Die Antwoord

I kan lige så godt stige på toget nu. Hypetoget. Det nye hotte? Sydafrikansk trailerthrash rap-rave. Med tekster så stærke at de får Scooter til at lyde som Bob Dylan.

Nyt Merch

Snart eksploderer der en bombe i supporterverdenen, når VHA lancerer den patenterede Winkers - Lucena Edition, med ekstra ekstra trætte øjne.

Glæd jer!

Åååh, Svennebananen!

Selvom man måske ikke er helt ferm ud i det svenske sprog, så rammer den her altså solarplexus på undertegnede. Lige der hvor det gør allerbedst. Hvornår er det at vi skal med Oslobåden?

Eriktionens erindringer pt. II

Vi har tidligere her på bloggen været forbi Eriktionens erindringer om sit eget fodboldmæssige storhed og fald.

Denne signatur har fornøjet sig med heeeele selvbiografien, der udover at udmærke sig ved at være bundløs ærlig også er lettere ubehjælpeligt skrevet. En ghostwriter havde ikke gjort noget her. Til gengæld er det jo så lige fra hjertet, den er kort og kan vel pløjes igennem på en frokostpauses tid. Lån den på biblioteket, for den er tilsyneladende (men forståeligt nok) udsolgt fra forlaget.

Ellers er det bare at læse med her, for der vil frem mod sæsonstart løbende komme dryp fra Eriktionens vilde fortid, så vi alle er helt på bølgelængde med vores nye sprællemand. Og der bliver ikke kun plads til slibrigheder, for der har også sneget sig et par ord om mantraet 'mandskabspleje' ind i bogen.

Først dog lidt mere lir. Erik er med sit inde-fodboldhold Wichita Wings i New York, og efter kampen om aftenen beslutter han sig for at udforske millionbyen på egen hånd. Han ender på en bar og ser to sorte piger: "Den ene var usædvanlig fed. Hun skulle blot bevæge den ene arm for at sende en sand kædereaktion af bevægelse igennem hele sin gigantiske krop. Den anden var lækker," skriver Erik om strutrøven, mens kvalerne kommer snigende:

"Nu forholdt det sig sådan, at jeg jo var familiefar, og min kone og jeg var enige om, at utroskab generelt ikke var for befordrende for vores forhold," fortæller han videre og erkender, at han føler sig noget fascineret af kvindemennesket. "Den lækre" på baren altså.

Placeret med en smøg i kæften sender han fra sin placering i baren hede blikke mod dansegulvet, hvor "den lækre" og "den fede" danser. De viser sig i øvrigt at være søskende, så da Erik efter lidt snakken frem og tilbage hiver "den lækre" med på hotelværelset, følger "den fede" med. Sidstnævnte mangler i øvrigt en del tænder.

På værelset ligger Eriks værelseskammerat Terry og sover. Ham kravler "den fede" op til og begynder at blæse løs. Sådan! Imens kommer den dårlige samvittighed så småt snigende hos en stadig fuldt påklædt Erik, der ligger i sin egen seng med "den lækre".

"You got junglefever, white boy?," spørger hun, og så er vi videre i teksten. Erik kærtegner hendes ansigt - og desværre også hendes hår. Han griber for hårdt fat og hiver det, der viser sig at være en paryk, af den stakkels kvinde, der styrter ud på badeværelset med håret i hånden.

Simultant har Terry gang i "den fede": "Hendes kolossale bryster omkransede hans hoved" og "efter nogle minutters intens ridining lød det, som om han gav efter for overmagten og fik fyret kanonen af, skriver Eriktionen så poetisk.

Lyset er stadig slukket, men Erik tænder det, så Terry kan se, hvad han har gang i. "Hello, my name is Terry. Pleasure to meet you," siger "den kække" til "den fede", inden han går ud på badeværelset.

Kvinderne forlader værelset og de to fodboldspillere evaluerer forløbet: "Det var sgu en dårlig aflevering, du gav mig denne gang Erik," konstaterede Terry tørt. "Jeg ved det godt, Terry, men du scorede da på den alligevel, svarede jeg med et dumt grin.

Kapow!