tirsdag den 29. januar 2013
Ode til et vindue
Transfervindue forstås. Det summer behageligt med transfersnak på Fredensvang. Ikke de så ofte benyttede vandrør, men snarere sårn lidt voksne forhandlinger a la "mor og far er ikke uvenner, men far bliver nødt til at flytte for sig selv lidt og vi er stadig venner, men bor ikke sammen". Agtigt.
Lad os opsummere...
*Aron er gone. AZ siger det. Arons Facebook siger det. Og pålidelige medier som bold.dk siger det. Det er slut før det rigtigt startede. Og hvis vi får 15 millioner for, hvad der i bedste fald, kan kaldes for et råt talent, så er det vel helt ok.
*Brugge. Skønt sted. Denne signatur har engang været overordentlig beruset på en campingplads i byen. Det var dengang Thierry Henry udstillede Søren Colding, så det var en bittersød dag. Brugge huser også Club Brugge og de har en semi hard on for Casper Sloth. Fuldt forståeligt. Denne signatur vil dog mene at det vil være bedst for alle hvis der bliver slået koldt vand i blodet, både hos unge Sloth, men også hos Papa Kniven. Der er krummer i knægten og lad os dog vente indtil sommeren/efteråret og så kan Sloth komme til Ligue 1 istedet og vi kan få lidt mere i klubkassen.
*Moldskred. Han er hot i polarcirklen. Knap så hot andetsteds. Hvorfor, ved Zeus' skæg, skrev vi nogensinde kontrakt med ham?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar