I kategorien "Hvor er de nu?" findes også denne halvlegendariske prøvespiller Dwayne de Rosario. Og indrømmet der er nok ikke så mange der for alvor tænker på ham sådan voldsomt ofte. Jeg havde faktisk glemt ham. Pinligt, men sandt.
Men så pludselig, hovsa, så var han der igen. Pulsen steg og kinderne blev varme, som havde man gået i 25 minusgrader og afsluttet med en ordentlig pot glögg. Der var han, i The Guardian, udnævnt til årets spiller i MLS. Og han var til og med udnævnt til årets spiller efter at have spillet i 3 forskellige klubber på en sæson, slutteligt i DC United.
Der må sidde nogle folk på direktionsgangene på Fredensvang med overordentlig røde ører. Ikke siden Viktor Fischer skandalen har vi haft så rå en juvel og ladet den smutte.
Ergo, lad os istemme denne sørgmodige vise, til melodien "Oh, tannenbaum":
Oh Rosario, oh Rosario, kom nu hjem Rosario"...
4 kommentarer:
Min fortabte søn er Gerra Dembele, der siden Kniven vejede ham og fandt ham for fuld, har været en tur i Bulgarien for at bombe løs, nu er han i Freiburg hvor at han åbnede sin målkonto i går.
Jovist han var lidt glad for de våde varer i Aarhus, men det er da også dejligt at få en lille øl i Aarhus ik'å.
http://www.101greatgoals.com/videodisplay/hoffenheim-freiburg-15741889/
Min absolutte fortabte søn - EVER! Er svenske Jean Paul von Der Burg. Eksotisk navn, eksotisk udseende og for en ung mand på lægterne...tja, det ændrede mit liv.
Ved ikke hvorfor Wacky WIKI P staver ham ud i et, men ja ja....det er ihvertfald ikke korrekt.
http://en.wikipedia.org/wiki/Jean-Paul_Vonderburg
Tænk at Dembele er det dyreste køb i Freiburgs historie. 20 mio. kroner. Hmmm.
Han så godt nok også sej ud. Men han lød ikke som 20 tabte mio., da han tjekkede ud fra Aarhus.
Send en kommentar