søndag den 27. januar 2008

Glasben kommer hjem

Så skulle den være god nok.

Her kort før Viborg kan se tilbage på et desperationens (og vi andre et kedeligt) transfervindue med lutter lottokuponer og en om muligt nærmest dårligere trup, er meldingen indløbet fra pålidelig kilde: Jørgensen Junior indlemmer sit skrøbelige korpus i AGF-truppen, trækker den hvide trøje over hovedet og giver skeptikerne et los i løgene. Denne signatur er ej skeptisk, ej euforisk. Bare afventende i spænding på, hvad Mads kan tilføre holdets charmerende offensiv.

Den første der råber "Judas!" får i øvrigt en medlidenhedskrammer.

16 kommentarer:

Andreas sagde ...

Mathias, jeg har så meget tillid til dig, men er bare for nysgerring til ikke at spørge: er kilden den samme som ham med Skoubo, flæskestegen og passionsvandene?

Uanset hvad, så glæder jeg mig sgu til Lille Jørgensen! Et friskt lille pift til et søvndyssende vindue.

Og så har den sikkert været mere eller mindre på plads ret længe. Brian Steen har bare fulgt købsprisen dale nedad, som vinduet er gledet i. Brøndby sidder ikke ligefrem med bukserne på i transfermarkedet for tiden. Ha.

Anonym sagde ...

Man, ain't that good news.

Mathias + rumours equals Stoke (?)

Mathias sagde ...

Jeg er på nippet til at smide en ny gang flæsk i puljen, hvis det ikke bliver til noget...

Noget helt andet er, at det er et bemærkelsesværdigt transfervindue, hvor ingen for alvor er blevet svækket eller forstærket. Og da slet ikke vores nærmeste konkurrenter på pladserne over og under os i tabellen.

M.a.o: 8. pladsen kommer hjem.. men det er jo nok en helt ny tråd.

Andreas sagde ...

Var det et 'Jeg smider sgu en ny gang flæsk på grillen, hvis ikke han kommer'?

Mmmmmmmm. Tak.

Mathias sagde ...

Tag det som det...

Kaysen sagde ...

JUDAS!

Mathias sagde ...

Krammer til Kaysen - eller en middag på Fru Nielsen ;o)

Udover at Mads bliver præsenteret fredag, kan en for mig ukendt bruger på Mmmmmtak berette, at BSN arbejder på at leje en angriber.

Alt andet ville sgu også være dumt, for hvad nu hvis Graulund o.s.v.

Andreas sagde ...

Det er lidt ambivalent det her. I den ene hånd står man med en offensiv midtbanespiller med (lidt) landsholdserfaring. I den anden har man to velristede stykker brød, der omslutter de fineste danske agurker og rødkål og ikke mindst et perfekt stegt stykke svin fra en af landets aller fineste besætninger.

Mindst den ene af tingene får mine tænder til at løbe i vand, men jeg er usikker på, hvad jeg ønsker mig mest.

Og så lige en angriber oven i hatten. Men hvem kan det være? Det bliver 13 spændende timer...

Kalle sagde ...

Ovre hos The Guardian har de live opdatering af transfervinduet - ingen transfer er for lille! - hvilket jeg er rimeligt misundelig på.

Nuvel, jeg tror ikke det bliver Mads inden vinduet, hvilket tyder på flæsk og mon ikke der bliver plads til de nye BIGGER fries? Det er et kongemåltid og jeg bliver helt sulten ved tanken!

Mathias sagde ...

Fårk de der fries er gode.

Dem kan lægmand købe sig til modsat Mads Jørgensen.

Jeg vælger side.

Kalle sagde ...

Endelig en der har prøvet fritterne! Seriøst, efter en 20 genstande, er de fritter det samme som at passere himmerigets porte...

Mathias sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Mathias sagde ...

Det er en stærk underdrivelse, Kalle.

Kalle sagde ...

Ikke noget svin til os. Mads J er på vej.

Andreas sagde ...

Jeg hader alt det der 'enten eller', så jeg skyder en gang flæsk af til læserne og skribenterne lørdag.

Det eneste du skal gøre, er at skrive hvornår det ville passe dig bedst: er du til aftens- eller natflæsk?

Hvor tamt ville det da ikke også være, hvis ikke man fejrede en ny 10'er?

Anonym sagde ...

Kan bloggen ikke få et eksklusivt interview med Steffen Højer. Jeg gad fandeme godt vide hvad der sker i hans hovede :-)