Hurra for hurtigløberen

Vi nåede slet ikke at skrive farvel til Agronomen, hylde Karryunderbuksens tilfældige langskudstræffer mod Silkeborg eller sige "hva' så - ka' I holde varmen?", inden klokken lige pludselig blev rigtig mange.

Nu er det fixet, så med samvittigheden på plads (i hvert fald den del, der har med AGF at gøre), skal vi da også lige have med, at Mikkel Beck har vredet armen rundt på Kniven og hvæset: "Forlæng med My Precious, eller..." Og når Mikkel Beck siger sådan noget, vil man slet ikke vide, hvad der kommer efter eller...

Hey Flinta! Du har noget hængende ud af mulen.

Uanset: Stephphans agent har sørget for, at vi holder på hurtigløberen indtil sommeren 2015. Er der bare lidt retfærdighed til, har han til den tid prøvet at vinde flere titler og vil sikkert gerne se sig lidt omkring andetsteds.

Og han ER da også blevet bedre, dette pragteksemplar af en topatlet. Stadig muskuløs og en rigtig kraftkarl, hurtig, med færre Stephaphanske hævnakts-kort, bedre indlæg og et marginalt højere bundniveau. For sidstnævntes vedkommende ville det virkelig også være mærkeligt andet.

Vi klapper lidt i forfrosne hænder, spænder buen til næste spiller i silly season-møllen (nogle bud? Moldskred-exitten er taget) og nyder dette prægtige citat fra Kniven. Sådan et der godt kan misforstås derhen, at Stephphan er bedst på bænken. Hvilket jo er løgn.

- Med sin fart og gennembrudsstyrke har han gang på gang demonstreret, at han har stor betydning for vores hold. Det kom senest til udtryk, da han måtte udgå i vores kamp mod Silkeborg.

Efterårets spiller 2013

Finanskrisen har om ikke andet haft ét fantastisk output:

Den Islandske Grønskollling. Arne Johansen. Vulkanen. Kevins Bacons fodboldspillende pseudo-tvilling.

For sandheden er, at Arne blev købt, fordi der ikke var meget tyngde i den Brian Knivske pung. Faktisk så lidt at han altså skulle ud midt i ingenting, til Ungmennafélagið Fjölnir og der besnakke far Johan over et sæt veltilberedte fåretestikler, for at finde det der længe lignede alt andet end en brugbar angriber.

Men så begyndte han på det - at stå de helt rigtige steder, ramme en stime, lave hattrick og være så meget on fire, at nogen opfandt en historie om interesse fra Arsenal. Men ok, de kan vel nærmest brug hvad som helst for tiden.

Så det er jo fortjent nok, at vi nu kan kåre Arne som efterårets bedste i den hvide trøje. Han er jo topscorer, og den slags gror hverken på træer eller buske. Så skidt med, at det selvfølgelig gør lidt naller, at det er Mr. Swag, han overhaler. Han tager den til sommer.

Til hamingju! Og her er de i alt tyve mål fra 2012.

Efterårets spiller og et par strøtanker om tiden der gik

Når vi i næste runde igen spiller os i Top 4, er det også en markering af flere vigtige begivenheder:

- Silly season begynder
- Bloggens snarlige 6 års fødselsdag er endnu tættere (på forhånd: tak for gaver og lykønskninger)
- Vi ved, hvem der er har været efterårets bedste i Krifa-trøjen.

Den sidste del af denne prægtige tre-trins-raket af festivitas tager vi hul på her, så hvem skal det være? Stem ude til højre, giv et par ord med om hvorfor i kommentarfeltet herunder, og lad os så benytte lejligheden til kigge tilbage på et efterår, der var noget svingende i det uden dog helt at ramme et Professor Tournesolsk penduleringsniveau...

Kombinationen af diarré og Dila Gori gjorde de tre første runder til noget hø (vi husker stadig AaB's udligning i overtiden af sæsondebuten), men så' det jo godt, vi har Brøndby, der velvilligt lagde røv til en endefuld. 3-1.



Så blev det igen lidt magert med to nærmest helt planlagte nederlag til FCK og FCN - sådan husker vi, Peterstrojkaen/Filosørensen udelagde det - inden otte i træk uden pointtab.

Her bemærker vi to ting. Vi så den sidste kamp med Verdens Bedste Peter Graulund, da han kom på banen mod Silkeborg 1. september. Hunden scorede selvfølgelig, inden han kaldte det en dag.



Og så synes den onde fynske ånd uddrevet med to udesejre i træk. I den seneste af slagsen med særlig tak til Smukke Osama x 2, langskud af Sloth og Versaces første mål efter en fiffig frisparkskombination: 



Pokalen satser vi (stadig) ikke på - det er sådan noget romantisk prestige-halløj fra før Moderne Fodbolds indtog -  og efter en alt for kold aften i Lyngby fulgte tre nye nederlag i Suppen. Det kunne man godt se som et tegn fra oven. 

Nå, men inden sidste rundes forventlige sejr over Silkeborg (hybris - nemesis - er I med os her?) konstaterer vi, at vi - ligesom Arne Johansen, Sarah Young og VHA - åbenbart kommer i stimer.
Det har vel også sin charme.