Signalforvirring pt. 1

Jeg er forvirret og en anelse vred. Jeg voksede op med det som unge mennesker kalder indie. Det vil sige, Happy Mondays, Janes Addiction, The Smiths, Pavement, Blur, Swervedriver, Melody Maker, al den jazz. Det var noget med at stå nede på Musikcafeen og svinge med hennahåret i en Sonic Youth t-shirt, efter gentagne Århus sæt på City Bar (RIP).

Og tingene udvikler sig da. Jeg udviklede mig. Men alligevel der er det som at denne reklame for Vegas nye folkelige indie natklub skurer. Det ligner helt ærligt mere en aften på Park, end et sted hvor man kan stå i en lidt for stor t-shirt og spille følsom med the ladiez, mens man mumler med på den der "16, clumsy and shy".

Jeg er for gammel til den her slags, som vel snarere er en slags reklame, lavet med moderne fodbold in mente. Ikke i mit navn yuppier, ikke i mit navn. La lucha continuarle...kom så allesammen..."UN PUEBLO UNIDO..JAMON SERANO SENSIDO!"

Hvem kigger du på, Brian?

Glem alle spekulationerne om, hvordan Christopher Poulsen mon ville passe ind på GF-holdet efter nytår. Er han for gammel? Er han langt over toppen? Og ville en så straight midtjyde kunne vænne sig til livet i byen? Næppe.

Som Kalle allerede afslørede i sidste uge, så er Silkeborg meget mere hooked på ham, så Brian Steen kan roligt kigge videre ude i verden. Hvem ved, måske ligger han mest på sofaen og ser Premier League for at holde øje med, om Martin Olsson mon skulle få et enkelt indhop i ny eller næ for Blackburn.

For hvem kunne ikke drømme lidt om en svensk u21 landsholdsback, når nu vores egen landsholdsback forlader os? Brian Steen kender ham forhåbentlig meget bedre, end jeg gør. Og hvis ikke han ligger så meget på den sofa, så har han forhåbentlig noget andet og endnu bedre i ærmet. Vent og se.