Altså. Nu er det sådan at jeg har planer om at lave det man kalder Spaghetti Bolognese i aften. So far, so tarveligt. Heldigvis er der elementer blandt de aller mest hårdkogte her på Vesterbro (og individer fra heden navngivet Ken og Nick) som mere kunstfærdigt kalder det for en Ragù. Det lyder lissom af mere.Nuvel, mit oprindelige ærinde var sådan set mest at gøre opmærksom på en af verdens bedste hjemmesider. Jooooo, den er god nok. Den hedder Tastespotting og den samler alskens lækre opskrifter fra alverdens madblogs.
Således også et billede af denne Ragu,som måske snarere er en bolognese og derfor godt må spises med ketchup, hvilket man ikke må med en Ragus. Tror jeg.
9 kommentarer:
Du må spise ketchup til grillede pølser. Slut, færdig. Det andet er svineri. Synes jeg.
Det er en potentiel bikube det med ketchup. Helt sikkert.
Min tommelfingerregel: den genvarmede ragu skriger på Mutti Ketteren. Sorry.
Åh Mutti! Så kan alt (næsten) tilgi's.
Jeg tør ikke blande mig i ketchup-disputsen (omend jeg godt tør sige, at jeg ikke bryder mig om typer, der er til Beauvais), men jeg gerne lige rette en lille misforståelse: Ken Ragus er IKKE fra Heden. Ken The Real Thing Ragus er fra Fyn, hvorimod det er lillebroderen Nick, der henslæber sit liv i skyggen af de store gylletanke.
En Bolognese er en Ragú fra Bologna. De fleste ikke turistede spisesteder vil det derfor hedde en ragú.
Udgangspunktet er
Svits hakkede ikke revne grønsager (2 løg, 3 sellerestængler og 3 gulerødder).
tilsæt 500 gr hakket oksekød.
efter færdigbruning tilsæt et glas rødvin, der reduceres. Derefter tilsættes tomat koncentrat i passelig mængde.
Krydres med salt, peber og oregana
Ragúen vil dereftet have en mere samlet konsistens, der passer godt til spaghetti formen.
Ingen ketter, sorry det kvæler nuancerne også i genopvarmet tilstand, hvor der lige tilføjes lidt vand under opvarmningen.
Thomas! Det ligner en absolut valid ragu fra Bologna. Min ligner til forveksling, omend jeg godt ka li hakkede kapers, laurbærblade, hakkede hvidløg og en masse andet funky gejl i min variant.
For nylig lavede jeg Alfredo Tesios sicilianske udgave, hvor farsen lå i lage i vin natten over og hvor der var alskens krydderier a la kanel og muskatnød i. Det var også godt.
Men var den besværet værd? Tesios altså. Det har vi aldrig snakket om...
Altså. Den smagte autentisk. Men for undertegnede, som har vænnet sig til alle de der funky ekstra ingredienser, synes jeg måske at den var en lille smule kedelig.
Som far til to små unger fungerer no bullshit bolognesen optimalt, til lasagne bruger jeg dog dåsetomat.
Den der fars i rødvin lyder næsten for fristende. ellers har brødrene Harder en omfattende Ragú, der kræver sin tur i bazar vest.
Kan i øvrigt anbefale brødrene harders kogebøger, de rummer effektive pastaretter, der kan håndteres i en ruf.
Send en kommentar