Nogle dage tænker man bare på ham. Kroppen fyldes med bare varme, til trods for den bidende novembervind udenfor vinduet. Sandheden er jo nok, at man aldrig rigtigt fik det der tip-top gode forhold til ham, men der var jo noget med ham. Noget uforklarligt, noget strålende.
Denne signaturs nysgerrighed førte til en tur på det, blandt ungdommen så populære, world wide web. Først en nyhed om at manden (legenden) var blevet træner for det Malmöitiske forstadshold FC Rosengård. En god nyhed, som i den grad varmede signaturen i maveregionen. FC Rosengård, det var noget med Zlatan, mellemøstlig flair og temparament, samt en god spandfuld social ansvarlighed.
Videre research fik dog knuden tilbage i maven. Vores allesammens skaldede fyrtårn var nemlig blevet fyret som træner efter blot en sæson og erstattet af en mand ved navn Agim Sopi. Trist, men sandt. Og hvad værre var, der er endnu ikke nogen der havde ringet og tilbudt nyt job - det kan da ikke passe?!
Derfor, mangler du 187 centimeter skånsk godhed til dit lilleputhold, så grib lige knoglen og ring til Olof. Du vil givetvis ikke fortryde det.
5 kommentarer:
Er det utænkeligt at Luffe kommer hjem. Hjem til os og Århus. Manglen på spørgsmålstegn gør det soleklart at dette er et retorisk spørgsmål. Selvfølgelig er det ikke utænkeligt! Disse 187 cm skånsk lösgodis udgjorde jo en gang det de selv kaldte Sveriges langsomste midtbane med en vis Peterstrojka.
Kom Oluf, Peter kan blive for dig hvad Ståle var for Peter. Mentor. Guru. Filosof. Inspirator. Til tider åndelig leder.
Han står stadig som skåret i granit i erindringer den gode Olof. Den stærkeste agf'er vi aldrig rigtig fik alligevel. Men må jeg så trække en tråd til min personlige yndlingssvensker Niklas Carlsson. Hvordan hevlede kunne tosserne finde på at mobbe Brommapojkarnas fineste hele vejen hjem til Sverige? Endelig speed og skrå i samme pakke. Jeg mener, han kunne løbe Zuma op og nå at binde begge sko på vejen. Skandale!
... jeg hader autocorrect.
Nicklas Carlsson, minderne der gjorde ondt. Pruttelyde fra bænken, fighterhjerte på banen.
For satan, det var dystre tider i det århusianske dengang. Hvilket trækker tankerne hen på en lille mand, lavet af det pureste ibenholt, hvis navn rimede på lakrids - hvad blev der af ham?
Han spiller såguda i Radnik Sesvete. Det ved alle da?
Send en kommentar