Efterårets spiller og et par strøtanker om tiden der gik

Når vi i næste runde igen spiller os i Top 4, er det også en markering af flere vigtige begivenheder:

- Silly season begynder
- Bloggens snarlige 6 års fødselsdag er endnu tættere (på forhånd: tak for gaver og lykønskninger)
- Vi ved, hvem der er har været efterårets bedste i Krifa-trøjen.

Den sidste del af denne prægtige tre-trins-raket af festivitas tager vi hul på her, så hvem skal det være? Stem ude til højre, giv et par ord med om hvorfor i kommentarfeltet herunder, og lad os så benytte lejligheden til kigge tilbage på et efterår, der var noget svingende i det uden dog helt at ramme et Professor Tournesolsk penduleringsniveau...

Kombinationen af diarré og Dila Gori gjorde de tre første runder til noget hø (vi husker stadig AaB's udligning i overtiden af sæsondebuten), men så' det jo godt, vi har Brøndby, der velvilligt lagde røv til en endefuld. 3-1.



Så blev det igen lidt magert med to nærmest helt planlagte nederlag til FCK og FCN - sådan husker vi, Peterstrojkaen/Filosørensen udelagde det - inden otte i træk uden pointtab.

Her bemærker vi to ting. Vi så den sidste kamp med Verdens Bedste Peter Graulund, da han kom på banen mod Silkeborg 1. september. Hunden scorede selvfølgelig, inden han kaldte det en dag.



Og så synes den onde fynske ånd uddrevet med to udesejre i træk. I den seneste af slagsen med særlig tak til Smukke Osama x 2, langskud af Sloth og Versaces første mål efter en fiffig frisparkskombination: 



Pokalen satser vi (stadig) ikke på - det er sådan noget romantisk prestige-halløj fra før Moderne Fodbolds indtog -  og efter en alt for kold aften i Lyngby fulgte tre nye nederlag i Suppen. Det kunne man godt se som et tegn fra oven. 

Nå, men inden sidste rundes forventlige sejr over Silkeborg (hybris - nemesis - er I med os her?) konstaterer vi, at vi - ligesom Arne Johansen, Sarah Young og VHA - åbenbart kommer i stimer.
Det har vel også sin charme.