mandag den 26. april 2010

The Horror - The Pain

Gi' mig 'GF tilbage

Ey 'GF, hvad sker der for dig?
Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage,
ligesom i de gamle dage hvor en spa’e var en s.. YO!
Jeg vil ha’ dig tilbage,
ligesom i de gamle dage hvor en fri fugl var fri,
og hvor man mente hvad man sae’.

Ey 'GF, jeg savner dig.
Jeg freaking fucking savner dig.
Du skræmmer mig,
jeg vil ha dig tilbage, for jeg græmmer mig.

søndag den 25. april 2010

Indtryk efter kampen...



Lettere overrislet VHA skribent: hey Keld, ikk'å, ka du ikke be om lidt hjælp ovenfra?

Meget lakonisk Keld Holm: der skal mere til (sønnik')..

Vi er fordømte.

Så' der pindemadder - liveopdatering fra buffeten

En tredjedel af VHA's delegation er nu nået frem til NRGi Park og har sat sig op ad "Skraberen" på plænen foran Søjlehallen. Ventetiden bruges på at lukke en del af den tarmgas ud, som er blevet produceret i kølvandet på gårsdagens forberedelse til denne kamp.

Når resten af banden dukker op, vil vi opdatere live fra de riges bord. Web 4.0, dér.

20.16: Deres udsendte stopper liveopdateringen og takker for den store interesse. Vi har haft lidt tekniske udfordringer pga. de mange kommentarer, men det gik alligevel. Hav en fortsat god aften

20.14: Vi kan ikke få en officiel forklaring på de bløde svær. Meldingen er, at de har andet at tænke på lige nu. Bevares.

15.12: Kaffebordet bød på chokoladekage, sandkage med chokoladestykker og småkager. Og kaffe. Bedømmelse: Godkendt. Det trækker dog en smule ned, at der var sten i sandkagen. Only in Århus.

13.56: Vi skylder et overblik over menuen: Flæskesteg, frikadeller, varm leverpostej med bacon, kartoffelsalat, brød og ost. Rygterne siger, at der også var salat. Det kan vi ikke afvise.

13.48: Delegationen er af den opfattelse, at maden var tung. Og sådan er det bare.

13.35: Dagens start-11'er: A. Rasmussen - Krabbe, Dan T., Kure, Ninja - Lucy, Martino, Povlsen, Stephan - No Air - Boom Boom

13.33: Biskoppen er på plads. Kniven tog lige verbalt fat i nakken på en gut, der hedder Simon (det er ikke biskoppen).

13.26: Brian Kniv holder peptalk og har netop sagt "sindssyg". Sindssygt!

13.21: BREAKING: Flæskesværen er blød! Den følger vi op på.

13.12: Som fornuftige jyder har vi naturligvis spist hjemmefra, men det var vist ikke nødvendigt. Der er svin ad lib. Pre-match gris - halløj.

lørdag den 24. april 2010

I anledning af...

Bloggen er i Århus. Forvent liveopdatering fra buffeten på Århus Stadion imorgen.

onsdag den 21. april 2010

Public Announcement: Bloggen er i byen

Bare sådan til almindelig orientering er 3/4 af nærværende blog i 8000 i den kommende weekend.

Vi undskylder på forhånd. Vi er fra København og helt sikkert hovne.

tirsdag den 20. april 2010

AGF Fan Danmark

Jeg undres. Nej, skrot det, jeg morer mig når jeg ser agffan.dk's seneste reklametilbud. Ikke blot tilfredse med bare at tilbyde os laksefarvet dametøj, nu også med reklamer for behandling for impotens.

Det er som regn på ens bryllupsdag, det er som en gaffel når alt du behøver er en kniv - det er med andre ord knaldironisk. At vi i denne hårde tid, hvor Eriktionen er slappere end nogensinde, kan få gang i kærligheden med euroclinix.dk's givetvis fremragende tilbud.

Tak agffan.dk - den sad lige i bamseøjet!

mandag den 19. april 2010

Tøfting på bænken

Midt i en lind strøm af fodbold-fæces er det vel egentlig meget godt, at klubben reagerer på den potentielle nedrykning. Tøfting ind som brøle-abe til at supplere Skildpadden og den slappe Eriktion. Og hvad mon netop Jesper Sørensen siger til den "signing"?

Er jeg i øvrigt den eneste, der ved sengetid har tabellen og de kommende kampe fræsende rundt i hovedet? Det' jo sindssygt.

fredag den 16. april 2010

Vulkansky varsler vildskab!



AGF's Superliga-mandskab er blevet coachet af en af islandsk vulkansky.

Vildere Århus, vildere!

Nu skal Brøndby ha' da da...

torsdag den 15. april 2010

Guldfesten afblæst



Den er god nok. I hørte det her først. Nu starter kampen mod nedrykningsspøgelset.

onsdag den 14. april 2010

Lad os lige se på programmet...

 
Erik Et-eller-andet scorer...

Med seks kampe tilbage og noget, der risikerer at blive "den potentielt største katastrofe i klubbens historie" som en bruger skriver, tager vi lige et kig på de resterende kampe.

Og nej, det bliver ikke lettere uden holdets anfører på mål de næste to opgør.







AGF mangler: 
Brøndby (U)
HB Køge (H)
Silkeborg (U)
SønderjyskE (H)
FCN (U)
OB (H)

Randers mangler: 
SønderjyskE (U)
FCM (H)
FCN (U)
AaB (H)
OB (U)
Brøndby (H)

SønderjyskE mangler:
HB Køge (U)
Randers (H)
FCN (H)
OB (U)
AGF (U)
Esbjerg (H)
FCK (U)

Det skal nok blive hyl.

Av av av ...

Denne signatur stempler snart ud for sæsonen.

Kudos

Lige en lille reklame for en publikation som gode venner fra stenbroen producerer. Navnet er Atlas og pt. kan man blandt andet læse historien om Dioh's ankomst til skandinavien, en historie som også tidligere er fortalt her på bloggen. Bare sådan i parentes bemærket.

Ligeledes et spændende interview med den spicy ende af VHA pølsens yndlingskunstner, David Shrigley.

Vi varmer op - REDUX

Jeps. Aftenens nedtur mod FCM (come on, tror DU virkelig på 3 point?) skal drikkes og danses væk. Den er god nok, i takt med foråret har enkelte dele af 1657'erne pådraget sig en slem omgang danzuella. Og da selvsamme gruppering i grupperingen (en mere spicy gruppering perhaps?) er edderglad for den nye Hot Chip plade, Shakira fan og har ganske sandfærdige hofter, jamen så kan det ikke være anderledes..

tirsdag den 13. april 2010

Vi varmer op med Hekler

Der har været stille på Heklers video-blog, men nu er han igen begyndt at uploade. Fedt mand. Og så fungerer det på en eller anden mærkelig måde også som opvarmning til onsdagens kamp.

mandag den 12. april 2010

Blog-indlæg nummer 800: Nando vs. Leon

Mens spændingen i Superligaen - set fra en AGF-vinkel - mest handler om de sekundære placeringer, i bedste fald lidt nedrykningsdrama-lir, er der anderledes knald på i den tyske 2. Bundesliga.

Det er der, Nando tromler rundt, skulle du have glemt det. Mandag aften var der topbbrag mellem nummer 2 (St. Pauli) og 3 (Augsburg). Vores mand fik de første 46 minutter på banen, alligevel vandt Hamburgøjserne 3-0 og ser sammen med Kaiserslautern ud til at tage de direkte billetter til den bedste række.

Med fire kampe igen er Pauli fire point foran Nando og Augsburg, der har et lidt sværere slutprogram, og på det seneste har holdet været inde i en stime, som minder lidt om ... en klub fra Århus. Undskyld, Aarhus.






V S






Til gengæld skal meget gå rigtig galt, hvis ikke Augburg skal i play-off kampe mod det tredjedårligste hold fra Bundesligaen. Lige nu er det Hannover 96 og Leon A.

Nando vs. Leon. Årh hvad. Det er det umulige valg ud fra så mange kriterier.

lørdag den 10. april 2010

Forslag til Eriktionen og Co.

Mens vi i spænding venter på, hvad AGF's normale samarbejdspartner udi team-building - det er jo CoastZone - finder på, for at 10. pladsen ikke kommer hjem, foreslår vi her fra 1657, at man fra ledelsens side kigger i andre retninger.

Sidst vi postede noget, der til forveksling minder om nedenstående, troede vi det blev taget til efterretning. Tilsyneladende ikke, så vi prøver da bare igen.

AGF + Zumba-bootyshake = Guldfest!

Det eneste sjove ved den kamp...

Fra kampprogammet til AGF-AaB: Eriktionen - et forsvar



Man vidste, hvad man vinkede farvel til, da Ovelutionen i december 2008 for sidste gang startede Puch Maxien, lagde Fredensvang bag sig og drønede vestpå.

Efter den fuldt fortjente sejr over OB og uafgjort mod FCN krammede AGF adieu til en grøn mælkekasse, et ordinært karrosseri og en ganske vist stabil, men også noget kedelig motor.

Til gengæld kørte en legesyg og sprælsk Vespa ind på scenen. Lige noget for sådan en flok bohemer fra Stenbroen, der hurtigt døbte håbet om en århusiansk fodbold-genrejsning for Eriktionen.

Bevares, i et kort øjeblik havde vi ligesom store dele af den brogede forsamling af AGF-tilhængere også vores... hmmm... forbehold over for den nye charlatan i klassen, men den filosofi, han havde med i tasken, skulle hurtig få os til at glemme alt om tidligere tiders nag og hovmod.

Sindssygt!

Efteråret bød i perioder på det bedste spil, der er set i Århus, siden Agnete lagde an på Havmanden. Nu var der tre landsholdsspillere, pointene kom også, men så knækkede kurven, der indtil for få kampe siden var i frit nedadgående fald.

Direkte afledt af den lidt magre pointhøst er utilfredsheden med Eriktionen begyndt at blusse op på forskellige internetfora, hvor forklaringer på de manglende pinde i tabellen bliver vendt og drejet. Nå ja, som mandagstrænere er der da også dispositioner, vi nok ikke havde truffet, men det rokker ikke nævneværdigt ved det solide fundament, Eriktionen hviler på hos os.

Set over sæsonen er der kun ét ord – nemlig trænerens egen darling – der beskriver forløbet fra start til snart slut: Sindssygt! Et voldsomt, men også helt nødvendigt ord at bruge om de forhold Eriktionen har skullet præstere under i foråret.

Ikke undskyldninger - forklaringer

Det kan ikke foregå smertefrit, når man skal spille en ny venstre back ind, når bærende spillere pådrager sig den ene mere ukendte skade efter den anden, når holdets gennemsnitsalder lugter mere af konfirmation end peberkværn, når angriberen bliver opereret i nakken, når de spillere, der trods alt er klar, er på 70%.

Når uhyrlige personlige fejl koster point i overtiden. Ingen nævnt, ingen glemt.

Det er ikke undskyldninger, men forklaringer. Hver kamp sin formation. Farvel til alle succesers moder: kontinuitet. Og midt i det morads af Kafkaske dimensioner er Eriktionen stadig rank og en true gentleman.

Der er fuld opbakning til staben, til spillerne, ikke et ord bliver mugget. Selvfølgelig er de voldsomt mange skader blevet nævnt, men slet ikke i det omfang de rent faktisk berettiger til.

Så kære Eriktionen: Vesterbro står bag dig med hud og hår. Og det skal du ikke lægge noget lummert i. Til gengæld forventer vi kun, at det hele bliver lidt bedre.

Næst’ år.

torsdag den 8. april 2010

Jebbediah goes Al-Arabia

Man skal jo følge med i, hvad de små puds går og laver, så vi har været forbi Mellemøstens CNN. I nedenstående indslag er vi især vilde med den indledende crime scene-musik (der også dukker op igen efter tre min.), Whites klare statement "I love lamb", og at både han OG konen synes, at der er varmt i Saudi Arabien.

onsdag den 7. april 2010

Lumb og Niller

Krydsklippet interview her.

Varme tanker

Lumbadininho sidder på bænken i det russiske. Varme tanker og et mentalt vattæppe er hermed afsendt fra 1657.

Og vores fans...


















"Og vores fans… Jeg har aldrig oplevet fans af den kaliber. Selv da vi var bagud med 0-5 i Parken, bakkede de os op. Det gav mig kuldegysninger. Det var rigtig rigtig flot. Efter kampen kunne jeg ikke gøre andet end at lægge støvlerne og klappe af dem i to minutter."

Anders Nielsen

tirsdag den 6. april 2010

VHA goes Nationen!

Så læste vi lige om AGF Fanclubs idé med at give cirkusbilletter til Zaza, hvis han også fjumrer, når vi møder AaB. I den forbindelse hiver vores nye bedste ven, Klaus G. er navnet, en lille VHA-godis op af posen.

Han har godt nok fået en detalje galt i halsen, men vi er sgu alligevel stolte af indirekte at være havnet på Nationen. Kan man forlange mere?

mandag den 5. april 2010

VHA siger: - Vi har en vinder


Bedre sent en aldrig, ikk'? Vi skulle lige straffe ørerne, straffe et par lam, straffe en kommende brudgom og straffe toilettet, men hovedsagen er, at vi nåede det. Altså vi fandt en vinder af Sanelka-konkurrencen.

Vinderen - Søren - spurgte: "Daw! Ska' du også ha' en marcipanhest?", og det er jo ikke helt dumt. VHA er godt nok ikke meget for heste, og havde der stået persipan, havde det været helt i skoven, men marcipan er læggis læggis. Da Søren samtidig var den første, der bød ind, kunne vi med glæde sende ham til fuss på Communale.

Godt taget, Søren - dit spørgsmål vil givetvis blive brugt ved lejlighed. Tror vi nok.

PS: Billedet forestiller IKKE Søren (og det ved vi, for vi har set ham), og der er heller ingen hest. Til gengæld er der latterligt meget marcipan, og så har knægten strømper i sandalerne. Ikke dårligt!

søndag den 4. april 2010

Fra kampprogrammet til AGF-Randers

De frafaldne

Ude af syne, ude i sind. Sådan er det også med fodboldspillere. En barsk og ubarmhjertig skæbne, som vi i kærlighedens navn gerne vil gøre lidt op med. Derfor tager vi dig nu med på en lille rundfart forbi nogle af dem, der seneste har sagt farvel til Fredensvang. Lad os kalde dem de frafaldne.

Arthur Sorin
Han blev svenske mester med Kalmar, og så var vejen da banet for, at Arthur Sorin kunne gøre det samme med dansk fortegn, da han tiltrådte i AGF på den første dag i 2009. Desværre viste den franske back sig at være ligeså sprød som koldskål, og efter otte kampe satte Brian Kniv ham på flyet med destination CS Sedan.

Her i den næstbedste franske række, har Arthur raget 116 spilleminutter til sig i de to kampe, han har været på banen. Skal vi ikke i al stilfærdighed gætte på, at dén aftale ikke bliver forlænget, så musketeren er nok tilbage i Århus til sommer. Heldigvis er han kun på kontrakt indtil 2012.

Jeremiah White
Mr. U-S-A er – skulle du have glemt det - under Al Ittifaqs vinger i Saudi Arabien, og vi aner virkelig ikke, hvordan det går på banen. Men mon ikke det er noget med, at White stadig praktiserer de atletiske dyder: Kast langt, løb hurtigt?

Til gengæld ved vi med sikkerhed, at den rapfodede fløj i hvert fald giver den gas i alle andre henseender. På Vesterbro er vi også faldet i Facebook-fælden, og der kan vi læse os frem til et par interessante betragtninger fra Guds forlængede arm på jord.

White drøner rundt i en Bentley, hans kone har fået en madblog på nettet (af konkurrencehensyn får du ikke adressen, red.), ”Kamelmælk er bedre end viagra” og ”Min kone vil have endnu et barn” er bare nogle af meldingerne. Amen!

Nando Rafael
Apropos Herren i det høje, så er Jeremiahs bedste ven og bibelstudiekammerat jo heller ikke i klubben længere. Nando er blevet parret med Augsburg, og det er slet ikke nogen dum idé. For Augsburg og Nando altså.

Muskelmanden lagde lige ud med fem mål på tre uger, og selvom kurven er dykket lidt på det seneste, lugter det da lidt af succes. For Augsburg og Nando altså.

Michael Lumb
De kyrilliske bogstaver driller, så Lumb bliver kaldt Lamb og Lymb af russerne. Tough times, når man sådan er langt hjemmefra.

Vi har også noteret os, at han er blevet set på den Zenit Skt. Petersborgske bænk iført et ternet og noget ordinært tæppe, der slet ikke matcher det voksindsmurte hår og diamanterne i ørerne. Der kunne Lumb godt suge lidt tæppe-erfaring fra Jakob Poulsen, der ved Silkeborg-kampen blev spottet pakket ind i et blomstret og yderst feminint vattæppe med roser.

fredag den 2. april 2010

Så er det nu

Som annonceret forleden har vi to fribilletter til AGF-Randers på søndag. Af praktisk-logistiske årsager skal billetterne have fundet sin ejermand i dag, så hvis du vil i betragtning, skal du ta' armen ud af tarmen og komme til tasterne.

Sæt i værk (og husk lige at skrive, hvordan vi kan få fat i dig, i den mail, du sender).

torsdag den 1. april 2010

Erik R: - Aldrig mere sindssyg

I X-Factor begrænsede ordforrådet sig til "fantastisk", og det er vel næppe gået nogens næse forbi, at vi i AGF har en træner, hvis vokabularium også er en kende fattigt.

Erik Rasmussen og "sindssygt" står sammen i tykt og tyndt og kan vel roligt betegnes som et af Superligaens mest solide makkerpar. Men nu ser det ud til at det gamle venskab kommer på en prøve.

Efter henvendelse fra vesterbrohardcoreagf.blogspot.com om trænerens voldsomme brug af tillægsordet, siger Erik Rasmussen, at han fra dags dato ikke længere vil anvende ordet.

- Det er gået over gevind. Det er klart. Jeg har brugt "sindssyg" vanvittig mange gange, fordi det er det ord, der bedst har beskrevet tingenes tilstand siden min tiltrædelse i AGF, siger Eriktionen, inden han løfter sløret for, hvordan ordet fik så fremtrædende en plads i hans ordforråd.

- Det stammer fra min tid i USA. Da jeg spillede for Kansas, var vi ikke blege for at give den gas efter kampene, og på et tidspunkt indførte vi et ritual, når vi var på bar. Vi bad dj'en om at spille Y.M.C.A, mens vi dannede en rundkreds, stod på ét ben og råbte "crazy, crazy, crazy, Kansas". Crazy betyder jo sindssyg. Og det var vi.

Skulle Erik i øvrigt formaste sig til at bruge det nu unævnelige ord, så er han klar til at punge ud.

- Hvis der er nogen, der ser mig citeret for at sige "sindssyg", så har jeg ikke gjort det godt nok, siger han og bifalder nærværende blogs forslag til en eventuel straf.

- En tatovering af Karsten Aabrink på lænden? Ha ha .. det er en aftale.