
Tennis Borussia Berlin – imod moderne fodbold.
Af bock og gl. Egå
Gl. Egå troede han skulle ind og se en tenniskamp, men endte på et betonstadion i det vestlige Berlin. Topholdet i den 5. bedste tyske række, Tennis Borussia Berlin, tog imod midterholdet Bentwisch.
De lokale helte fra TeBe sad på det meste af spillet, men måtte alligevel gå til pause bagud 0-1. Efter fem minutters spil af 2. halvleg så det for alvor sort ud, da et forsvarskiks af Richard Henriksson’ske dimensioner resulterede i en scoring til 0-2.
”Lilla Weisse! Lilla Weisse!” gjaldede det ufortrødent fra de omkring 70 hardcore fans ned mod hjemmeholdet, og det gav bonus da en TeBe’er på bedste Nando-manér kastede sig frygtløst ned i en bold, hvorefter den kyssede indersiden af stolpen – 1-2. Et tvivlsomt straffe gjorde til 2-2, og nu lugtede hjemmeholdet blod. Endelig i det 90. minut eksploderede Mommsen Stadion i glædesrus, da Borussia fuldt fortjent bragte sig på 3-2. Målscoreren blev annonceret efterfulgt af et ”Sie sind der Meinung, das war...:” ”SPITZE!,” svarede publikum – og de havde helt ret.
Et besøg i fanshoppen efterfulgt af en tur på Mommsens svar på Café Break i selskab med en lokal fan rundede en superb fodboldeftermiddag af. Tennis Borussia Berlin er bestemt et besøg værd, hvis man skulle være på de kanter.

7 kommentarer:
Iøvrigt Bjarne Goldbæks gamle klub. No shit.
Det lyder sgu som en god eftermiddag.
Og så er de åbenbart ikke så bange for det lilla dernede, som de er i Århus.
I øvrigt skulle TeBe have en super ungdomsafdeling, der spiller i Bundesligaen for unge. Måske BSN skulle scoute et smut derned. Alle spillerne var fuldtidsproffer og fans'ne, som i øvrigt har en markant anti-nazistisk profil med alt hvad dertil hører af symboler, bannere etc.("Berlins St. Pauli - aber wir sind besser"), er overbeviste om, at Tennis spiller i Bundesligaen i løbet af 10 år.
"Lilla" udtales i øvrigt med i som i "is" og a som i "arm" - en ny AGF udebanechant er født?
Evt til melodien af Kinks' Lola ?
Ah okay, for noller...
VHA som tour arrangør? Hvem sagde Derby i Geneve eller Basel til foråret?
jeg melder mig gerne som den første deltager!
"Lilla Weisse" er nærmest indbegrebet af det smukke, evige, uforløste potentiale!
Et talenfuldt ynglingehold i bundesligaen, nogle ægte (umoderne!) fodboldfans med en rynket baywatch tan, der er cirka ligeså gammel som klubbens sidste kamp i den bedste tyske række... Og nostalgi i stadionhøjtalerne - i form af The Clash i det ene øjeblik - og så en slags reggae-inspireret sejrs-sang fra 90'erne i det andet.
Det mest absurde er, at det ikke er længere tilbage end sidste årti, at Tennis var oppe at snuse til de gode brat-wursts på Olympia Stadion grillen og duften af topfodbold i 2. bundesliga.
En lidt underlig fornemmelse jeg har gået med de seneste par dage, siger mig at Ove P den første juli 2009 pakker sin Opel Vectra med Lars Pleidrup og Morten Hyldgård på bagsædet og stiller GPS'en ind på Mommsen Stadion i Berlin??
Pt. frister Servette Geneve desværre en kummerlig tilværelse i bunden af den næstbedste række. Det er konsekevensen af et ulykkeligt eventyr med en rigmand der var lidt lurvet i kanten. Og nej, det var ikke Kurt der kom forbi..
Men alt dette taler jo for at wieneren og de andre rigtig vigtige oplevelser er i centrum. Hvis man så lige vil have et skud poleret fodbold kunne der meget vel ligge en CL-kamp et par timer væk, i Lyon. Alternativt kunne det dreje sig om en hårdkogt dyst mod Emilio Lyng og hans bitches fra Lille. Der er masser af muligheder..
Send en kommentar