mandag den 18. marts 2013

Den Lille Mand og Smørhandsken

Vi så fodbold fra sofaen og ved nu at...:

- OB virkelig bare skal holde fast i Jesper Christiansen på mål. Han er vores MOM. Rigeligt med smør.

- Osama stadig er pissefræk. Også til at spille fodbold. Man ER noget særligt, når man indenfor et halvt minut laver lækkert-lob og vælte-krammer Filosørensen. Statue nu!

- Vi stadig ikke har fundet et ordentlig offentsivt flow i forårets"tre første kampe. Det hele virker noget planløst og fantasiforladt, og Sloth er så uundværlig, at man får akut tandpine ved tanken om, at han er fortid i Aarhus til sommer. Hjalte Boldflytter gør bare det han er bedst til. Det er i bedste fald kedeligt.

- Forsvaret ligner ikke helt den defensiv, vi husker. Betonen slår små sprækker. Dog med pil opad til Jens Karrybuks, der - bevares - godt nok stadig har ungdommens udfald, men ellers ligner fremtidens mand.

- Staff holder stadig niveau. PS har ret, når han siger, at han er den bedste danske målmand i Suppen.

fredag den 15. marts 2013

Siden vi sidst mødte Odense Boldklub (en slags ikke-deprimerende optakt til en 6 points kamp)

Der er sket så meget. Ny sprudlende pave-person, Bendtner og meteoritter i Rusland. Hvad der ikke har ændret sig så meget er den frustrenede mangel på kontinuitet som Peterstrojkaen har fremvist. Siden vi vandt 4-2 i Odense er der spillet 8 kampe. Vi har vundet en fodboldkamp siden vi sidst sås med Troels Bech, konen og de 8 børn.

Derudover har vi hevet frustrerende og ikke helt urimelige uafgjorte hjem mod FCM og SIF (hhv. 1-1 og 3-3) og tabt klart til FCK, FCN, ACH, EFB og BIF (2-0, 2-0, 2-0, 2-1 og 3-0). I ingen af disse nederlag er vi blevet snydt eller har spillet til sejr - hvordan vi sluttede sæsonen på en 5. plads er en gåde.

I de sidste 8 kampe siden vi sidst mødtes med Troels (BA i italiensk, "intellektuel", glad for metaforer, lange gåture og store smykker) har så angrebsstærke navne som Jens Jönsson, Petri Pissrenden og Kasper Povlsen scoret mål, mens mere usuale suspekter som Stephphan, Aron og Mate også har scoret. Vi har scoret 7 mål i de sidste 8 kampe og 2 af disse stod Aron for. Det er ikke fordi at det lugter af brandvarm angriberform.

*edit* Og man kan se PS surmule og Satin Tommy være Satin Tommy i det der fodboldprogram med Nick Horup. Her nævner de også de 8 sidste kampe. Google it kids.


mandag den 11. marts 2013

AGF - Brøndby i punktform

*Vores stærkeste duel-spiller fik Sushi Simon til at ligne Lionel Messi.

*Det virker som om at flere hold har fundet ud af Filosoffen. Vores midtbane bliver overrendt og så snart at det bliver lidt hektisk, så taber vi bolde. Det var i perioder pinsomt det der udspillede sig igår. Overordnet set var det ikke en katastrofe, vi spiller momentvis...ok...men det er som om at det er de samme problemer som der også var mod Esbjerg, at vi ikke spiller intensivt nok eller taber de vigtige nærkampe.

*The Curse of Staff. Kort tid efter at han har udtalt at han muligvis nok (måske) er Danmarks fjerde/femte bedste keeper, så kegler han rundt som en Jakob Kragh på metadon. Forklaring udbedes.

*Kan ikke huske hvornår vi sidst har tabt så klart på hjemmebane til Brøndby. Og hvornår vi sidst har tabt til så ordinært et Brøndby hold.

torsdag den 28. februar 2013

Ikke at alle rødhårede er hidsige, men...



De "folk", Kirken taler om efter godt 40 sekunder, kan man jo godt selv tolke hvem er.

Et lille hint: Den unge mand var i sin årle ungdom under virkelig brede vinger slået ud af en (med lidt eriktionsk sprogbrug) sindssygt populær blog. Si'r det bare.

http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Superliga/2013/02/28/081409.htm

onsdag den 6. februar 2013

torsdag den 31. januar 2013

Kirken og en fashionista

Det er sgu intenst for tiden.

Mens en af fortidens rivaler liggende døende ovre i hjørnet med mælkehvide øjne og en vejtrækning, der med længder slår selv den hårdest ramte astmatiker, er det hele noget mere gelinde i vores del af den verden, de kalder Suppen.

Jo, jo. Aron er solgt (som skrevet nedenfor), men det - hvis beløbet af det rigtige, hvad vi tror - er helt fint. Penge i kassen, du ved - og Mate 4 Life!

Nå, men nu har Morfar Olsen så også set, hvad vi andre har vist lige helt fra begyndelsen: Kirken er sizzling hot på den back. Om det så er højre eller venstre. Ligemeget. En tur med landsholdet og så lige en mere. Tillykke!

 
Når han samtidig lige får skærpet konkurrencen med lejesvenden (!) Dominic Oduro fra Manchester City i truppen, kan vi sgu ikke rigtig se det glippe. Vi er iøvrigt helt pjattede med denne Oduros kuldeafvisenede og meget glinsende buks, der næsten må tolkes som et statement i disse Fashion Week-dage, hvor Vibskov til sit show netop spåede meggins (ja, mande-leggins) til at blive det store.

tirsdag den 29. januar 2013

Ode til et vindue

Transfervindue forstås. Det summer behageligt med transfersnak på Fredensvang. Ikke de så ofte benyttede vandrør, men snarere sårn lidt voksne forhandlinger a la "mor og far er ikke uvenner, men far bliver nødt til at flytte for sig selv lidt og vi er stadig venner, men bor ikke sammen". Agtigt. Lad os opsummere... *Aron er gone. AZ siger det. Arons Facebook siger det. Og pålidelige medier som bold.dk siger det. Det er slut før det rigtigt startede. Og hvis vi får 15 millioner for, hvad der i bedste fald, kan kaldes for et råt talent, så er det vel helt ok. *Brugge. Skønt sted. Denne signatur har engang været overordentlig beruset på en campingplads i byen. Det var dengang Thierry Henry udstillede Søren Colding, så det var en bittersød dag. Brugge huser også Club Brugge og de har en semi hard on for Casper Sloth. Fuldt forståeligt. Denne signatur vil dog mene at det vil være bedst for alle hvis der bliver slået koldt vand i blodet, både hos unge Sloth, men også hos Papa Kniven. Der er krummer i knægten og lad os dog vente indtil sommeren/efteråret og så kan Sloth komme til Ligue 1 istedet og vi kan få lidt mere i klubkassen. *Moldskred. Han er hot i polarcirklen. Knap så hot andetsteds. Hvorfor, ved Zeus' skæg, skrev vi nogensinde kontrakt med ham?

fredag den 25. januar 2013

Wee Scotty Sellars

Læsere af bloggen ved at vi er har en række få, men vigtige favoritter på bloggen. Det er blandt andet Jean Paul von Der Burgh, Graulund, Toumas Aho og så selvfølgelig den diminutive englænder Scott Sellars. Og han elsker også os. Eller også kunne han ikke komme tanke om andre steder, da han blev spurgt om han kendte et semi-eksotisk lavere rangerende fodboldland, da Sheikh Mansoor spurgte. Og hvorfor skriver vi pludselig om Scott Sellars? Jamen, det er jo fordi Manchester City cremer i bukserne, ved tanken om at kunne arbejde sammen med klubben der gjorde Mike Tullberg til måltyv.

torsdag den 17. januar 2013

Thats life

Den her saftige sag florerer på internettet pt. Den har sikkert ligget der længe, på det der internet, men inden der kommer brok a la 'den haaaar vi set', så vil jeg blot citere Peter, sige Thats life (suckas) og nyde hans slips-træningssæt-pilotbrille combo.

onsdag den 16. januar 2013

fredag den 4. januar 2013

Bedre sent end aldrig

Nytårsforsæt. Man finder på dem i beruselsen og glemmer dem næste dag. Sådan er VHA ikke. VHA er efterhånden blevet voksne ansvarlige mennesker, med egen bil, rodbehandling og blomstret plaid på Stadion.

Derfor er vi også mere velovervejede (og nogle vil sige forsinkede) med vores nytårsforsæt.

- Vi sværger at vi i år ikke vil gøre grin med eller dømme bort eventuelle indkøb fra den næstbedste finske række. Og det selvom spilleren har været topscorer i en eller obskur skandinavisk klub i det mørkeste Lapland, er fyldt 34 og har ben lavet af det pureste fedtsten. Vi vil ikke dømme ham ude på forhånd Brian, så køb du bare løs, vi lover at være begejstrede når Thor Finn Langbogdasson tropper op og lover mål og begejstring

- Vi lover at i år skal det være...i år skal være året, hvor vi ikke sukker dybt og længe over mystisk (læs: klodset) mandskabspleje. Vi ved trods alt ikke alt om hvad der foregår på Fredensvang, så når det ser ud som om at klubben på bedste facon puffer spillere ud med jernnæve, så lover vi at lade som om at det var elegant.

- 2013 skal også være det år hvor vi på bedste vis glemmer at vi år efter år kører med et kæmpe million underskud. Fodboldklubber er aldrig tænkt som forretninger der skal køre rundt, men snarere som sorte huller, som man naivt kaster flere penge i, lukker øjnene og håber på det bedste. Hvis alle andre (læs: Brøndby et al) er elendige til det, hvorfor skal vi så ikke også være det?

Og i år mener vi det altså med de nytårsforsæt...

tirsdag den 18. december 2012

Hurra for hurtigløberen

Vi nåede slet ikke at skrive farvel til Agronomen, hylde Karryunderbuksens tilfældige langskudstræffer mod Silkeborg eller sige "hva' så - ka' I holde varmen?", inden klokken lige pludselig blev rigtig mange.

Nu er det fixet, så med samvittigheden på plads (i hvert fald den del, der har med AGF at gøre), skal vi da også lige have med, at Mikkel Beck har vredet armen rundt på Kniven og hvæset: "Forlæng med My Precious, eller..." Og når Mikkel Beck siger sådan noget, vil man slet ikke vide, hvad der kommer efter eller...

Hey Flinta! Du har noget hængende ud af mulen.

Uanset: Stephphans agent har sørget for, at vi holder på hurtigløberen indtil sommeren 2015. Er der bare lidt retfærdighed til, har han til den tid prøvet at vinde flere titler og vil sikkert gerne se sig lidt omkring andetsteds.

Og han ER da også blevet bedre, dette pragteksemplar af en topatlet. Stadig muskuløs og en rigtig kraftkarl, hurtig, med færre Stephaphanske hævnakts-kort, bedre indlæg og et marginalt højere bundniveau. For sidstnævntes vedkommende ville det virkelig også være mærkeligt andet.

Vi klapper lidt i forfrosne hænder, spænder buen til næste spiller i silly season-møllen (nogle bud? Moldskred-exitten er taget) og nyder dette prægtige citat fra Kniven. Sådan et der godt kan misforstås derhen, at Stephphan er bedst på bænken. Hvilket jo er løgn.

- Med sin fart og gennembrudsstyrke har han gang på gang demonstreret, at han har stor betydning for vores hold. Det kom senest til udtryk, da han måtte udgå i vores kamp mod Silkeborg.

søndag den 16. december 2012

Efterårets spiller 2013

Finanskrisen har om ikke andet haft ét fantastisk output:

Den Islandske Grønskollling. Arne Johansen. Vulkanen. Kevins Bacons fodboldspillende pseudo-tvilling.


For sandheden er, at Arne blev købt, fordi der ikke var meget tyngde i den Brian Knivske pung. Faktisk så lidt at han altså skulle ud midt i ingenting, til Ungmennafélagið Fjölnir og der besnakke far Johan over et sæt veltilberedte fåretestikler, for at finde det der længe lignede alt andet end en brugbar angriber.

Men så begyndte han på det - at stå de helt rigtige steder, ramme en stime, lave hattrick og være så meget on fire, at nogen opfandt en historie om interesse fra Arsenal. Men ok, de kan vel nærmest brug hvad som helst for tiden.

Så det er jo fortjent nok, at vi nu kan kåre Arne som efterårets bedste i den hvide trøje. Han er jo topscorer, og den slags gror hverken på træer eller buske. Så skidt med, at det selvfølgelig gør lidt naller, at det er Mr. Swag, han overhaler. Han tager den til sommer.

Til hamingju! Og her er de i alt tyve mål fra 2012.