I et tidligere indlæg på denne blog, var denne signatur inde på nogle af de problemer der synes at manifestere sig i Peter Sørensens nyligste valg af kampbuks. Det har været fra himmel til helvede for en selvudnævnt beundrer af den stilige herrebuks. Vi er, folkens, på vej ud på et denim skråplan.
Eksempel #1
Dette billede viser ikke tydeligt den krise som Peter udstrålede efter Silkeborg, hvor buksen givetvis både var stonewashed, tæt i skridtet og (som denne signatur husker det) også med svaj. Dog kan man i på dette billede pege på 2 kritiske faktorer. Den første er de prægede områder på lårene. Jydske Bukselov (af 1768) stipulerer at: "sågar man skal have skjorte i buks, find da en anonym buks". Det er også værd at kommentere at skjorten tilsyneladende er ved at sprække, Bruce Banner style. Det andet er at Peter er veludrustet, der er ikke plads til Peter i disse bukser. Mere om denne problemstilling i næste eksempel.
Eksempel #2
Problemet her er tydeligvis at bæltet Peter bærer, accentuerer det der sidder under bæltet. Hvilket, og det gør mig ondt at sige, bibringer den effekt at Peter tilsyneladende er iført skridtbeskytter eller Mankini. Uheldigt.
Denne signatur drømmer sig tilbage til de knapt så eksperimeterende tider, pre-denim årene, hvor der nok var (og stadig er) skjorteissues, men hvor de var pakket ind i noget anonymt fra Mr. Jardex. Peters skifte til det mere moderigtige denim er fulgt i kølvandet på et par omtumlende runder af Suppen. Tilfælde? Intet er tilfældigt i det her game.
6 kommentarer:
Jeg vil gerne bevidne de bemeldte svaj var tilstede. Ydermere var der ikke tilført en jakke på de billeder jeg så, hvilket jo fremhæver buksen. Om ikke andet er den uniforme "jeans & jacket" løsning altid at foretrække, hvis man endelig skal gå i jeans i arbejdsmæssig sammenhæng, hvilket enhver Euroman læser jo er blevet indoktrineret i årevis.
Smukt arbejde Kalle.
Har i øvrigt aldrig rigtigt fattet den der lidt skizofrene (men meget udbredte) jeans (uhh, jeg vil gerne være en raw rebel) og blazer (uha, jeg vil ikke være en raw rebel).
Hej Mabee,
Jeg tilhører nogle dage hæren af denim/blazer-soldater, der hver dag befolker byens arbejdspladser, gader, cafeer og fodboldstadions.
Og ja, du har fat i den lange ende. Det er en middle-of-the-road-løsning. Det er lidt som VoKuHiLa. Der er party det ene sted, der er business det andet.
Men er det ikke bare sådan, det er? Der er lidt party og lidt business hver dag. Og du har lyst til at være klædt på til det meste.
Med til historien hører dog også, at jeg ikke benytter raw rebel jeans. Jeg går ikke meget længere end til en løs Carhartt. Ingen stone wash, ingen større huller, ingen bulldog prints eller værktøjsapplikationer.
Og det fungerer altså skide godt. Hvis jeg selv skal sige det.
Jeg ejer heldigvis ikke en blazer, hvis jeg gjorde ville jeg helt klart vælge tweed. Eller, hvad er det hotte på blazerfronten? Hør?
Nuvel, hvis vi befinder os i nedrykningsfare, så er jeg sikker på at Peter finder de præ-klippede Bullrot bukser frem. Bare sårn, bum!
Har netop anskaffet mig en tweed-ting, enddog med læderlapper i albue-området, Inspector Morse-style. Anskaffet fra Værnedammens toneangivende frankofile trendmager, bæres over en Samsøsk denimbuks. Går til møde med direktøren og raflebæger på McKluuds. I'm happy.
Må man anbefale Peter at gå hele vejen, og som added benefit er tern oppe i tiden, hvilket bestemt vil tilfredstille de spicy elementer af fan scenen:
http://www.esquire.com/cm/esquire/images/GJ/esq-simon-spurr-spring-2011-lg.jpg
Send en kommentar