonstart, andres elendighed og overgæret humle, der kaster så optimistiske toner af sig. Det er ligeså meget et vellykket et transfervindue.

Swaggerino skal ikke til Middelhavet og fråde ansjoser - han bli'r lige ved Atletions kødgryder, og det kan man ikke have indvendinger imod. Eller, det kan han sikkert godt, for det er han ikke for fin til at sige højt, men holder han niveau, skyder vi ham af for det dobbelte (læs: to tuber voks) i næste vindue. Opgaven indtil da bliver at få ham til at forstå lige netop det og holde den kørende, og ja her kigger vi også mod den iskolde Filosørensen. Vi anser det - trods velvoksne stjernenykker - for mission possible, og så er vi nået meget langt.

Andre gode ting fra Knivens skrivebord:
Versace er på vej tilbage (klassisk signing - det tæller jo som et halvt indkøb), Lange Jesper skal lige over højre bens gangsta limp, så ligner han en mand, vi godt kan komme til at holde-kramme-af, Aramissen er en rigtig back med de ind- og udfald sådan en skal have i GF, og vi har lejet en skadet ghaneser i City. Dét klubsamarbejde er noget ensporet, men nogen skal jo have en social samvittighed.

Farvel til ellers elskelige Scheelachi og Frans Putros. Sidstnævnte returnerer som en rigtig mand efter en tur i 1. division, lyder spådommen.

Eneste transfer-minus er, at vi ikke har fået skudt Ecks af til Scunthorpe eller Shrewsbury. Det er ingen af parterne rigtig tjent med, selvom han selvfølgelig er en glimrende back up back (!)

Er vi overstadige her? Helt fjalede? Eller er der noget om det?

fredag den 16. august 2013

*NYHED* LEGENDS SAMLEKORT

Oh ja. Nu kommer den. Samlekort du selv kan printe ud og bytte med dine venner ved vandkøleren på kontoret. Med ægte autograf, spillernummer (og spillernavn i barnlig font), samt angivelse af hvor spilleren endte efter at have spillet i AGF (med rød skrift).

Den første i serien er Morten Donnerup. En herlig teknisk type, som begejstrede en ung signatur. Desværre er Donnerup også historien om en deroute. For da signaturen for nylig spurgte Kim Ziegler hvad der var sket med Morten, var svaret at "han er arbejdsløs, så hvis du kender noget til et job, så sig lige til". En sand og grusom historie fra dagens Danmark. No shit.




Fredensvang Blues

Det svinger. Og så svinger det ikke så meget. 4 kampe spillet, 2 godkendte og 2 langt fra godkendte. Ren skizofreni. En lidt skævt sammensat trup og angsten for en biografi. Det er svært at vide hvilket ben man skal stå på, om man skal grine eller græde.

- Twitters egen Søren Frederiksen bliver ved med at fodre os bidder af det der eftersigende bliver den helt STORE Graulund/PS/Marky HOWARD/Søren Berg skandale. Nogle er pigesure, andre er blevet behandlet lidt vel hårdhændet. Prognosen herfra er, at sålænge vi vinder kampe, desto mindre bliver problemerne med fnidderen bag scenen. Det er helt simpelt.

- Skal/skal ikke. BSN er en af de købmænd som stiller varer på hylden til salg og så piller dem ned. Men man ved at han hurtigt kan hente dem ude fra baglokalet, hvis nu man var interesseret nok. Og det er ok. Det er sårn soukhen i Istanbul fungerer og det er der Brisse henter sin inspiration. Det er noget med at prutte om prisen og blive fornærmet og den slags. Hvis bare det virker. Sloth er snart long gone og det samme er Adam. Danny O er den nye Sloth, guderne hjælpe os.

- På søndag skal vi i Parken. Al snak om at FCK er et 'såret dyr' eller 'er til at snakke med for tiden' må godt snart ophøre. FCK har hidtil tabt til hold der er velorganiserede og formår at omstille knivskarpt. Og det er egentlig ikke noget vi har været specielt gode til. Bum. Hvis det var at denne signatur var en af de 'spileksperter' der nogle gange gæster Dan Rachlins overordentligt fesne gambler set-up på DK4, så ville der blive spillet på at vi ikke fik point med hjem til Århus. Det er kontroversielt, men sådan er det.

søndag den 28. juli 2013

FCV - AGF - Et par observationer

*En godkendt indsats. FCV var måske heller ikke verdens farligste modstander. Enkelte gjorde det godt: Ozzy, Sloth, Kirke og Aramis, imens andre var mere jævne. Peterstrojkaen havde denne gang valgt at undlade Jürgen i Pirlo rollen og det er nok for det bedste. At den bliver skrinlagt til særlige begivenheder. Ikk.

Iøvrigt er auraen omkring Søhøjlandets Messias lidt mere mild i disse dage. Den er orange med en tone af purpur, hvor den sidste weekend mere var sort i sort. Og hvis det skulle vise sig at Peterstrojkaen skulle læse med på denne ydmyge blog, så skulle jeg hilse fra en nabo og sige at 'du kraftedeme ikke skal tro at du er fredet'.

*Lumbinho. Altså. Mmmmm. En venstreside med ham og Kirken. Mmmm. Swag, som de vist (stadig) siger i Mårslet. SWAG!

*Loyale læsere af bloggen vil kende DEEP THROAT, som fulgte Arthur Sorin på en fransk flyvetur. Senest har DEEP THROAT set Eriktionen med en,  citat: sygeligt ung dame :citat slut. Vi gætter på at det stadigvæk er den samme dame og at hun har tilgivet ham. Vi drømmer iøvrigt om at få en snak med manden som Århus hader at elske, når vi støder ind i ham på et af vores mange indtog i den Vesterbro'ske materie. Det er der han findes.

lørdag den 27. juli 2013

FCV - AGF live

93. Kampen er slut. Det var overraskende let og hvis Slagelse spiller sådan her, så bliver det en svær sæson for dem. Svært at sige noget om vores niveau, men det var bedre end mod FCM. Sloth var vel såddan cirka vores bedste spiller. 

89. Det ser ud som om at vi kører den hjem (måske). 3 stensikre point. Og FCN isoleret i bunden. DET FORSØMTE EFTERÅR er ikke nødvendigvis afblæst dog. 

84. Slagelse virker opgivende og vi kører omstillinger på drengen. DOM ODOURO har været guddommelig. Som forventet.

79. SLOTHY!!!!!! 0-2! Vi har en omstilling og Slothy kører den fladt ind. Nu bliver der sunget børnesange på matriklen. Den her liveblog kører på sidste vers. Svenske børnesange og mål fra Sloth. Det sker ikke hver dag.

76. Krølle Kristiansen på for Slagelse. 

75. DOM ODOUR ind for Stephphan, som ikke har haft den største kamp. Det bliver et festfyrværkeri nu fra Dominic, mærk jer mine ord, han er Nord-Ghanas Abedi Pele. 

73. Agronom med bold=Instakvalme

69. Pyyyh. Briksen er klar. Han er lavet af stål. Morgenbadning ved Ballehage. Hver morgen. Sammen med Magic. Speedos og hele baduljen. Det er hemmeligheden.

68. Eller hvad? Briksen er halvskadet og det kan fucke med Doms debut. 

67. FUCK KRESTEN! DOM ODOUR SKAL IND!

65. Stor dobbeltchance til Slagelse. Thiago laver kattemad af et par af vores spillere, bolden havner i feltet og Dino må dobbelt. Nævnte jeg: Puuuuh!

63. Festersen har en MEGACHANCE og burde have udlignet for FCV. Puuuh!

62. Kresten varmer op. Der spekuleres i at pille Skridtlasse ud og skubbe Sloth frem. Eller simpelthen bare på om Sloth skal ud. Håber ikke det sidste, Sloth er alt i vores offensive.

58. Frispark GF....det munder ud i ingenting.

57. KP ind for Jürgen. Status: det er en jævn forestilling uden de store chancer. Der funderes i tidspunkt hvor grillpanden skal tændes. Halloumi er på menuen. Det er middelhavslandenes vesterhavsost. Drøn hip og med klar appel til speltsegmentet. Det er vegetariskt, n'est-ce pas.

56. Thiagos rødlige manke er ren kunst. Næsten Jornske toner i en kraftig manke.

54. Ozzy udfordrer fra kanten og sparker på mål. Ikke ueffent. Mental genistreg af Peterstrojkaen at pille ham ud. I hørte det her først.

52. Husstandens yngste affodres og der er almen forvirring på adressen. 

50. BRIKSEN!! Sloth har virkelig taget skeen i den anden hånd idag og har spillet godt, han slår en sukkerball til Briksen, som fra en spids vinkel er tæt på at sparke den ind.

49. Slagelse presser på og får et hjørne....Agronomen sparker...og det går i ingenting.

47. Briksen knalder på mål og det er ikke helt langt forbi. Vil så gerne se Dom Odo. Tror han er sygt god. Slangen er vist skadet.

46. Briksen ind for Slangen. 

PAUSE: Svigermors aftensmåltid laver ikke sig selv. Ses om lidt....

45. Første halvleg slut. Det har været ok fra vores side, omend enkelte af vores spillere har virket plagede af varmen og den intense atmosfære fra 5000 feststemte tilskuere. Stephphan har været ved siden af sig selv og det kunne være spændende med en Dominic Odouro i pausen. Dog svært at vide hvad han skulle stille op mod Lumbens intense bartender style.

43. Skridtlasse får et frispark udenfor feltet....Sloth dunkede den ind mod Kuren og Slagelses målmand snuppede den let. Ville være dejligt med et mål mere inden Karsten hugger til.

42. Karsten, Agronomen og Lumb laver kispus med vores forsvar og midtbane og det bliver en 50% chance til Dennis Sørensen. Pyyyh. De der ex-AGF'ere, de bliver vores endeligt. 

39. Fuck. Lumbs look findes i København, jeg havde glemt det. Det er jo "bartender på Jailhouse" looket. Pffft. Så meget for at være first mover.

38. Slagelse har ikke meget i det åbne spil, men vi giver dumme dødbolde væk. Slagelse har en 39 meter fra mål....et indlæg som bliver til skud på mål fra Agronomen. Dino Arm er nonchalant og den rammer overliggeren.

36. Lumb har et fået mystisk look. Betjent møder Ibiza. Bøffet, men klar på glowsticks. Mon ikke det kommer til Vesterbro snart.

34. Dødbold...Slagelse. Bozga forlænger, Thiago er semi-farlig. De der dødbolde. Det kommer til at koste os, mærk jer mine ord...

32. Vores kanter fungerer. Genialt træk at hive Ozzy ud efter 41. min i fredags. Det eneste rigtige på lang sigt. Han har spillet godt.

31. Og vi blev snydt for et straffe. Ozzy skyder, en Slagelse spiller kaster sig ned og bolden kører op på en udstrakt arm. Pt. er Slagelse i høj grad et 1. divisio...undskyld Nordic Bet League, hold.

30. Ove ville oprindeligt have kaldt Thiago Pintes for Karsten. Fact.

28. Observationer: Slagelse er et elendigt hold, undtagen på dødbolde. Thiago har en hårfarve som har været i infight med det produkt som Ove Christensen også bruger. Muligvis rød henna. Det fungerer med nød og næppe. 

26. Vi spiller godt fremefter og der er en halvchance til Lange. Sloth styrer midtbanen og orkestrerer chancen, til trods for at Skridtlasse prøver at fucke det up undervejs, Åh Davit.

24. OP's brasilianske kærlighedsbarn Thiago Pintes (se også: Herning Banks sommertur til Brasilia '84) begynder at røre på sig. Ove elsker ham. Han er ikke særligt god. Fact.

23. Hver eneste gang Agronomen er indblandet, indfinder kvalmen sig, tænk nu hvis, tænk nu hvis det bliver ham der scorer...

19. Tekniske problemer. Der bliver talt med Peterstrojkaest stemmeføring til IT guderne. Er det varmen? Eller er det noget andet? Uvæsentligt. Vi fører og spiller...nogenlunde. Status er vel sådan set at ingen af holdene har fået overtaget. Hvis bare vi kan lade være med at havne i for mange situationer hvor Kuren skal stå for opspillet, for han har kun en defaultsetting: LONG.

12. OOOOOOOOZZZZZY! Knalder den ind fra 25-30 meter. Han er her endnu Ozzy. Og for satan hvor er det stærkt. Huttelihat. Jamenda. Ord er overflødige og svære i sådan en situation. Vi fører 0-1.

11. Store internetproblemer. Mistænker at dem der sidder og ser kattevideoer andetsteds i boligen suger al internetjuicen. Der er ikke sket det store siden dog. Kirken trak et gult kort på Agronomen efter Skridtlasse mistede bolden. Han er startet Skridt, Lasse. *badumtjiih*.

03. Slagelse har en spiller der hedder Festersen. Lyder som et fesent party. Eller en fejring der er helt i top. Ved ikke hvad man skal stille op med sådan et efternavn. Desværre ingen Wichmann for Slagelse. Han var festlig.

02. Ozzy prøver fra distance. Ikke så farligt. Håber han har glemt sin BEEF med Peterstrojkaen. Vi er ikke startet i det mest overvældende tempo. Varmen og sårn.

01. Skridtlasse mistimer en tæmning. Åh Davit.

00. Peterstrojkaen vil spille hurtigere end FCV. Han er løbet lidt tør for de helt store pre-match klicheer. Hvad skete der med "vi skal nedkæmpe, før vi kan overspille" bon motet?

00. Pyyyh! Agronomen starter inde. Det kalder på en smiley: :/.

00. DET FORSØMTE EFTERÅR BEGYNDER HER! I sommervarmen, i en lummer lejlighed, med svigermor på besøg, med madlavning der bobler undervejs, med nerverne uden på tøjet.

Vi stiller op i stærkeste opstilling + Skridtlasse.

Dino Arm

Aramis - Pissrenden - Kuren - Kirke

Stephphan - Jürgen - Sloth - Ozzy

Skridtlasse - Slangen

Der har lige været et interview med Kurt Andersen. Han havde pilotbrillen på og lignede til forveksling en ældre udgave af denne herre


onsdag den 24. juli 2013

DET FORSØMTE EFTERÅR - LIVE!

Live fra sofaen forstås. Der vil være sådan en ting hvor der bliver skrevet om begivenhederne, mens de sker. TV2 News kalder det BREAKING NEWS, vi kalder det liveblogging DET FORSØMTE EFTERÅR. Denne gang fra stationsbyen Slagelse. På lørdag klokken 17. Kig forbi.

lørdag den 20. juli 2013

AGF - FCM 02 - Et par observationer.

*Mystisk taktisk udspil af PS. Det virkede som om at han lod sig overraske af at FCM stod ret kompakt og spillede på kontra. Vi blev slået med vores egen specialitet. Flot. Og at vi ikke kunne vende skuden rent taktisk tidligere er bekymrende. Samtidigt var hans dobbelt terrorudskiftning af de 2 følsomme herrer, en smule nonchalant. De kunne være blevet skiftet ud i pausen.

*Vandrørerne dunker på Fredensvang. I den nye Graulund biografi bliver der langet godt og grundigt ud efter Peterstrojkaen, som tilsyneladende ikke er det venlige og runde menneske vi alle har gået og troet. Biografien er iøvrigt skrevet med hjælp fra Søren HC, så måske der kan blive kastet lidt mere lys over den lettere spegede affære en dag. Iøvrigt holdt Peterstrojkaen sig fra Graulunds testemonial, hvilket jo også er en slags signal. Kan man sige.

Hunden mener tilsyneladende at Peterstrojaken er lidt vel autoritær og med det in mente, kan man jo begynde at tænke lidt over, om ikke det var Jesper Sørensen der var kittet der holdt hele den skrøbelige fællespsyke sammen. Han er sårn et rart menneske, Flipper.

*Stakkels Frans Dhia Dhia Putros Putros Ghali.

*Det var pænt sløjt over hele linjen. Forsvaret sejlede til tider, midtbanen var tung og angrebet tandløst. Det har været sådan siden Agronomen smuttede til Slagelse. Stof -----> Eftertanke.

*Iøvrigt var der røster der hævdede at PS er typen der dyrker sex i flere timer. "Indtil jeg siger til". Han er ved at udvikle sig til en mørk udgave af Eriktionen. Gå mod lyset Peter, DEN GODE SIDE AF KRAFTEN, PETER!

søndag den 14. juli 2013

Pre-sæson. De afsluttende bemærkninger. Plus en underlig ro.

3-0 til Randers. Bare sådan der. Bum. Ikke noget med lige at score et mål for spændingens skyld. En dårlig generalprøve varsler ikke nødvendigvis en dårlig premiere, men alligevel, 3-0, den er træls. Nuvel, det får da nerverne til at finde et naturligt leje inden premieren på fredag.

Og apropos fredagens kamp, så vil den ikke blive live-blogget, da signaturen for en gangs skyld er til stede på stadion. Og iøvrigt kan signaturen bekræfte at redaktionen på bloggen er noget tyndt besat og har været det længe. Det er blevet en slags en-mands-hær på det sidste og c'est la vie. De bleer skifter ikke sig, oliefyret skal fyldes og madpakker pakkes. Vi har alle en rolle at spille. Signaturen vil gøre sit bedste, så længe det er muligt.

Ovenpå sådan en omgang Pernille Ålund, er tilbage til det primære, nemlig hvilket hold FCM skal køre over på fredag. Både Aramis og Slangen startede mod Randers og mon ikke de er tiltænkt en plads i startelveren. Gad vide om det ikke bliver ind med Osama og så ellers de 11 der startede mod RFC. Med mindre Filosoffen kører terrorstilen videre mod Briksen og fyrer Skridtlasse ind. Her et bud:

Staff

Aramis - Pissrenden - Kuren - Kirke

Stephphan - KP - Sloth - Ozzy

Slangen - Skridtlasse

Og så iøvrigt, hvis i ser mig på stadion, så husk at i skylder mig (minimum) 3xgrillplatte og 4xstore fadøl.

fredag den 12. juli 2013

Transferhektik

Kniven stikker dobbelt. Først, fra middelalderbyen Horsens, en vaskeægte Aramis. Og hids jer nu ned, han er ikke og vil aldrig blive, hvad Frans Dhia Putros allerede er blevet for VHA. "Vi får se, så, vi får se", som man eftersigende sagde i det legendariske underholdningsprogram To Fag Frem.

Men ok, man forsøger sig med konceptet 'højre back' og det er da sårn lidt 'graundbrejking'. Som man plejede at sige i det legendariske underholdningsindslag 'Kurt kom forbi'.

Og Danny O. Pyha, han har, hvad Jan Kalborg ville kalde for minuspsyke. Lidt ligesom Kenny Thorup. Hvad skete der med det egenavlede samlebånd af gennembrudsstærke offensivspillere? Spillere som Peter Degn, Jesper Blicher og Bobby Brix.

Far er ikke sur.

søndag den 30. juni 2013

Sommer er statustid

De vigtigste ting først: Erik var på Tapasbar på Victoriagade i torsdags med en dame. Han frøs lidt, så fik sig en plaid. Han så glad ud, solbrun og veltrænet. Skarp som en japansk sushikniv. Som altid.

Og så til mere traditionelle og i sagens natur også mere kedelige emner, nemlig livet på Fredensvang. Jesper Lange er kommet til, Frederik Krabbe holder formen vedlige (og flirter stadigvæk med livet som betalt fodboldspiller) og Søren Larsen er fittere end nogensinde. Det er altsammen meget fredsommeligt.

På rygtebørsen har eksotiske navne fra Horsens og Esbjerg været på tale og sågar Mikkel Beckmann, AKA den femte musketer i Aabechs Lyngby Drengebande. Det vigtigste først...hvor kom vi fra...nå jo, en højre back, dette omsiggribende fænomen man nu overvejer i Gymnastikforeningen.

Først var jernet rigtigt varmt, Alexander Juul til spotpris, men så var det at Kniven opdagede Frans Dhia Putros løbe rundt, bedre end nogensinde. Altså sygeligt skarp.

Sidenhen en anden BSN specialitet, den islandske kanin. Det plejer jo at gå så godt. Arnor Smarason lugter lidt af (fermenteret) Aron, men er der for alvor nogen der tror på den? En fortid i Herenveen gør ikke en mand til verdensstjerne. Spørg bare Kresten P-Hår.

Og Beckmann, han blev så skrækslagen da han opdagede at Aarhus og Esbjerg var de eneste interesserede klubber i hans specifikke specialiteter. Så hellere gå 40% ned i løn, end forsmåelsen ved endnu en alene aften på Train, mens Helmig Jam fyrer den af.

Lad os nøjes med Lange og Lange Larsen så. Og lad os nu få den sæson i gang. Det her Confederations Cup vakuum fungerer ikke optimalt.

lørdag den 11. maj 2013

AGF - SønderJydske

94. APOKALYPSEN AFBLÆST! 2-1. Det holdt hårdt og det er værd at tænke over hvor pressede vi var af SjE og over hvor glade vi er for denne sejr. Det har været så magert i foråret at det her føles som havde vi vundet pokalfinalen.

93. Staff trækker tiden og Lodberg går bonanza. Stephphan løber mod hjørneflaget og gør sin ting. Første hjørne til AGF.

91. SjE har en spiller som hedder Jules Vernes, han knalder til den fra distance. Staff er dog en mur idag. Kom nu...

90. Obligatorisk Kure kaos. Han glemmer at Staff har og får en albue i fjæs. #AK274LIFE

88. Kure satser 1000% og vinder heldigvis tacklingen. Helt krampagtigt...SjE frispark og der er panik i feltet, de beholder bolden...og Staff snupper. 4 ekstra minutter. 

86. Stor chance til SjE! Vi er helt nervøse og Sønderjydske har overtaget mentalt og fysisk. Det kan blive grimt det her...

85. Der er lige spildt øl på co-bloggerens sofabords koskind. Der er et psykohøjt spændingsniveau.

84. ...som Absalonse pumper over mål. 

82. Schellaci, han var røvgod dengang han bare sad på bænken. En universitetsmand, sympatisk og givetvis god til fodbold. Virkeligheden var bare en anden. Advarsel Kure. Frispark udenfor feltet. Vi er pissenervøse nede bagved og man kan se det...

80. Vi savner roen, smider boldene alt for nemt væk og pludselig er SjE fri i feltet. Pasanen satser og redder. Generelt tema for os dog, ro på drenge! Schellaci er gjort klar. Danger, danger. Hjørne SjE...hovedstød som Staff snupper.

78. Hjørne SjE...det kører ud i ingenting. Lodberg, farligt spil. Lodberg er som minimum i en top 10 Mest Irriterende Bondetamper i Suppen.

76. Lodberg bliver skubbet helt frem for tysken. Aktiver Anders Kure effekt.

73. Devdarianis forår i tre ord: lige, ved og næsten. Han snyder en offside og snubler den ved siden af målet. Meget sløjt...det var en friløber.

70. Sønderjydske vinder duellerne.

67. Sønderjydske er klart farligst pt. Tror ikke der er flere mål i os idag, så nu skal den vist trækkes hjem. Det bliver nervøst og afspejler sig i den hast min co-blogger spiste pizza (pepperony og oliven). Det var rent ud sagt imponerende. 

66. Jürgen spiller fantastisk idag. Men han har spillet færdig for idag. Slothy kommer ind istedet om et øjeblik.

64. Briksen var træt, så fair nok at tage ham ud. Imens gør Sloth sig så småt klar. Spørgsmålet er om der er plads til 2 generalissimoer eller om man piller Jürgen ud.

60. Sønderjydske banker på, mens Devdariani gør sig klar til at komme på...istedet for Briksen. PS vil Apokalypsen, der var flere mål i Briksy.

59. Briksen header væk og det hele ender med et målspark. Thygesen har en pointe dog. Der kommer til at være nerver. Ingen af holdene har endnu kunne sætte sig på kampen, men Sønderjydske virker som om at de har mest vind i sejlene.

58. Kresten saver Tommy. Gult kort. Jesper Thygesen, med indblik i freudiansk teori: alt herfra bliver nervøst. Jeez. Sønderjydske hjørne...

55. Suk. Absalonse knalder en helflugter ind efter slattent forsvarspil af Pasanen. 2-1. Flot mål, men Pasanen, han er sårn en lille smule slatten. 

53. Taktikhjørnet. Sorin presser meget højt oppe på Sønderjydskes bagkæde. Muligvis for at presse sydtysken når de kun har 3 centralt. KP er Sorins Ice Man.

50. BRIKSEN! Kresten Pikhår presser Sydtyskes forsvar som får stress og Briksen curler den ind i det lange hjørne. Flot sparket ind. 2-0 de hvide. Kan vi stadig nå medaljer?

48. Stephphan i et godt raid mod baglinjen og efter lidt ping pong i feltet løber det ud i sandet. Stephphan har været god idag.

47. Sønderjydskes intention er at komme udover kanterne ifølge Lars Søndergaard og deres backs er begyndt at røre på sig.

46. Vi er igang igen. Der er glæde, men der også semi lange løg. Især hos co-bloggeren. Som ligger hus til Apokalypsen. Vil ikke sige for meget, men hos co-bloggeren har man koskind som dug på sofabordet. Bonusinfo.

45. Pause:












44. Måske er det snarere et polyestersæt PS har på. Jeg trækker mit hør og spiller ud med noget poly istedet.

43. Syg redning af Staff for lidt siden. 

41. Briksen har bolden i kassen! Men det annuleres for offside. KP agerede pludselig wing og smed en sukkerbold ind til Briksy, som løb 100 meter i offside. Tsk!

40. Vi sover BIG TIME og pludselig er Vibe helt fri og Dino Arm laver en Gordon Banks. Sindsyg redning. Kure skylder kvajebajer for den der.

37. Sønderjydske... er ikke noget godt hold. Jeg fucker også med jinxing og sårn, men de har været latterligt middelmådige indtil videre.

35. Vi har frispark lidt til venstre for feltet...Ozzy pumper den ind og den ryger ud over baglinjen. Både Ozzy og Stephphan har været opsatte idag. Fedt for os, dårligt for APOKALYPSEN.

34. Vi ligger helt tiden og lurer med bolde i dybden til Ozzy. Det har været semi-farligt et par gange. Very interesting. Og så er der SHOUT OUT Tossehjørnet. Det synes Jesper Thygesen er fedt.

32. Min co-blogger jinxer lortet og siger at 'de kommer ikke frem til noget sydtyske', hvorefter de trækker et nyt hjørne....som forårsager panik og klumpspil. FOR HELVEDE CO-BLOGGER! Do NOT fuck med APOKALYPSEN!

30. Vi har ikke rigtigt sat vores kanter op, men har mest distribueret den via midtbanen. Det betyder at Briksen ikke har haft voldsomt meget at tage sig til i hovedhøjde. Og i det samme det blev skrevet rev Stephphan sig fri og kørte mod baglinjen. Og lagde den fladt ind i feltet.

28. PS er iført et lysegråt sæt. Jeg mistænker at der kan være noget hør indblandet. Ingen albuelapper dog.

26. Som Henrik Hansen pumper ind til Staff. Som ikke gør noget godt uden at følge det op med noget skidt. Han sparker den direkte ud til en sydtysker...

25. Vores angrebsspil er forunderligt nok ganske farligt. Det virker som om at vi har flere folk i boksen når bolden kommer derind. I mellemtiden får Sønderjydske et hjørne...

23. Henrik Hansen skyder frispark langt udefra. Ufarligt. Staff har.

22. Skud på mål fra de hvide. Tror det var Stephphan. Havde travlt med at slå Dantes Inferno op. Der er lige den tand mere fjas i litteraturvidenskab siges det.

19. Sønderjydske står rigtigt højt på banen uden at det lige har givet noget. Der er mange folk oppe på vores del af banen, men ufarligt er det. Apokalypsen er på pause. Det var noget Dante også var med på med hans inferno, hvis i er med på sårn en bette en.

16. KP knalder et langskud mod mål. God nok power, knapt så god retning. Co-blogger af Apokalypsen, kræver at jeg 'roser PS for hans Jürgen genistreg'. Fandme nej Marianne.

14. Jïirgen distribuerer som en konge, men det løber ud i sandet. Jürgen har været vores klart bedste spiller indtil videre. Midtbanegeneral.

12. Sønderjydske får første halvchance. Og vinder et langt indkast...som Staff går skævt af. Det munder heldigvis ud i et frispark.

10. Sønderjydske spiller i Diadora. Det er italiensk lissom pizza. Like.

09. Pirlo rollen? Eller er det Jonny Hansen rollen? Shout out Jonny Hansen iøvrigt.

06. Vi har scoret for første gang i 7 kampe på hjemmebane. Og vi fortsætter presset, vi vil score mere. Stephpan pumper den ind over byen, hvor Ozzy præcis ikke er lang nok. Der sker sager!

05. BINGO DINGO! Vi er foran 1-0! Lang aflevering fra Jürgen fra vores banehalvdel til Ozzy som med kattepoten dikker den ind. Nævnte vi Jürgen i Pirlo rollen?

03. Vores gameplan er klar. Den skal ind til ham den høje. Sorin er først mand på pumpen.

01. Vi er igang og starter med lidt tjubang og frempuffede brystkasser. Klassisk 'vi er ikke bange for nedrykning' stil.

00. Jürgen i Pirlo rollen. Jeg lader den lige stå lidt...på skærmen.

00. PS har evalueret på nedrkningsslaget. Der er 3 finaler, og jeg citerer manden selv, 'det klarer vi nok'. Betryggende.

00. Sønderjydske stiller med en flok nobodyer og Vibe/Absalonse/BeckMand. Og så har de Henrik Hansen. Han tager en plads i denne signaturs top 3 over mest irriterende nuværende superligaspillere. HHA er der også.

00. Der savnes på Tina Müller. Til gårsdagens dækning af FCN - OB var hun iført en fiks læder/paillet/nitte jakke, som var decideret 'raffig'. Det kan man tillade sig at konstatere med den ene fod i post-APOKALYPSEN.

00. I mangel af optakt på TV bliver der drukket øl i køkkenet (Wookie IPA). Valdano er i relativt højt humør på P3. Konceptet er 'udover kanterne og ind til Briksen'. PS siger 'det kunne godt have været værre'. Vi liveblogger nu alligevel fra APOKALYPSENS FORGÅRD. Folkens.

00. Der er indkøbt øl, planer om en pizza og så er der sørme også en startopstilling:

Staff

Sorin-Pasanen-Kure-Kirke

Jürgen

Stephphan - KP - Hjalte - Ozzy

Briksen

Spændende. Eller. Det er ihvertfald lidt anderledes med Jürgen i en slags Pirlo rolle. Hvis man skal være lidt gavmild.

Med de vigtige ting på plads, så kommer aftenens 64.000 kroners spørgsmål - Hawaii eller Marinara?

Liveblogging: Apokalypsen

Det er AGF - Sønderjydske. Det er fra klokken 16:30 her på bloggen. Og det er pænt vigtigt med 3 point.

Ses vi?


mandag den 6. maj 2013

Man bliver bare så træt...

I fem år har vi forsøgt at holde det gode humør og den gode tone her på bloggen. En anelse skingerhed hist og et ilsk indspark pist, javel, men nu er kampgejsten ved at være gået af ballonen.

For hvordan skal man kunne investere (postitivt eller negativt) i Aarhus Gymnastik Forening, når det hele bare er så tamt og ligegyldigt som det har været det sidste halve års tid. Det har været så anæmisk en forestilling fra klubben vi elsker, at nedturen nærmest har været som at følge et kuld lemmingers løb mod kanten og være ligeglad med om de faldt eller ej. Så slattent har det været.

Det har faktisk været så slattent at man savner lidt mere galehus, lidt flere tårer, lidt mere sved og...noget mere hår på toppen. Denne signatur taler kun for sig selv, men selv ikke en lille hurtig Lange transfer kunne gøre noget ved manglen på interesse.

Hvad stiller man op? Denne signatur har mest lyst til at sige ADIOS, læne sig tilbage, drømme om Erik, fnise af ungdommen med deres TUMBLRe og .gifs og bare lade Peterstrojkaen løbe sin gang. Solen skinner udenfor i den virkelige verden, det er værd at overveje.