Sloths endelige gennembrud

Der er efter sejren over OB blevet skrevet og talt meget om det såkaldte spøgelsesmål, som måske/måske ikke kunne have givet OB et point. Bevares, jeg er da næsten lige så lykkelig for, at målet ikke blev anerkendt, som jeg var harm over, at Veselovsky ikke blev udvist tidligere på sæsonen, da han blev tilgodeset af en endnu mere uheldig dommerpræstation.

Men det er i denne signaturs optik en helt anden detalje i kampen, der fortjener al den opmærksomhed. Kig med ved at klikke på linket her:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=y8NsCjPWMMM#t=23s

Vi kommer ind, hvor der er spillet 31 minutter og 40 sekunder af kampen. Casper Sloth har lige modtaget bolden, og han er omringet af fire OB'ere. Han kigger kort op, tager to boldberøringer og seks-syv hurtige skridt fremad og mod højre, før han med klinisk præcision og perfekt fart sender bolden ind i mellemrummet mellem både to midtbanespillere og en back og en midterforsvarer til Søren Berg, der har startet sit løb på det rigtige tidspunkt.

Det samme kan man med en temmelig uforskammet underdrivelse sige om Aron Johansson, der har læst situationen en hel del bedre end sin direkte modstander inde i feltet. Han spurter frem, løber direkte ind i Søren Bergs tværaflevering, og fem sekunder efter Sloths første berøring er der scoret til 2-0.

Det er, ret beset, bare endnu et fremragende mål, som der sikkert bliver scoret nogle håndfulde af i Europa hver weekend. Det specielle ved det her mål er dels, at det blev scoret af et hold, som i løbet af foråret ikke ligefrem har ladet Lambrusco-propperne knalde løs weekend efter weekend. Det er muligvis et signal til os og de øvrige klubber om, at holdet er klar igen. Der er noget i vente til de sidste seks kampe. Dels er det historien om Casper Sloth, der endelig er ved at bryde igennem som det megatalent, vi har ventet på.

Om det er Martin Jørgensens gavmilde mentorordning, der er ved at slå rødder, eller om det bare er en ung spiller, der har haft brug for regelmæssig spilletid, det har jeg ingen anelse om. Men sagen er bare, at Slothinho efterhånden er blevet garant for mindst et par offensive aktioner i hver kamp af høj, høj klasse. Jeg synes, målet her mest af alt er det endelige gennembrud for Sloth, og jeg tror resten af foråret bliver lidt af et triumftog for ham. Han er, host, helt Europa League-klar.

OB - AGF 1-2

Et par strøtanker fra gårsdagens neglebider...

*Jeg forstår at journalister skal vinkle deres historier, javist, men den polemisering TV2Sport kørte på OB's ikke dømte mål igår var direkte pinlig. Og når Rasmus Falk så ikke udtalte sig specielt kontroversielt, så var det sikkert fordi "at han ikke havde set situationen". Med andre ord, hvis man ikke får det ud af et interview som man håber på, så tolker man sig frem til det man vil have. Og ja, de skulle have haft et mål og jo, det var ret vildt at linjevogteren ikke så det.

*BT så Martin Jørgensen som gårsdagens dårligste AGF'er - så de en anden kamp end den jeg så? Jeg synes han var ok.

*Og Jerry er tilbage! Men hvor skal han spille? Igår valgte Peterstrojkaen at applicere dansk-filipineren som venstre wing, givetvis for at dæmme op for Esben Ruuds hærgen på højrekanten. Men Jerry er heller ikke venstre wing, omend han faktisk gjorde det fint. Som man spurgte for et par år siden...Kan Jerry blendes? Og det er faktisk lige før at jeg tror at svaret må være ja,

Farveløse Graulund

Kære AGF-merchandise-butik-med-et-stort-udvalg-af-artikler-kun-voksne-mænd-med-dårlig-smag-bruger-penge-på, Jeg har fået et krus. Det er jeg glad for. Det holder min kaffe varm, og så er der et billede af Graulund på det.

Han ligner lidt en animation fra et computerspil, og det er egentlig cool nok. Kruset koster 80 kr., det hedder "Krus Graulund", og I lover, at "Kruset er hvidt m. hank og tåler maskinopvask". Det lever I næsten op til.

Krus? Tjek! Hvidt? Tjek! Hank? Tjek! Tåler maskinopvask? Negativ!

Graulund er i hvert fald falmet gevaldigt efter ti ture i maskinen. Han ser helt sløret ud, og min kaffe er også begyndt at smage underligt. Det bekymrer mig - og rejser en række spørgsmål.

1. Er sjælen forsvundet fra kruset?
2. I bekræftende fald: forklarer det den point- og spillemæssige nedtur i foråret?
3. Betyder "tåler maskinopvask", at kruset godt kan klare en tur i maskinen uden at gå i stykker, men at I frasiger jer ethvert ansvar for trykket?
4. "Maskinopvask" betyder opvaskemaskine ik'?

KH Mathias/VHA

Inzaghi og en øl

En eller anden dag skal Fredensvangs egen Inzaghi jo nok lave noget andet end mål - den erkendelse er vi efterhånden kommet til - og måske man i det små kan ane konturerne til, hvor det bærer hen ad, når Graulund om en 5-6 år lader sig fodboldpensionere.

I hvert fald har han smidt penge efter Ibiza-øllen Isleña, som bliver introduceret på fredag. Vores grundig research fortæller os, at den er lavet på byg, smager lidt mindre kraftigt end en pilsner (altså en pige-øl)og i øvrigt bliver brygget i Tyskland.

Læsken bliver nu ikke hevet til Aarhus af Hunden alene. Næ, ude i kulissen står personificeringen af nogle AGF'ske helvedesår, en mand der heldigvis stadig holder sig godt - og en mand, der har elsker Spanien. I hvert fald har han afholdt tapasaftener med lounge og laber DJ-musiksak i Bellevuehallens cafeteria (!).

Vi giver jer Frank Heskjær (tv.):

Ja, ham og Hunden er dem, der er den. Det prøver vi på at lade være med at mene noget om.

Øllen bliver præsenteret på noget, der hedder Zenza på Aaboulevarden på fredag. Det bli'r hyl.

Habibi? Habibi!

Vi er nærmest, sådan cirka og omtrent ligeglad med, hvor god en midtbanespiller AGFs seneste youngster-signing er.

Arfan har det for vildeste efternavn, og nogle gange er det nok for sådan nogen som os. Vi må sgu nok hellere sende en hvid trøje med "Habibi" på ryggen til vores udsendte stringer i Amman.

On another note: Berti, du har tidligere flashet bedre herremode end det der. Hvide læderlapper på blazeren? Come on... Det er ren Jens Jønsson det her.

Hjalte vs. Magic

Det gælder om at have en lun omgangstone for at skabe en homogen trup. Så Hjalte laver lige en gang "kan du mærke min hånd?" på Magic. Og så midt i karrysilden.

Billedet er i øvrigt fra endnu en fin artikel signeret Thomas Thorninger. Vi er især vilde med afslutningen (Frederiksberg/Frederiksbjerg).

Kramma til Osama

Ok, vi var måske lidt hurtigt ude med en forklaring på Ozzys (kortvarige) aarhusianske nedtur. Det er ikke chicken tikka det hele.

Han er bare flyttet hjemmefra og skal lære at vaske tøj. Vi har alle været der. Med tallerkener fra Atelier (blå kant). Og så er der klassikeren "personlige årsager", fortæller han her.

On a serious note: Hvor kan man købe et gavekort på en krammer? Det har Ozzy brug for, og vi giver sgu gerne en runde. Han er go' nok.

Osama og karma-kyllingen

Havde vi egentlig ikke set det komme - at der ville blive "et-eller-andet" med Ozzy Akharraz, når det kom til trouble?

At han ligesom ikke havde forstået den jyske virkelighed, at vi er lidt mindre bling, fandens ka'l og la-la end i Betonslummen, at vi er bygget på et fundament af lige dele John Stampe, Tøfting og Brian Steen - at man giver opskriften på mors chicken tikka, når en så vigtig GF-blog som nærværende efterspørger det.

Det var i virkeligheden nok der, det begyndte. Med den kylling og den hånlige afvisning.

Ozzy, et velment råd fra mænd med kærestedunk og analkløe: stik os den opskrift, og karmakontoen går i nul. Det vil selv Peter Sørensen kunne se.

Ja, ja, ja...

...lægerne havde tjekket om Multeskræv var en kraftka'l og en eller andenmedicinstuderende (3. semester) vendte tommelfingeren op. Så nytter det jo ikke noget at der sidder et orakel på Stenbroen og får ret vel?

Morten er taget hjem til Norge for nu. Altså, AGF, Brian, sund fornuft kaldte den her på lang afstand.

På opfordring - og en æra der slutter

Vores seneste brugerundersøgelse er netop dumpet ind af brevsprækken i den tunge ende af 1657, og den viser, hvad vi nok havde på fornemmelsen:

I vil have, vi skal leve op til navnet. Ikke så meget det der med Hardcore og AGF - det er vi så rigeligt - næ, der er en klar entydig strømpil mod et ønske om mere Vesterbro.  

Mumificerede brugere af denne blog kan måske huske, at vi i fordums tid (ca. samtidig med de harnisk klædte kæmper, der var trætte) brugte lidt krudt på at fortælle om nærmiljøet. Om oplevelserne i postnummeret, om Tåbelig Nabo, Miss Vandala, om nye kebabjoints, om ... ja, hvad der nu rørte sig i den københavnske hipster-rede.

Vi hører jer og vil prøve at rette lidt op på det. Om ikke andet, så med et enkelt indlæg. 

Og det bliver i denne omgang med lidt fugtige øjne, for det hele er sgu ved at blive lidt vedmodigt. Som vi tidligere har berettet, har bloggen fået en Frederiksbergsk overløber, og om lidt bliver der igen taget afsked med Eskildsgade. Denne signatur fraflytter gaden (men bliver på Vesterbro - fred være med det), så underfraktionen Eskildsgade XXXtremos afgår ved døden, men det er i virkeligheden en gang ubetydelig navlepilleri. 

Langt værre er det, at området står til at miste en af sine helt store personligheder. Måske endda en af Københavns mest beundringsværdige forretningsdrivende. 

Navnet er Ishmael, selvom der står Adam Frisør på butikkens facade, og det er ikke kun der, skindet bedrager. Frisøren trimmer nemlig ikke kun, han sælger også alt. Og med alt, mener vi alt. Fra aflagte kunstige tænder til stikdåser i udu, toastmaskiner og kassettebånd med dansktop. Når han altså ikke lige leger autodidatik klipper. Eller samler flasker i kvarteret efter lukketid (som er i omegnen af kl. 22).

Men nu er det altså slut. 

Pr. 1. juni står lokalerne tomme, og Vesterbro siger farvel til en mand, der tidligere har kunnet ses siddende på en motionscykel foran sin butik - iført kommis-jakke og polkaprikket kasket. En mand, der går og mumler med hænderne bag på ryggen. En genbo, der har givet nyt liv til bortkastede ting fra områdets storskraldsrum.

Adam Frisør og Ishmael - vi saluterer dig!