Tak for nu
Uanset hvordan resultaterne udarter sig denne skæbnesvangre søndag, så vil det være sidste gang, du kan læse vores guldkorn her i kampprogrammet. Jeps, du læste rigtigt - ægteskabet mellem postkode 1657's bedste (og givetvis eneste) AGF-blog stopper her. Eller vi bliver i hvert fald separeret, og så må vi se, hvad fremtiden bringer.
Og hvordan har det så været at være i seng med Danmarks bedste fodboldklub? Tjaaa; bum-bum. På banen har det været optur og en masse nedtur. Vi startede med kækt at proklamere, at guldet var indenfor absolut rækkevidde, for det tegnede så godt. Jakob Poulsen var sprudlende, Kasper Povlsen slog græs og Peter Graulund - åhh Graulund – var lige så bidsk som en sulten gepard i skumringstimen.
Ny menu
Vi tog fejl. Sådan er det med hybris. Også når den er med et absolut glimt i øjet. Vi håber ikke, I overså det, kære fodboldguder. Altså glimtet. Vi mente det ikke rigtig, så skru lige ned for flammekasteren, aight?
Havde det endt med guldmedaljer, var linjerne til den store fest ellers klare nok. Der lå aftaler med Cecilie Beck & Rasmus Tantholdt om konferencier-rollen, der lå en halv aftale med Bamse om at spille op til dans og Royal Unibrew havde næsten lovet 5.000 gratis passionsvand til folket. Blandt andet. Men nu står vi jo så altså her, hvor menuen måske i stedet står på gravøl. Sikke noget.
Sindssygt overraskende
Skulle vi rykke ned, ved vi jo godt, at det ikke er enden på alt det gode i livet, men det føles alligevel sådan. Sidste gang, vi rundede den næstbedste række, var det kulminationen på en årelang nedtur. En nedtur, som man havde håbet var vendt, for nu var det tid til sindssyg lækker fuss, sindssygt mange point og sindssygt mange medaljer. I stedet står vi nu her med løgposen i klemme og kan se tilbage på et forår, hvor dødboldene er klasket ind bag Weeman, og hvor vores landsholdsspillere (hov – landsholdsspillere i AGF? Oh yeah. Sindssygt!) af forskellige årsager har leveret på et niveau, så truppens ungdomsspillere har lignet stjerner til sammenligning.
Skulle miraklet indtræffe denne eftermiddag med en sejr over OB’s guldtabere kombineret med en hesteslagtning på en nordligt beliggende mark, klapper vi lykkeligt i vores små fedtede hænder og udbringer en skål for vor elskede klub. Og skulle du, AGF, din dejlige, gamle kælling, ryge en tur ned i tågen, følger vi med. Med trofastheden, kærligheden og arrogancen lige ved hånden. Vi er AGF, mayn, og vi elsker det. Og hader det. Og lever med det.
Vi ses næst’ år, skat.
4 kommentarer:
Jeg takker mange gange for indslagene og ser frem til en endnu mere ironisk og distanceret omgangstone i næste sæson...!
@Simon
Det bliver med garanti bitre spydigheder hele næste sæson. Vi er tilbage ved udgangspunktet.
@Kalle
Hurra!
Vildt nok at I fik lov at trykke det her i et officielt program. Det driver af bitterhed og pessimisme. Lige ned af min blindgyje...
Det var aftalen. Ingen censur. Ellers kunne de stikke piben op bagi.
H står for Hardcore, ik.
Send en kommentar