Ja ja, vi indrømmer du godt kunne have spenderet de her sekunder på noget mere fornuftigt end at læse det her indlæg, men der er informationer, der bare vil være frie. Og okay, så har vi altid haft et eller andet med navne.
Og den her, den slår altså både Ken Ragus, Kern Lyhne og de fleste andre. For du bør nemlig allerede nu begynde at glæde dig til en kommentatorstemme helt oppe i det høje toneleje, der skriger sin begejstring ud i sekunderne efter endnu et pragtmål i Champions League af... Øvli Øvlisen!
Den er god nok. Fyren er allerede sluppet gennem det første nåleøje, og er nu klar til '2. step AGF Talenttræning U13-U15'. Alt mulig held og lykke herfra, Øvli. Øvlisen.