Viser opslag med etiketten farvel og tak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farvel og tak. Vis alle opslag

søndag den 1. april 2012

På opfordring - og en æra der slutter

Vores seneste brugerundersøgelse er netop dumpet ind af brevsprækken i den tunge ende af 1657, og den viser, hvad vi nok havde på fornemmelsen:

I vil have, vi skal leve op til navnet. Ikke så meget det der med Hardcore og AGF - det er vi så rigeligt - næ, der er en klar entydig strømpil mod et ønske om mere Vesterbro.  

Mumificerede brugere af denne blog kan måske huske, at vi i fordums tid (ca. samtidig med de harnisk klædte kæmper, der var trætte) brugte lidt krudt på at fortælle om nærmiljøet. Om oplevelserne i postnummeret, om Tåbelig Nabo, Miss Vandala, om nye kebabjoints, om ... ja, hvad der nu rørte sig i den københavnske hipster-rede.

Vi hører jer og vil prøve at rette lidt op på det. Om ikke andet, så med et enkelt indlæg. 

Og det bliver i denne omgang med lidt fugtige øjne, for det hele er sgu ved at blive lidt vedmodigt. Som vi tidligere har berettet, har bloggen fået en Frederiksbergsk overløber, og om lidt bliver der igen taget afsked med Eskildsgade. Denne signatur fraflytter gaden (men bliver på Vesterbro - fred være med det), så underfraktionen Eskildsgade XXXtremos afgår ved døden, men det er i virkeligheden en gang ubetydelig navlepilleri. 

Langt værre er det, at området står til at miste en af sine helt store personligheder. Måske endda en af Københavns mest beundringsværdige forretningsdrivende. 


Navnet er Ishmael, selvom der står Adam Frisør på butikkens facade, og det er ikke kun der, skindet bedrager. Frisøren trimmer nemlig ikke kun, han sælger også alt. Og med alt, mener vi alt. Fra aflagte kunstige tænder til stikdåser i udu, toastmaskiner og kassettebånd med dansktop. Når han altså ikke lige leger autodidatik klipper. Eller samler flasker i kvarteret efter lukketid (som er i omegnen af kl. 22).


Men nu er det altså slut. 

Pr. 1. juni står lokalerne tomme, og Vesterbro siger farvel til en mand, der tidligere har kunnet ses siddende på en motionscykel foran sin butik - iført kommis-jakke og polkaprikket kasket. En mand, der går og mumler med hænderne bag på ryggen. En genbo, der har givet nyt liv til bortkastede ting fra områdets storskraldsrum.

Adam Frisør og Ishmael - vi saluterer dig!

fredag den 29. juli 2011

Ode til en Jens

Det er sørgeligt. Og nu skal i sågu ikke fnise, vi mener det faktisk. Det er rigtigt trist at sige farvel til Jens. Adieu Jens, håber vi ses igen.

Og vi vil altid ha den der halvleg i Parken, hvor Peter Bonde sagde du skulle være på landsholdet.

tirsdag den 21. juni 2011

Ciao Dan T...

Så er den nyeste og nu gamle røde baron (TM) frisat til la dolce vita et sted i Norditalien. Eller det er et stort måske, for den taktiske megahjerne, som er Dan T, har endnu ikke fundet sig en ny klub.

Herfra skal lyde et stort arrivederci og tak for alt. Tak for turen ned og turen op. Og tak for at du beviste, at selvom man har været barndomsspiller et sted, så er det altid ikke der ens hjerte bor.

mandag den 18. april 2011

Bye bye Mr. American Pie

Mens Holdet gør sit til, at fodbold (forhåbentlig/sandsynligvis) bliver en sjovere sport efter sommmerpausen, er dele af skribentholdet på nærværende blog lettere triste over B9s afgang til MLS.


Jo, jo, han var da svingende i sine præstationer, og jo, Brians pung kan igen blive tung (!) - men er der med afgangen ikke også en indbygget risiko for, at det hele bliver lige vel røvkedeligt med de nuværende typer?

Hvor er den fjollede Jebbediah, standup-komikeren Nando, elskelige Svenne P., den rappende Dioh og nu Mr. TossetHat? Bliver det hele ikke lige vel rugbrøds-Randers/Horsens/SønderjyskE-agtigt?

Med en mulig tilgang af Tommy Bechman til angrebet og en formodet startopstilling, der inkluderer Kresten Pikhår, er vi så ikke ved at have lige omtrent den mindst sprællende start-11 i Suppen? Både på men især udenfor banen.

Jeg mener, hvem skal vi elske? Sådan rigtig... Gi' din 5.

mandag den 10. januar 2011

ADiohs

Så bed Williams' gamle klub på krogen.

Tak for proptrækkerdriblinger og lidt varmen bold.

Det begyndte sgu ellers så godt.

Nå, en tur ned ad memory lane med Lumb, Nando og Diohs fine scoring:

lørdag den 13. november 2010

Høeghen er fløjet. Og til dels, måske, også Mølleren (edit)

Ja, denne signatur banker med sin fine rubrikker kraftigt på til at blive spiseseddels-forfatter på EB eller BT.

Nå, men Dennis er fra årsskiftet ikke længere i klubben, og det kan vel næppe overraske nogen.

Og så er det en fin cadeau af klubben at få det til at lyde som om, det er et aktivt valg, hovedpersonen selv foretager. ".. søger nye udfordringer" og "vi er blevet enige om..." er vist det, man kalder høflighedsfraser.

Ud Dennis - ind Danilo. Det er nok sådan, den ender.

Og når man så siger farvel til en, så siger man også måske farvel til to. Sådan siger et gammelt jungleordsprog. Og hvis først en fransk højreback er foran i køen til en plads i midterforsvaret, så må man søge andre jagtmarker. Det er nogenlunde sådan Alex Jackson Møller render og tænker i disse dage. Tilsyneladende.

Og kan man forstå ham? Det tror jeg måske nok. Ikke mindst fordi det trætte monobrow er blevet fundet stabil på højreback og når J Lu og Sorin er foran i ræset om det århusianske forsvar, så må det være sårn lidt træls, ikk'å.

tirsdag den 15. juni 2010

Farvel Eriktion - Goddag Peterstrojka

Du havde sikkert på fornemmelsen, at det her indlæg var på vej. Først læste du om Ovelutionen, Ove P.'s langsomme forvandling af AGF fra middelmådigt bundhold til solidt spillende midterhold, så spenderede du tid på at sætte dig ind i Eriktionen, Erik Rasmussens farverige og entusiastiske løft af de hvide op til medaljepladserne og europæisk deltagelse. Og nu. Nu sidder du så og undrer dig over, om de virkelig mener det seriøst, når de fortæller dig, at AGF nu har indledt endnu en ny fase med et sjovt navn.

Og jo, de er drønseriøse. Og navnet? Peterstrojka. Efter udskejelserne med Erik Rasmussen som den glade toastmaster, efter tømmermændende ovenpå den tragiske nedrykning, så tager vi nu fat på genopbygningen, omstruktureringen, eller bare Peterstrojkaen.

Peter Sørensen tager om et par uger fat på opgaverne i det, han helt upresset kalder en af de mest interessante opgaver i dansk fodbold netop nu. Med knofedt, 4-4-2, disciplin, lidt klassisk mandskabspleje og store ambitioner tager han fat på at føre klubben tilbage til noget, der ligner tiden under Ove Pedersen.

Ifølge Brian Steen står Peter Sørensen for en konkurrencedygtig spillestil. Det lyder slet ikke som nogen dårlig strategisk beslutning at gå over til sådan en, og Peter Sørensen får formentlig ikke nogen problemer med at skabe opbakning fra det århusianske publikum, hvis bare resultaterne tikker ind, og oprykningen kommer i hus i første hug. Det bliver nok til gengæld sværere for journalistpraktikanten, der får til at opgave at interviewe ham den skaldede træner for AGF, der hedder Sørensen, men det er en anden historie.

Jeg var så mega klar til Eriktionen. Ja, det er jeg egentlig stadigvæk. Men når tingene nu er gået, som de er, så tror jeg, Peterstrojka er det bedste svar på alle de spørgsmål, vi gik og tumlede med. Tilbage til styr på tingene, klare opgaver til alle spillerne - og point på kontoen. Og hvis det så også betyder en ekstra chance til Kenan Hajdarevic, når nu Nando og Dioh bliver solgt, så er det den glasur, der kommer til at forsøde vores skøre sommer, før verdens hårdeste liga fløjtes igang.

søndag den 25. april 2010

Indtryk efter kampen...



Lettere overrislet VHA skribent: hey Keld, ikk'å, ka du ikke be om lidt hjælp ovenfra?

Meget lakonisk Keld Holm: der skal mere til (sønnik')..

Vi er fordømte.

søndag den 10. januar 2010

Whattafuck part II

Det var ligesom om termometeret gik lidt mere i minus, da Brian Kniv kørte den kolde klinge gennem transfervinduet og sendte Nando Rafael til (...whattafuck part III) Augsburg på en lejeaftale. Altså et hold i 2. Bundesliga, mand.

Vi får ham vel næppe at se igen, når han får sådan en melding med på vejen: "Nando er en god spiller og en fantastisk person, som vi vil komme til at savne."

Tanken om at satse på vores georgiske fighter og Kanel Sapvizdiz er egentlig tiltalende nok, men når man ved, at økonomien har haft en fed finger med i det her, at der er så meget uforløst i Nando, at han - Nando altså - er det rareste menneske .. ja, så bliver man sgu lidt bundfrossen helt ud i tappen af sådan en melding.

Nå, husk muligheden for lidt varme og opmuntring i form af en Benny Burger-shirt. Han bliver nok hængende. Lidt endnu.