Nu er det nok, tænkte VHA, og så blev der ellers handlet. Denne signatur blev sendt på Fredensvang for at overvære den sidste testkamp inden sæsonstart.
Jeg kan lægge ud med at fortælle, at AGF vandt 4-2 over Hobro. Og jeg kan i samme ombæring fortælle, at jeg missede de første tre scoringer. Jeg begik nemlig den fejl at tage kone og to unger med (lang historie, men de, der har er gift og har børn ved, at det handler om at sætte point på kontoen i det store regnskab. At lave jeg-tid om til os-tid. Køb Bazar eller Eurowoman, hvis du vil vide mere). De betød, at Danillos (yep - den Danillo) to scoringer samt Martinos reducering fortabte sig i hhv. udpakning af klapvogn, boldspil med den store og et bleskift.
Til gengæld så jeg stort set resten, og dommen er klar. Den kommer herunder i punktform, fordi punktform er sejt. Først det sure og så det søde.
Opkastsmiley:
- Forsvaret er til tider rystende ringe. Det er nemt at kritisere Dan T, men det er simpelthen ikke til at se, at manden har erfaring fra italiensk og norsk fodbold samt et mesterskab med FCK i bæltet. Der mangler styring, overblik, teknik og hurtighed, og det er en gåde, hvorfor han startede på bekostning af Howard.
- Bundniveauet er for lavt. Vi taler sidste test inden premieren, og første halvleg var en ynk.
- Jakob Poulsen, Dioh Williams og til dels Benny Burger ligner det, de givetvis er - dygtige fodboldspillere, som hellere vil være alle andre steder end på Bane 1 i en kamp mod Hobro. Can't blame them, men det er ikke holdbart. Brandudsalg, tak.
- Steffen Rasmussen: Lad være med at kaste bolden ud til medspillere, som ikke aner, at bolden kommer. Fat det nu, ikk'?
Klappe-hoppe-smiley:
- Offensiven må være second to none i forhold til resten af rækkens hold. Graulund bliver en dræber for ethvert forsvar alene på attituden, Casper Sloth har masser af opportunisme og fysik og Stephphan er hurtigere end Peter Degn på vej til Kagens Dag.
- Martin Jørgensens overblik kommer tydeligvis til sin ret i en række, hvor tempoet alt andet lige bare er lavere.
- Krabbes rectum må krympe sig, når han ser Arthur Sorin gi' den gas. Bevares - Hobro er ikke ligefrem Benfica, men for hevlede hvor er der bare klasseforskel, når det handler om indlæg, kombinationsspil og stikninger. Det forsvarsmæssige virkede i orden, så herfra håbes der alvorligt, at Arthur bliver. Og spiller.
- Davit kan blive sæsonens helt store oplevelse. Storkens fætter har alle dage været en ferm fodboldspiller, men kan han holde de takter, han viste søndag (og blive ved med at være så målsøgende), kan han blive en decideret legende i den hvide trøje. I hørte det her først.
