Viser opslag med etiketten Satans også. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Satans også. Vis alle opslag

mandag den 18. oktober 2010

Pinslernes Jens

Denne signatur har i sin tid fået opereret nedgroede negle i begge storetæer på en klinik på Europa Plads af en makker med et særdeles tyskklingende navn, og jeg sværger på, kære læser, at det gjorde helt afsindigt, ustyrligt og ikke mindst urimeligt ondt.

Men, men men - at dømme efter tv-billederne er det heller ikke ligefrem behageligt at rive det forreste korsbånd over, og hvis man ganger Jens Gjesings grimasser op med de udfordringer, knægten ellers har tumlet med i det seneste års tid, taler vi smerte på flere akser.

Vi taler selvmål og dårlige beslutninger. Vi taler pragtkampen i Parken og efterfølgende splinter i røven. Vi taler evnen til at spille både i forsvaret og på midtbanen og den manglende evne til at bide sig fast nogen af stederne. Vi taler op- og nedture for alle pengene.

Vi taler blonde Jens af egen avl, som fandenedme var lige ved at tage røven på dem alle sammen og gribe chancen, nu hvor resten af midterforsvaret (surprise!) humpede rundt med småskavanker i alle størrelser.

Op på hesten, knægt. VHA har dig i tankerne og sender lige præcis så meget god karma, som krykkerne kan bære. Og så sender vi dig et nummer, som vi også går og snøfter lidt til for tiden. Altså på en mandig måde, forstås: Lyt her Mubas.