tirsdag den 25. marts 2008

Bekymring

Nu er det ikke for at hoppe med på bølgen, guderne skal vide at vi flyder mod strømmen her på VHA, men der er nu alligevel noget i nyhedsstrømmen der rammer mig i mavseregionen med et ordentligt 'oooomph'. Det er jungletrommernes hvisken om manglende mål jeg tænker på her.

For sagen er jo, at trods OP's forsikringer om at det kører for os og at vi nu er på tavlen, jamen, så er det jo ikke helt rigtigt vel? Foråret er startet som efteråret gjorde det, med semi-hæderligt spil og en fornemmelse af at det hverken har været fugl eller fisk. I efteråret lagde vi os, som vi gjorde her i påsken, også benovet ned for et middelmådigt OB hold, uden egentlig at tro på at der ville komme mere ud af kampen end en fornemmelse af at vi da havde gjort det ok.

For mig er det bare ikke helt godt nok. Sgu. Jeg savner noget af den kynisme som var til stede i de sidste af efterårets kampe og som for mig at se konsoliderede en tro hos spillerne på, at man da sagtens kunne slå et hold som FCM (og for den sags skyld de ligeså middelmådige OB). Og jeg ved godt at vi har haft en ordentlig røvfuld skader og at topformen måske ikke er helt til stede hos frontløberne, men på den anden side må jeg også forholde mig til, at Ove taler om at vi har en bred trup og 2 spillere på hver plads, samtidigt med at savnet af Graulund og Kari er mærkbart.

Er det for tidligt at brokke sig? Sandsynligvis. Jeg havde bare håbet at vi var til mere, men hey, det håber jeg inden hver sæson.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Bekymring .. tjaaa Når man har set kampene så synes jeg faktisk der er en ting der skiller sig markant ud i forhold til sidste år. Chancerne! - Vi har faktisk chancerne til at sparke den ind, og kun lidt manglende kynisme gør at vi ikke i dag står med to ekstra point på kontoen og et ærefuldt 2-1 nederlag til OB.

Skaderne bekymre mig LANGT mere end spillet.

Kalle sagde ...

Jamen det er jo sagen i en nøddeskal! Spillet er nydeligt, som det var i efteråret, men der er en manglende kynisme, som kan blive afgørende når vi for alvor kommer til at savne pointene.

Kaysen sagde ...

Jeg må også sige, at vi ikke kan blive ved med at dække os ind bag "vi spiller det bedste spil i mange år" og "vi mangler heldet", som har været symptomatisk for hele sæsonen. Vi får ganske enkelt ikke puttet nok bolde i kassen, på de chancer som ganske rigtigt skabes.

På den positive side er vores defensiv endelig bare nogenlunde hæderlig, hvilket redder os i år. Sæsonens mål er/var overlevelse, og det skal nok lykkes.

Som så ofte før - NÆST´ ÅR!

Anonym sagde ...

Så længe der er fremgang er jeg ikke urolig. I efteråret tabte vi de første tre kampe. Denne gang har vi fået point i de to. Det er museskridt, men hvis museskridtene fortsætter er det måske 4 point i de første tre kampe i efteråret 2008, og så begynder det at lugte af midterhold.

Anonym sagde ...

Uden i øvrigt at have set de tre første kampe har jeg kun to ord:

Kari Arnasson

Synes ikke det har hængt ordentligt sammen én eneste gang, hvor den islandske bloddiamant ikke har været med.

Jesper sagde ...

Hmm - ikke enig. Jeg synes ikke, spillet har været nydeligt i de to seneste kampe, og jeg synes ikke, der blvier skabt chancer. Jeg glæjer mig såre til at Karí kommer tilbage og spicer det hele lidt op.

Til gengæld gør Dennis mig lidt varm i buks. Den knægt bliver sågu god, siger jeg til jer.

Suninho sagde ...

Jeg må tilstå at jeg næsten kommer til at savne den gode gamle GF-jargon, der bød på udtalelser som "nu hedder det top 3" og "vi kan slå alle hold".... Der bliver lige lovlig meget realisme og ydmyghed over at stille sig tilfreds med et "flot" 0-2 resultat mod OB !!?! Lidt mere BS´sk-agression, og så selvfølgelig lidt mere islandsk ståland!! Når ulle er ude står vi tilbage med en bar røv på den defensive midbane... desværre! Men Gjesing har altså ikke set for godt ud... længe !!
Men til gengæld kan jeg mærke at krabbe mosler én ind over stregen mod viborg,,,, igen ! :-)

KOM SÅ DE VIIIIIIIE !