Truslen fra Tblisi er sgu så knus-elskelig, at vi i øjeblikket er ved at skillinge samme til et tre-zoners buskort, så han sådan for alvor kan komme en tur uden for Ringgajen.
Tre mål på snor i seneste kamp gør selvfølgelig ikke kærligheden mindre, men man skal jo pleje sit forhold, så der er altid ting, der kan finpudses.
- Ydmyghed er et vigtigt ord i AGF, men spillerne skal helst ikke være ydmyge på banen, og det er David. Han skulle tage og kigge lidt mere på Benny Feilhaber, der har en mere arrogant udstråling i sit spil. Det vil jeg gerne se fra Davids side, siger Kniven til Stiften og fortsætter:
- Det har selvfølgelig noget med Davids personlighed at gøre, og det er ikke så nemt at ændre, men jeg tror det kommer, når han selv finder ud af, hvor dygtig han egentligt er. For han er rigtig dygtig. Han er en kvalitetsspiller.
tirsdag den 31. august 2010
mandag den 30. august 2010
Kolding-AGF rykket
Nogen skal spille en landskamp. Altså en U-landsholdslandskampskamp. Så kampen mod Kolding er rykket. Se, det er endda opdateret i vores nyeste feature derovre til højre ------>
Wanted: Ny højreback?
Vores venner på agffan.dk har bladret i Fredericia Dagblad og fundet et lidt løst rygte, som både kan være en fugl og en and. Men hey, det er silly season, så vi er altædende, hvad den slags angår.
Og så når det gælder en for os ukendt højreback som Fredericias Henrik Smedegaard. Hvis, så er det da exit Sorin og Lucena.
Hvad med ham der Danilo for resten? Skal han tilbage? Smid lige en kommentar, ik'.

søndag den 29. august 2010
Er den hjemme?
En laaaaang karriere som AGF-blogger har lært mig, at der er én ting, man absolut ikke må rode sig ud i. En eneste ting, alt andet er fuldstændig ligegyldigt. Og det er, at man aldrig nogensinde må tænke længere end den næste kamp.
Derfor kunne jeg end ikke i min vildeste fantasi begynde at drømme om oprykningen efter sølle fire kampe. At vi endnu ikke har tabt en kamp spiller ingen rolle. At vi i aften kørte rækkens hidtidige nr. 1 over og med en anelse held havde vundet med 6-1, er også ligegyldigt.
Det er det også, at vi ligger inde med den mest dødbringende målscorer i divisionens historie. Og nej, det er ikke ham, der hedder Graulund, selvom han også ligger ret godt til på den liste. Så her til aften tænker jeg udelukkende på kampen mod Kolding - et hold der til hver en tid vil kunne bringe os i problemer.
Blah! Kolding?! Bliv reel. Jeg har nogle oprykningsforberedelser jeg skal have kigget på. So long.
torsdag den 26. august 2010
From VHA with love

Nu ligger det ikke til VHA's finest at prale, men helt ærligt - vi er sgu bedre gift end vores koner og kærester. Lækre tøser over hele linjen, mayn.
Nu lever vi jo i et samfund, hvor de bredeste skuldre må bære mest, og det princip bakker vi op om. Derfor ser vi det som vores pligt at hjælpe der, hvor der måske er lidt rust i rørene, og har i den forbindelse forsøgt at påvirke (gifte)Kniven.
Kære Brian Steen
Som du givetvis ved, har vi i Vesterbro Hardcore AGF et blødt punkt for nogle af dem, der stikker lidt ud. Vi kan li’ Mikkel Kirkeskov, fordi han er rødhåret, venstrebenet og ikke tager fanger. Vi kan li’ Sanel, fordi han er en balkan-udgave af Graulund. Og så er vi decideret pjattede med Devdariani, fordi han på mange måder bare er (og her skal vi på forhånd beklage det måske upassende ordvalg) nuttet. Altså på den der "kom-her-og-få-et-mandekram-din-langbenede-driblestærke-never-say-die-agtige-type"-måde, du ved.
Når vi skriver til dig, handler det selvfølgelig om, at vi ved, at klubben også bekymrer sig om knægtens velbefindende. Og her tænker vi ikke kun på, om han spiser ordentligt, om der er luft i cykeldækkene og om fodboldstøvlerne klemmer. Næ, som det bl.a. fremgik af en artikel i JP Århus i maj sidste år, så den daværende træner gerne, at vores georgiske stjernefrø fik sig en kæreste – og gerne en dansk en af slagsen.
Her vil vi gerne hjælpe. Selv om vi beklageligvis ikke lige kan diske op med en dansk trunte, har VHA visse forbindelser. Heriblandt Laura, som forleden skrev til os med følgende besked:
Hej min kära,
Mitt namn är Miss laura Yak, Som jag viskar min bön i kväll och gick in i sökandet efter en fin vän i (internet) Jag kom över din kontakt, mina tankar och mitt hjärta sa åt mig att kontakta dig för vänskap, tror jag att avstånd eller ålder och religion kan aldrig vara ett hinder men låt oss älska frågor en hel del också att jag kommer att skicka fler bilder till dig direkt jag får ditt svar på min e-postadress (lauradaudi@yahoo.com) tack.
din In Love,
Miss laura Yak.
Brian, for fanden – skal vi ikke stå sammen og føre Laura og David sammen? Det er win-win-win-win. For Laura, for David, for VHA og for AGF. Og det er vel værd at tage med?
Ha’ det,
Mvh. VHA
PS: Tillykke med salget af Jakob Poulsen - det er godt arbejde, mayn!
NB: Billedet forestiller - så vidt vi ved - ikke laura/Laura, men man kan aldrig vide.
Svar:
Intet (endnu - men når Benny er blevet solgt, bliver der jo også mere tid til den slags).
onsdag den 25. august 2010
F**K YOU
Så var det, at vi lige faldt for den nye med stemmen fra Goodie Mob og Gnarls Barkley, Mr. CeeLo Green.
Det er sådan en gang Motown-soul-swing-rnb-noget, hvor han bare mangler at synge "Sugar Pie, Honey Bunch...". Det kommende album indeholder i øvrigt også en cover af Band of Horse(n)s' "No One's Gonna Love You". Så ved du det.

Drømmen lever - for alvor
Kan man slå Ojjer, kan man vel slå alle i pokalturneringen.
Casper Sloth i overtiden til 1-0, og så er der nok lige tanket benzin på den bus, de kalder Europa-express.
Giv os så DølleFjeldeMusse!
Casper Sloth i overtiden til 1-0, og så er der nok lige tanket benzin på den bus, de kalder Europa-express.
Giv os så DølleFjeldeMusse!
Burger & Bun er landet (tungt)
Efter laaaaang tids utålmodig venten kunne bloggens udsendte omsider i dag se nabolagets nye udfordrere til burgertronen slå dørene op for første gang. Og selvfølgelig var vi repræsenterede. Og selvfølgelig nåede vi at afgive vores bestilling, inden 'Alt udsolgt'-skiltet måtte hænges ud lidt før klokken 19.
Og lad det være sagt med det samme: den burger skal vi nok blive glade for. Og sikkert også fritterne og milk shakes'ne. Men det bliver nok først, når røgen har lagt sig fra det lille køkken.
For burger-drengene kom ikke fløjtende fint fra start. For det første er indretningen i den tidligere smørrebrødsforretning mildest talt en katastrofe. De har lagt sig fast på en stil, der lettere klodset mikser romantisk sommerhusstemning med alt det værste fra klassisk amerikansk diner. For det andet slap burgerbollerne op så tidligt, så alle de, der havde drømt om at spendere 160 kr. på en burger med fritter (uden drikkevarer) efter kl. 19, måtte gå hjem med tom mave. Hvilket førte til ikke så lidt skuffelse i køen. Og for det tredje så lykkedes det ikke kokkene bag baren at stege én af selskabets tre bøffer uden alvorlige forbrændinger, hvilket må siges at være en halvsløj statistik for et personale, der er udlært af michelin-stjernede kokke med store ambitioner og lige så store prisskilte.
Jeg vender helt afgjort tilbage. Også for at prøve de dele af kortet, som jeg ikke kom i nærheden af i dag. Men fornemmelsen af at Istedgade har fået en ny Sticks & Sushi, der bare laver burgere, den bliver lidt svær at ryste af sig igen. Nu glæder jeg mig til Mother-åbningen på torsdag - hvis de brænder pizzaerne af på åbningsaftenen, så er det da i det mindste gratis. Og det er sgu da meget god stil.
tirsdag den 24. august 2010
Manden med målene
Ja, hvem fa'en er han egentlig? Eller rettere: hvem skal han være?
Skal vi støve en eller anden Anders Clausen-20-kasser-pr-sæson-type op, eller er det nu det sker med Høegh'en... hva'? (pilen peger her på svar fra dig Andreas).
Skal vi støve en eller anden Anders Clausen-20-kasser-pr-sæson-type op, eller er det nu det sker med Høegh'en... hva'? (pilen peger her på svar fra dig Andreas).
mandag den 23. august 2010
Dude! WTF!? Its patè!
Benny, Benny, Benny.
lørdag den 21. august 2010
Strøtanke
Kunne det egentlig ikke være meget fedt, hvis AGF var klubben, der købte og solgte den samme spiller - i samme transfervindue? Altså Adam Eckersley, ik'.
Ikke for at starte en seriøs gang bashing. Det er bare et tanke-eksperiment.
Ikke for at starte en seriøs gang bashing. Det er bare et tanke-eksperiment.
fredag den 20. august 2010
Roskilde 2010: Dennis Høeghs store chance?
Så kom dagen endelig. Ikke nok med at vi er tilbage i divisionen, GF vender også tilbage til Sjælland. Ikke noget med ydmygelser i Parken eller neglebidning i Farum. Næ, det er Roskilde 2010, og jeg glæder mig mindst lige så meget, som var det superliga.
Dagens tema kunne være, at der bare SKAL tre point på kontoen, men den sag burde være underordnet (ja, ja én kamp ad gangen og sår'n), men for mig står menuen på Dennis Høegh i dag.
Han er åbenbart uhyre stærkt kørende lige nu. Han scorer mål for reserverne, han virker mentalt klar, og han har besluttet sig for, at tiden er inde til at slå igennem. Jeg skød personligt en hvid pil efter hans gennembrud for længe siden, men jeg har fået andre tanker, som man måske kunne sige?
Jeg vil følge ham tæt i dag, og hvem ved: bliver han sæsonens store overraskelse? Bliver han det krudt der gør, at vi ikke behøver spendere penge (vi ikke har) på en ny angriber? Historien vil blive fulgt op i den kommende tid af bloggens gravergruppe. Gå ikke for langt væk...

torsdag den 19. august 2010
Quiz-quiz
Brian Kniv hiver os i fingeren mand. Han indikerer, at endnu en spiller er på vej væk fra klubben. Men hvem?
- Det bliver nok en spiller, der er lidt mørk i huden, lyder det kryptisk fra Brian Steen Nielsen.
Sæt i gang gætte-typer. Og hvad er "lidt" mørk?

Ja, det er B9 i midten.
EDIT: Diohs agent siger så nu, at han er ved at have noget på plads med ham. Dårlig quiz.

onsdag den 18. august 2010
Bobby Brix er væk
Altså, han er jo ikke væk som i forsvundet, men spilleren med det magiske navn er skiftet til barndomsklubben Auning. Og her havde man håbet en dag at stå på Communale og råbe "Bobby, Bobby Brix - Bobby, Bobby Brix".
Abonner på:
Opslag (Atom)