Mens vi venter på part II i beretningen om fodboldnomaden, følger her en lille buket af bonustapas.
* Jeremiahs farfar hedder Jeremiah White. Jeremiah Whites far hedder Jeremiah White. Fodboldspilleren Jeremiah Whites to måneder gamle søn hedder Jeremiah White. Trip-trap-store træsko. Det er sådan en tradition, de har i familen.
* Jeremiah, altså 'the real deal' - ikke hans søn, far eller farfar, har ingen ritualer før en kamp. Han fletter ikke fingre med den slags overtro. Til gengæld beder han en lille bøn, for "jeg er meget religiøs, så det er det, jeg gør."
* Mr. White ved godt, at IKEA er svensk.
* Vores nye midtbanemand er til jazz, hip hop, r'n'b og et bette skvæt rock. Han har dog ingen favoritkunstnere - det var ikke til at vride ud af ham. Og musik som en del af den mentale opvarmning før det 1. divisionske græs betrædes? Nope. "I try to concentrate and stay focused," slår Jeremiah fast.
*Hans favoritcafé er Essens (ikke at forveksle med Esset) ved åen. Der har VHA også været. Er det godt nok til Jeremiah, er det også godt nok til os.
5 kommentarer:
Han er lidt en tør kiks, hva?
Men en fandens hurtig kiks, skulle jeg hilse og sige. Run White, Run!
Ja, udfarende og crazy 1650'er rock'n'roller kan man næppe kalde ham.
Han er bare mere klog end gennemsnittet af de fodboldspillere der har været i AGF igennem tiderne..!! og absolut ikke en tør kiks..
Men hvor crazy er de der 1650´ere egentlig??
Måske der kom et indlæg der udpensler HVOR crazy 1650´erne er?
Send en kommentar