Ifølge Ekstra Bladet er AGF interesseret i at tilknytte udlandsdanskeren Morten Bisgaard til næste års superligamandskab. Randers skulle dog trække hårdt i Derby-spilleren, hvilket kan blive endestationen for de århusianske Bisgaard-forhåbninger.
Men hvad skulle planen være med et skifte til Århus for den kreative højrekant? Bisgaard kan spille en god kant, og så kan han også trække i offensiv-midtbane-trøjen, men det er næppe i den position, han er tiltænkt en rolle, da Ove P. ikke just sværger til den type central midtbanespiller i sit system.
Det kan starte spekulationerne om Whites fremtid på højrekanten, hvilket dog virker lettere absurd med hans stigende formkurve, og i lyset af at han kun lige er landet i Århus - og på en ganske lang kontrakt. Men hvorfor så dette Bisgaard-rygte?
Jeg tvivler på rygtets holdbarhed - og drømmer så videre om en ny venstre-forsvarer og en tung angriber med træfsikkerhed i støvlerne. De næste uger bliver særdeles spændende: oprykning og glohede transfers er indenfor rækkevidde...
8 kommentarer:
Jeg er ret sikker på at han ender i Randers eller OB..
At hente Bisgaard ville være galimatias (no offense, Mattias) vores midtbane taget i betragtning: Den sorte duracell-kanin, Pleidrup, Sand, Svenne, Lumb, Niller Kristensen, Martin Mikkelsen.. Offensive kræfter er der nok af. Og med Gjesing og Kari er der også et par stærke defensive kræfter.
Så pengene må skulle bruges til den nye target mand og evt. en forsvarer (VENSTREBACK!!!!!). Mine øjne er rettet mod SIF, hvor Jens Bertel Askou og Kim Olsen render rundt...
Når mine øjne retter sig mod Silkeborg ser de et søhøjland blotttet for talent. Kim O nærmest skriger på et tilbud fra Vauxhall Conference og Jens-Berthel Asshole er så grå en eminence at han får Claus Struck til at blegne.
Jeg ser kun Sennels som kan retfærdigggøre ikke at give Lumb tid på venstrebacken. Med Persson/Budtz i midterforsvaret er jeg tryg ved to unge offensive backs (Sarr & Lumb).
Men hvad nu indtil Persson er tilbage..tja, hvad siger Lüstu egentlig til 1. div..?
Bisgaard er en slags rutineret Svenne Poulsen - lige så uinteressant.
Foldgast skal slå til som striker hvis han skal forlænges - det andet er en lappeløsning.
Alt i alt er jeg enig i det med angriberen medmindre Foldgast slår til. Og så er jeg ellers på konstant udkig efter en ny keeper!
Det er kun 2 nye profiler + evt en kortvarig løsning på Perssons skade, så Kári kan spille på midten. Det må der da være penge til!
Som en teknisk interesseret ældre herre ofte højlydt funderede tæt på pressepladserne i Parken, da Bisgaard slog sine folder der:
Hvor sidder startknappen på den forpulede knægt?
Bisgaard er aldrig rigtig kommet i gang, og en overgang var det så vidt jeg husker allergi overfor æg, der gjorde manden ganske apatisk. Det er såmænd fair nok, men alligevel - æg?
Næ, så hellere Ken Ragus. Han kan spille alle pladser og har udstråling som en smoothie, der serveres i et isafkølet glas. Med en lille skive lime on top. Det er dog nok usandsynligt, så i stedet håber jeg på Sennels, der (uden ironi) i mine øjne er blevet den største syndebuk i moderne tid. Han er venstrebenet, han er fra Århus og han kan læse. Det er hele tre ting.
Vil lige tilføje til Jespers kommentar, at Asbjørn Sennels også er meget brun!
Vi er altså oppe på 4 kvalifikationer.
Den største syndebuk i moderne tid..ja, måske. Det står mellem Sennels og Jazzzy Jefff fra Hammarby!
Sennels er et bundsolidt bud... Og så tilhører han den KÆMPE gruppe af Århus-talenter der gennem det sidste årti er feset forbi under næsen af GF-scouts der istedet valgte at rette øjnene mod stærke navne som Kenny Thorup, Carsten Hallum, Kure-brødrene , og prikken over i´et "manden uden skills", alibi-spilleren Christer George! Lad os dog få en bold-spiller mere på holdet !! Jeg er m på syndebuk-teorien... Det er tydeligt at Brøndby stadig spiller af LORT !! Og som Tapa siger, han er imponerende brun, og faktisk også en kende rouge ! Lidt á la JR smørhår....
Hvad sir Tapa og Suninho så til en Henrik Ipsen fra Haderslev? Sammen med Sennels og Iddi Ammin må han da være top targets!
Ipsen er da ikke sååå brun igen..
Så derimod gerne hedengangne John Hansen, han er brun, men måske der er snydt lidt med generne!?
Ellers må vi nøjes med den Gyldne Krabbe fra DBA!
Send en kommentar