Beklager billedet, men det siges, at man nu og da skal følge sin første indskydelse. Og da jeg så det, som jeg lige om lidt vil dele med dig, kære læser, tænkte jeg på en lort. Rent faktisk tænkte jeg på Galehusets bruger Tizzer, som altid skrev (og for så vidt stadig skriver) "din store lort", når han omtaler den herre, som dette omhandler.
Det er selvfølgelig Erik Sandvad Rasmussen, som den opmærksomme læser måske vil huske. Ham, du ved, med den store kæft, som der formåede at rykke ned med et hold, hvorpå der fandtes tre VM-spillere. Ham, du ved, som der ikke syntes, at det der med at dække op mod dødbolde var så fandens vigtigt, og ham, du ved, som der synes, at som der lyder lige præcis så godt som en halskæde ser ud på en midaldrende mand.
Denne signatur følte sig mærkelig draget af Tipsbladet d. 3. december, og da de små fingre fik åbnet tryksagen, viste det sig, at det store interview med Sidney Lee (som Tipsbladet konsekvent kalder Nicki Bille) såmænd er forfattet af ingen ringere end Sandvad.
Halløjsa - det kan han også. Det er det, Tom Petty mener, når han synger "the sky is the limit".
10 kommentarer:
Flere spørgsmål:
Mener du polyvant?
Synger Petty ikke "WAS the limit?"
Hvornår lærer Fissefod, at som og der ofte er som potato og kartoffel?
der kan man bare se. Jeg troede, det var fransk og strøg direkte ind på google translate.
Jeg mener polyvant. Og Tom synger ganske rigtigt "was" og ikke "is". Men hey - min svigermor var i lokalet, så jeg var ikke mig selv.
Learning to fly, synger han blandt andet osse. Jesper. Pm mig din adresse. Skylder en dvd for Berg. Du ka få min.
Jeg har tilgengæld et nyt navn der kan udveksles med en ny dvd. Den skulle være ganske vist. Fik stukket en kuvert med navnet i hånden på Jernbanecaféen. Det var en hurtig in-out. Der var ikke tid til spørgsmål. Belysningen var ringe, ku ikke rigtigt se personens ansigt. Men stemmen lød bekendt. Ditto hans silhouet og lette proptrækkerdriblinger gennem det røgfyldte lokale.
Pfft. Så var han væk.
J-Kid, din polyvante narrapik. Ud med sproget bassemand! Hvem er det? Mere, jeg vil ha mere!
På sedlen. Som lå i konverten. Som blev stukket i hånden. Der i mørket. I cigarrøgen. På baren. Der. I mørket. Stod der. Og I Guder. Jeg tror det stadig ikke. På sedlen. Der stod
Skuffejern - hit med et navn! Og det er nu. Som i NU!
Eller også bliver du banned bold.dk-style.
(...som om vi ved, hvordan man gør sådan noget...)
Oi. Oi. Oi. Det var mig igen. En loci.
Da jeg ligger og stirrer. I min seng. I mørket. Da går det pludselig op for mig. Hvem skikkelsen var som afleverede konluverten. Selvfølgelig. Jeg burd' ha set det med det samme. Havde set ham tidligere samme dag. I døren på Café Erik. Med dryppende tud. Og meget korte shorts. Med tydelig gestik. Og løftet halespids. I den dalende sne. Synge en halvkvæden vise
Cruyff på Cafe Erik? Køber jeg ikke. Simpelthen. Guld Harald, måske, men ikke Johan.
Cafe Erik...har de egentlig fået en bardisk endnu?
Ku jeg ik se for ham som stod i døren. Mhe.
Ok, beklager indsatsen. Syntedes bare der manglede et juleeventyr når nu vi ingen kalender fik. Fra jer i år. Den sku ha mundet ud i denne vinylrip, som omsider er lykkes. Men pusten er tabt.
Ingen bardisk. Du tænker på Det lille Øresund eller Cafe Aarhus? derude nørre på
Send en kommentar