Til trods for at en snestorm har passeret os, Alex snart skal giftes og at ungdomshuset nu snart, desværre, skal ryddes, så har det også været tid til at spille nogle træningskampe for de hvide.
OP har generelt været positiv over resultaterne som på det sidste har budt på en 3-0 sejr over Kolding FC og en noget mindre meriterende 0-0 kamp mod Fredericia, som dog ifølge Budtzi var påvirket af såvel bane som vejrlig.
Så langt, så godt og hvad så? Ove nærmer sig sin idealopstilling som ihvertfald på en del pladser giver sig selv. Målet varetages af Steffen og det er fair nok. Forsvarskæden byder på Krabbe/Sarr-Luffe-Budtzi-Lumb og det lyder også fint. I angrebet ser det ud som om at kombinationen bliver Graulund ved siden af Sandmanden og det kan også blive ok. Sand kan bytte position med en midtbanespiller, flække bolden videre og opstillingen hedder da skiftevis 4-4-2 eller 4-5-1.
Det store spørgsmål for mig er hvordan midtbanen kommer til at se ud til kampen mod Amager i april. Andreas og andre har tidligere luftet tanken om at det skulle blive Gjesing (Gjessing?) som sammen med Karì patruljerede midten af banen, med Pleidrup på kanten. Dog så vi i kampen mod Fredericia pragmatikeren OP træde i karakter. Han ELSKER at have Pleidrup inde på midten og det kan se ud til at blive et problem for Jens. Midtbanen så derfor sådan her ud mod Frede: White-Karì-Lars-Folde og lur mig om det ikke er den opstilling som OP er allervildest i varmen over.
Det kunne se ud som om at Gjesing bliver taberen i midtbanekabalen og at han må finde plads på bænken, ved siden af Hansen og Katten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar