Den er helt galt med visionerne på Fredensvang. Det lyder hårdt og er det givetvis også, men der er en knude i denne signaturs mave. En knude af begyndende frustration over Brian Steen Nielsens ageren i dette transfervindue.
Lad os starte med det udtalte specifikke behov for et indkøb i januar, et behov som har været kendt længe: en mindre angriber som vil kunne være aggresiv og tage dybdeløbene ved siden af Søren Larsen. Simpelt skulle man mene. Der har været gode forslag og rygter, herunder Morten Nordstrand og Jesper Lange. Og så har der været Duncan. Og der er sandsynligvis en million gode grunde til at det ikke blev til noget. Fair nok.
Nu er pilen så landet på Morten Muld-i-skræv. Og bevares, denne signatur, håber (tigger guderne faktisk) på at denne ukendte nordmand kommer ned og laver en stribe spektakulære mål. Men det gør han ikke. Han er en lottokupon af den slags som man ikke tror på. Han er uden joker. Når man fra AGF's side henter en 31-årig norsk angriber/højreback ned på en etårig aftale, så lugter det en lille smule af sur røv og tante Oda's gamle cerut.
Ligegyldigt hvordan Brian Steen spinner den her, så har vi hentet en 31-årig angriber, som et supplement til let udslidte Graulund, en Søren Larsen som tidligere i karrieren har haft en del skader og Aron.
Hvad skete der med at planlægge lidt frem i tiden? Hvorfor ikke hente en 24-26 årig spiler som man tror på et par år fremover og som måske, gisp, ville kunne sælges videre med fortjeneste?
Er ikke sur, er skuffet. Og det burde ikke gå ud over Morten, som sikkert er en fin fyr. Men indkøbet fra Rosenborg svarer til at man er gået ned for at hente en bakke æg og så ti timer senere vender tilbage i en ordentlig brandert med en myseost. Som er udløbet.
7 kommentarer:
Med AGF's begrænsede midler er det mere end svært at hente en angriber på 24-26 år, der har "beviseligt" er en stabil målscorer.
Hvis BSN skulle vælge den unge løsning må han jo ud i en langt mere risikofyldt satsning - ja en langt større lottokupon.
Morten har trods alt scoret mål gennem hele karrieren og både BSN og PS kender ham, så at kalde ham en lottokupon er at misbruge det ellers velkendte begreb.
Man kan dog med rette problematisere den korte løsning med Moldskred. En ting er videresalgspotentialet mangler, men hvad med den sportslige kontinuitet?
Jeg havde ikke regnet med en "ung" fantastisk løsning, men dog en permanent en af slagsens. Det har vi ikke fået, selvom nordmanden kan blive det.
Morten Moldskred = Nem troldsk moder. Og sådan en har vi jo alle kendt. Ikke mindst Brian Steen. Superstar. I øvrigt mener jeg ikke en myseost kan udløbe?
MM er kun hentet for at pisse de der hippe online FM spillere af. MM er det tynde øl i de der managerspil så det MÅ han være i det virkelige liv også!! Sådan er DET bare!!
Han kunne godt lave mål i Tromsø og jeg kan ikke se hvorfor Peter & Peter ikke kan hidse Nordmanden op til et niveau der gør Hunden nervøs når han er klar igen.
"Skal du have Moldskred på ryggen?"
Fantastisk overskrift hos moderskibet. Jeg fik øjeblikkeligt associationer til Brødrene Bisp.
Thats it, jeg er overbevist. Han bliver et hit.
Moldskred. Diarré-slang.
Ok, ok. Jeg skrev måske også det her indlæg med skuffelsen over det knap så ekstravagante transfervindue.
Og jeg er klar over at vi har et budget der skal overholdes og så videre og så fremdeles. Ligeledes kender jeg heller ikke meget til Moldskred eller hvad der er sket bag gardinerne i transfervinduet.
På den anden side, så behøver jeg heller ikke den slags indsigt, jeg er brokker og ikke ansat på direktionsgangen og man da, for guds skyld, ikke sidde og nikke og klappe over alt de fortager sig ovre på moderskibet.
Well said, Kalle!!
Send en kommentar