Viser opslag med etiketten Baggrund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Baggrund. Vis alle opslag

mandag den 26. september 2011

3 ting vi lærte fra lørdagens kamp

*Jerry er begyndt at ligne en højreback

*Vi har heldet med os hvad angår dommere. Der var tydelig hånd på bolden ved Graulunds mål, dog blev vi snydt for et mål ved offsiden på Atles mål. Forhåbentlig har vi stadig dommerne på vores side.

*Der er ikke så meget at sige til lørdagens kamp. Vi var helt ekstremt velorganiserede og tørre i defensiven. Der var minus spænding, vi kunne ha spillet mod FCN i timevis uden at de havde scoret. Dejligt med lav hvilepuls.

tirsdag den 30. august 2011

3 ting vi lærte fra mandagens kamp

*Jerry Lucena er ikke Suppens pt. stærkeste højreback.

*Horsens er på mange måder et ualmindeligt almindeligt jævnt fodboldhold. Der er meget palaver i den vide verden om de 2 store hold i Primera Liga, The Big Four i England og den skotske ligas uendelige forudsigelighed. Superligaen er ved at udvikle sig til en et-holds liga, med en helvedes masse middelmådighed. Og det er egentlig lidt kedeligt.

*Søren Berg har et urimeligt højt bundniveau. Han gjorde det igen mod Horsens. Missede flere nemme tæmninger og afleveringer, men formåede at hæve sit spil som kampen skred frem. Bravo Gårdmand Søren.

mandag den 15. november 2010

Peterstrojkaen: en anmeldelse i flere akter

*Spillet*
Det tog lidt tid at få ryddet op efter Eriktionen, men på det sidste og måske især i kampen mod FCM, har det set ganske lovende ud. Det virker som om at Peterstrojkaen er et projekt som endnu ikke er helt udviklet, men det ser umiddelbart ud som om at brikkerne er ved at falde på plads.

Dog er der stadig bekymring når der bliver pumpet dødbolde ind i feltet. Er det noget man som træner har indflydelse på eller har det at gøre med de spillere vi har i truppen?

*Målmandsposten*
Svært at sige noget definitivt om Staffs efterår. Han har ikke haft meget at lave og når han har, har det været lidt fugl og fisk. Stærk på stregen, slap i feltet.

*Forsvaret*
Var et af de kritiske områder Peterstrojkaen skulle have fixet. Det er blevet gjort nogenlunde, velsagtens til et 8-tal med pil op (gammel skala).

*Adam Eckersley*
Han havde en sløj start, men begynder efterhånden at ligne en fuldgod erstatning for Lumben. Stærk afslutning på efteråret for den nye røde baron.

*Dan T*
Skadesplaget. Og når han har spillet har det ikke været synderligt prangende. Ikke dårligt, men heller ikke så fantastisk som man kunne forvente. Og så var der hele sagen med loyalitet og 1.divisions bold og det. Og det er stadig en knude i denne signaturs maveregion.

*The Kure*
Lidt samme historie som med Dan T. Svært at sige noget om hvordan Kuren ser ud i Peterstrojkaen. Er han ved at gå lidt i stå, sådan, udviklingsmæssigt?

*Mark Howard*
Har en stor stjerne hos denne signatur. Som dog også er forfalden til mørk øl, britpop, Shepherds Pie og den slags. Godkendt efterår og vel den eneste sikre i midterforsvaret.

*Arthur Sorin*
Hvem kunne have forudset at hele VHA's kælegris skulle rejse sig på den facon? Som spillende midterforsvarer, som en Gauloiserygende Sorinenbauer? Ikke denne signatur, som dog heller ikke er helt overbevist om at Arthur kan gøre sig gældende i midten i Suppen.

*J Lu*
Absolut stabilt og acceptabelt efterår fra den flyvende superfilipino. Han lukker jo af og den slags. Men hvis vi vil ha pumpet indlæg ind fra kanten a la Adam, så skal vi nok finde på noget nyt.

*Federico Crepes*, *Mikkel Kirkeskov* og *Jens Gjesing* har alle spillet en smule hist og pist, men der er ikke umiddelbart så meget at sige. Møgbittert at Mubas skulle gå i stykker. Man ved talentet er der, men hvornår skal det blomstre sådan for alvor. Husker en halvleg i Parken, hvor han legede kispus med FCK. Det vil vi altid ha, Jens og jeg.

onsdag den 18. august 2010

Tanker

En svensk Hammerby fan fortalte mig fornylig en historie om deres nylige nedrykning til Superettan.

"En massa av allsvenska spelara som har lirat i Allsvenskan, hade en förventning om at dom skulle ner i Superettan og finlira, bli bättre, klacka sig hela vägen tilbaka til Allsvenskan. Men sån er ju inte verkligheten, om man skal spela i en annan serie, då måste man, fan, grovlira. Det er inte roligt. (sic)"

Groft sagt, en masse af de her Superliga spillere tror at de skal ned og køre bolden rundt mod dårligere hold, men virkeligheden er en anden, her gælder ikke hælafleveringer, men simpelt hårdt arbejde.

Det er en anelse præmaturt at dømme Peterstrojkaen efter 3 kampe og et par måneder. Dog er det vigtigt at vores spillere fatter hvad det drejer sig om. Vi kan ikke trille bold, hvor gerne mange af os gerne så det. Hvad der tilsyneladende gælder er at arbejde HÅRDT og kæmpe om hvert point. Hvis ikke jeg tager fejl, så var det også hvad det handlede om sidste gang vi var i denne forbandede liga.

Det er også derfor at det er så vigtigt at samtlige spillere virkelig vil spille for AGF også i denne liga. Man skal ikke føle at man er for god til denne liga, for så bliver det en brat opvågnen. Det tror jeg også at Peter er mand til at fortælle dem. Det skal nok blive bedre, jeg tror såmænd på at det nok skal blive godt. Vi skal 'bare' lige have hevet sokkerne op og sørge for at vi tager denne liga seriøst.

lørdag den 29. august 2009

Eriks høj-intensitets-pres-spil

Mange har forsøgt og mange har fejlet. For hvad er det præcis der foregår inde på banen når Eriks højt anlagte høj-intensitets-pres-spil udfolder sig i al sin vælde?

Journalisten Barney Ronay forsøger at give svaret.

onsdag den 22. april 2009

Boks-til-boks

Ifølge The Guardians Jonathan Wilson, så er spillere som Jerry Lucena og Hjalte Bo Pubeshår en uddøende race.

torsdag den 2. april 2009

Søndagens kamp

Det er tidligt, javist, men denne signatur nyder af Svenske Jernbaners langsomme internet undervejs til Stockholm og når man er vant til bredbånd og sager og så ikke kan springe bekymringsløst fra side til side, jamen, så er det med at blive et sted og skrive.

Nuvel, landskampspausen har været god til at få os til, så småt, hvor godt spillet til tider har set ud og samtidigt også hvor amatøragtigt ringe det også har været. Forsvaret har i flere omgange set endog meget tyndt ud og det er klart at vi har et problem på backpositionerne. Uden Lumb har venstresiden været en gedigen katastrofe med henholdsvis Ulle og siden Krabbe på positionen. Og på højrebacken har hverken Sorin eller Ulle for alvor imponeret. Det er svært helt at pege på hvorfor at det har set så ringe ud der, men det er klart at hverken Sorin, Ulle eller Krabbe helt har været klar til Eriiiks system.

Vi må derfor nok tage til takke med hvad vi har indtil sommeren og så derefter se om ikke vi kan få en vikar til venstrebacken, når Lumb er skadet eller bliver solgt. Der er tidligere blevet talt om Christian Järdler og i mine øjne er han fortsat en interessant spiller. Han spiller for tiden i Halmstad, men burde kunne indkøbes relativt billigt. Sorin har set fornuftig ud og hvis Ulle forsvinder, så er der flere forskellige muligheder for back up, herunder Krabbe.

Startopstillingen til søndag må være:

Staff

Sorin (kom nuuu Erik) - Kure - Howard - Ulle

White - Gjesing - Lucena - Devdariani

JP - Graulund

Jeg er efterhånden også klar til at se lidt mere til Feilhaber såfremt han er klar naturligvis. Nando er 78% men happy. Og så har vi en hær af midterforsvarere som er topklar til at spille snart. På lige den plads er vi en af de bredest besatte klubber, ganske forunderligt egentlig.

onsdag den 25. februar 2009

Optaktstråden til AGF - Randers

De sidste par uger er fløjet forbi i en drøm af sne, mørke og streamede Premier League kampe. Og vinterpausen er da fin ok, forstås, men på et tidspunkt må man springe ud som en fuldvoksen vintergæk og hilse Suppen velkommen påny. Velkommen tilbage Suppe.

Eriks kort er holdt tæt, tæt, indtil kroppen, men tidligere har vi her på bloggen spekuleret lidt i, hvordan sådan en Eriktion kunne se ud. Her er mit bud:

Staff

---- Selvskreven på kassen og vores alle sammens lille troldepus in spe. Samme frisør som Troldepus Ilsø? Jeg vil ikke blive overrasket.

Sorin - Howard - Gjesing - Lumb/Uh-la-la


---- Jeg tror på Sorin på højrekant, der er vel en grund til at vi har hentet ham. Og så ellers de åbenlyse. En lille bombe kunne være at prøve Laaaaars på venstreback, men mon dog.

White - Kasper Povlsen - Lucena - Davit/St.Stensen

---- White er blevet hypet stort og Povlsen og Jerry er fordelt på henholdsvis defensiv og offensiv midtbane. På venstrekanten står kampen mellem exceptionelle Davit AKA the trouble from Tblisi og Blicherinho. Med Lars som en dark horse på venstrekanten.

Jakob P - Graulund

---- Det ser ud som om Jakob Poulsen spiller bag ved Graulund i premieren. Derved kommer opstillingen til at ligne, su-pwiiiise!, Eriktionen fra heden. En slags 4-3-3 med en dynamisk Mikkel Thygesen-type bag den enlige striker.

Jeg har en smule angst for denne kamp. Opstillingen er ikke helt sikker endnu og der er stadig nogle ubekendte faktorer. Jeg vil være tilfreds med at komme på tavlen i premieren. Lige der er Ove P og jeg meget enige.

søndag den 22. februar 2009

Det hører... Henrik Bundgaard

Var det ikke for Staffs opadgående formkurve, havde vi nok set mere til Henrik Bundgaard, der nu hygger sig som keeper i Aarhus Fremad (når han da ikke er på kontorstolen i Codans skadesafdeling).

I steder for singler griber vi her ned i Bundgaards fem favorit-langspillere med følgende indledende kommentar fra hovedpersonen selv:

"Fællesnævneren for alle albums er den gode melodi, som absolut er det vigtigste når jeg skal vælge musik at lytte til. Dertil er føjet en god gang rock, både af den tunge, klassiske, melankolske og moderne slags, hvilket jeg holder rigtig meget af. Antony And The Johnsons er dog indie af den stille slags, dog med en god melodi og et budskab - derfor er den også med på listen. Min musiksmag er meget varieret, men ofte er det de albums, som jeg skal lære at holde af ved at lytte til dem mange gange, der for mig holder længst og bliver til klassikere.

1. Metallica: Black Album


2. Antony and The Johnsons: I'm A Bird Now


3. Dizzy Mizz Lizzy: Dizzy Mizz Lizzy

4. Nephew - Interkom Kom Ind

5. Guns 'N Roses - Use Your Illusions I + II

torsdag den 19. februar 2009

Eriktionen - final chapter

Sidste kapitel inden Eriktionens nedfældede udskejelser ryger tilbage på Vesterbro Bibliotek tilføjer ikke som sådan noget nyt til billedet af manden.

Mandskabspleje er mantraet og undervejs i bogen erkender ER faktisk at have en hel del til fælles med Morten Olsen, der i Brøndby-tiden var en hård hund på bænken, men med tiden har fået mere psykologisk indsigt.

"Danmarks bedste træner" og "den største trænerkapacitet, vi har og har haft i dansk fodbold i nyere tid," får han fortalt her i 2002. De har begge en forkærlighed for offensiv og smuk fodbold og en del af MO's træningsøvelser har Erik taget med sig videre i sin egen trænergerning.

Altså, læs bare de seneste interviews med Erik omkring mandskabsbehandling og fodboldfilosofi - det er det, der går igen i bogen fra tiden som træner i Køge og Næstved. En enkelt afstikker er der dog, og dét en af den slags, som Eriktionen godt selv ved ville have kostet en fyreseddel, hvis ledelsen i Køge Boldklub havde kendt til den.

Sang, dans - amok

Truppen er - efter oprykning til 2. division - taget til Sydfrankrig som en slags bonus. Det skulle have været så fint og lækkert, men viser sig at være en gammel militærlejr med mugne værelser, ingen vand i poolen - og føden består af salat med jord på, gamle skinkeskiver der bøjer opad på brødet og rejer så meget over sidste salgsdato, at de er blå.

Alle måltider minus morgenmand bliver derfor indtaget ude i byen. Drikkevarer ditto viser det sig. I frustration over forholdene går ER og hjælpetræneren på kampdruk, og da de kommer tilbage til lejren, råber, skriver og skaber de sig.

Dagen efter venter en 5-1 lussing til et fransk 2. divisionshold, mens Eriktionen plejer det dunkende hoved på trænerbænken. Bagefter holder spillerne spillermøde, og anfører Morten Eskesen fortæller Erik om udfaldet. De er skuffede, meget skuffede, men holder hånden over de to. De kan godt lide dem.

Se dét er sgu da mandskabsbehandling, aight!

søndag den 15. februar 2009

Det hører... Bjørn Pedersen Due

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi (seriøst!) har prøvet at kapre BPD og hans legendariske træningsrapporter fra de fredensvangske græstæpper. Desværre uden held, må vi så også erkende. Tiden er ikke til det, når der også skal være plads til Rønde Højskole.

I stedet har vi så helt undtagelsesvis set vores snit til at hive en top fem frem fra en ikke-spiller. Sådan må det være, når træningsrapporternes Günther Wallraff ikke vil lege med Vesterbroerne.

Følgende er skrevet under the influence of dejlig øl, men giver forhåbentlig et retvisende billede af BPD's musikalske fixpunkter.

1. Bruce Springsteen: Streets of Philadelphia

BPD siger: "Dejlig stille sang, som det næsten er obligatorisk at nyde en god kold Ceres Top til."

2. Metallica: The Unforgiven

BPD siger: "En sang der er velegnet, når man er i forstadiet til en fest og gerne vil have lidt gang i stemningen (vel at mærke en sang for rigtige fyre og ikke dem med løse håndled og blingbling i ørene).

3. Imogen Heap: Hide and Seak


BPD siger: "Sangen der bruges i lidt triste øjeblikke, eller når man bare gerne vil lege Singstar i et lydtæt og aflåst rum."

4. Ricky Martin: Ole Ole Ole
BPD siger: "Sangen der sætter gang i enhver fest og løse hofter."

5. The Police: Message In A Bottle
BPD siger: "Endnu en hyggelig sang, som lå i skarp konkurrence med fx Hotel California og Knocking On Heavens Door."

God forårssæson til alle læsere fra Mr. BPD, der i øvrigt er mand for en Top 50, hvis vi en dag kommer i bekneb.

mandag den 9. februar 2009

Eriktionen - og en liderlig mand fra Portugal

Eriktionen er taget fra det amerikanske eventyr og er havnet i Brøndby i den Morten Olsen’ske æra. Kadaverdisciplin var dagens ret – og Erik Rasmussen spiste sjældent op, for nu at være lidt poetisk. Mere om det i et kommende indlæg.

Her danser vi forbi en episode, hvor Erik sammen med resten af truppen er taget til Portugal for at forberede sig til UEFA Cup kvartfinalen mod Torpedo Moskva. Det er året, hvor BIF’erne når til semifinalerne, hvor Roma – og ikke mindst en tysker med et misundelsesværdigt krølhår – bliver endestationen.

Nå, men på Algarvekysten holder de altså til, og en dag viser Morten Olsen sig fra sin smukke side, da han giver spillerne eftermiddag- og aftenfri. ER drager sammen med Køge-kumpanen Jens Madsen og de to nigerianere Uche og Friday på café og ”nød et par pilsnere”.

Den enøjede mand
De skulle ud igen på et tidspunkt, så det offentlige toilet ved siden af cafeen kommer på arbejde. I de noget, viser det sig, uhumske omgivelser venter en mand, der hiver sig i dilleren på en ikke-tissende måde, da Erik lader vandet. ”Easy now, ” er vores nuværende træners eneste kommentar .

Uden at fortælle om episoden til resten af selskabet, lader ER tiden arbejde for sig, og så er det Jens Madsens tur. Han kommer tilbage med et ”Hold kæft, Erik. Var der også en lille enøjet mand, der stod og spillede pik, da du var på toilettet?”.

Jo, den er god nok, men de to tier over for deres nigerianske holdkammerater, som ikke forstår dansk. Som Erik skriver: ”Jeg ville give den lille enøjede mand chancen for at gå helt amok, når han så, hvor veludrustet vores afrikanske holdkammerater var.”

Uche smider med mand

Det kommer nu ikke til at ske. Uche er næste i rækkken, og da han er færdig, hiver han den trængende mand ud fra toilettet og smider ham hen ad gaden. ”Jeg bryder mig ikke om, at nogen står og spiller den af, når jeg står og tisser.”

Det MÅ være den slags historier, der er med til at gøre livet på Fredensvang så meget sødere these days.

fredag den 6. februar 2009

Måltørke i vente

Ja, det er da noget af en rubrik, hva? Den er møntet på 2. holdet og en minutiøs gennemgang af, hvem der havde sidste fod på bolden, når den skulle i rusen i efteråret. Et alt andet end prangende et i øvrigt for Verdens Bedste 2. Hold, men sådan er det vel, når Esset ikke længere opererer på de breddegrader.

I efteråret scorede (nuværende status i parentes):

Dennis Høgh: 4 (1. holdet)

Lasse Vibe: 3 (FC Fyn)

Frederik Krabbe: 3 (skal man nok ikke regne med bliver topscorer)

Davit Devdariani: 2 (åbenbart meget tæt på start-11 på 1. holdet)

Razak Salifu: 2 (Kolding)

Ét mål:

Michael Vester (1. hold/2. div.), Sanel Kapidzic (1. hold/2. div.), Morten Beck Andersen (1. hold/primært 2. div.), Cheikh Sarr (Lyngby), Olof Persson (stoppet).

Hva' nu?

torsdag den 5. februar 2009

Det hører... Cheikh Tidiane Sarr

Cheikhen - blandt venner bare Cherr - fik aldrig vist sit værd i Århus, så nu skal vi til Lyngby og æde pølser for at se ham i aktion. Mens vi venter på, at han brager igennem som back hos de nordkøbenhavnske players, er her et lille indspark (katjiiing) af musikalsk karakter fra Vores Superstar - Cheikh Sarr - Cheikh Sarr.

Og ja, Akon er tilsyneladende udødelig. I modsætning til Mr. Amaru Shakur, der får varme følelser frem i Da Cheikh.

NÆSTE GANG er det i øvrigt Victors tur...

1. Nelly: My Place



Cheikh siger: "Et nummer jeg hiver frem, når jeg sidder og hygger derhjemme.
Virkeligt stærkt nummer som altid være nr. 1."

2. Ultimate Kaos: Casanova


Cheikh siger: "Det er nummer - et gammelt nummer - der vækker minder med gutterne.
Jeg har mange gode stunder med dette nummer i baggrunden he he.."

3. Akon: Clap Again


Cheikh siger: "Fra min nyeste cd (Akon: Freedom). Det er et super fedt nummer, som jeg kan høre flere gange i træk. Det kommer jeg til at lytte til mange gange til på vej til kamp det næste stykke tid."


4. Akon: Troublemaker
Cheikh siger: "Endnu et nummer fra Akons nye cd. Det får mig i godt humør, så det sætter jeg på, når jeg er træt og rigtigt gider noget."


5. 2pac: Dear Mama



Cheikh siger: "Det er her er en klasikker som alle burde lytte til. Et fedt nummer med en fed tekst. Hører det, fordi det har en fed mening og så kærlighed til ens mor - og der findes jo ingen vigtigere i verden end ens mor."

søndag den 1. februar 2009

Det hører... Kasper Povlsen

En fighter så i efteråret dagens lys. Sådan for alvor. Brød igennem med sokkerne nede om anklerne. Ingen diamanter i ørerne, ingen Jesus-tuscher og tribaltattoos på armene, ingen lyserøde fodboldstøvler.

Bare en voksen young gun, som vi her beder spytte i kassen med fem favoritter. Og de er også voksne, kan man for en dels vedkommende godt sige.

Uden at trække vejret siger DJ Kasper Povlsen: "Jamen, det er allesammen mine favoritnumre, så det er nogle jeg går og synger med på derhjemme, og det er nogle friske numre, og jeg hører dem tit !"

Næste gang gør vi i øvrigt plads til en tidligere GF'ere, nu Lyngbyer. Gæt selv.

Off we go:

1. Take That: Greatest Day


2. Thomas Helmig: Flowerchild

3. Kings of Leon: Sex On Fire

4. Bon Jovi: Summertime




5. Bryan Adams: Kids wanna rock
(... med indbygget lyrisk sviner af moderne musik)

onsdag den 17. december 2008

Eriktionen - undervejs.

Pludselig var der stille. Ikke mere superliga, ikke flere festlige mandagskampe, ikke flere dage med længsel efter BPD træningsrapporter. Det er en hård og meget kold kalkun med sådan en omgang juleferie. Også i blogland. Så mens vi griber efter transferhalmstrå (Jørgensen?! Stor sort fyr set på Sidewalk med fyr med tilbageredt BSN hår?!), jamen hvad er da mere oplagt en noget seriøst gætværk angående Eriktionens muligheder?

En anden tråd har allerede taget hul på nogle af spørgsmålene og en af delkonklusionerne er at Jerrys Luciaoptog ikke har en fremtid under Skalde-Erik. Jeg er ikke helt sikker på at det bliver sådan. Jeg er mere pragmatisk i forhold til hvad man kunne kalde den startende Eriktion. Såfremt at man går ud fra at Erik spiller den super top moderne 4-2-3-1 opstilling (eller 4-3-3 og 4-5-1 for puritanere ) så tror jeg starteren ser sådan her ud

Steffen

Sorin/Krabbe - Kure - Howard - Lumb/Ulle

Kari - Lucy/Povlsen

White/Dioh J. Poulsen Graulund/Blicher

Nando

Jeg tror altså ikke at man skal afskrive Graulund i Eriiiks start 11. Han er så tilpas hårdtarbejdende at han vil kunne dække op for modstandernes venstreback. Samtidig kunne man også forestille sig en Jakob Poulsen ovre på højrekanten og så Dioh bagved som hængende, noget som Don Chuppito også har antydet tidligere.

Der er godt nok lang tid til den 1. marts.

torsdag den 23. oktober 2008

Genrejsning: En guide til Eriktionen

Mens debatten raser videre om bemandingen af Århus' måske vigtigste job, læner VHA sig tilbage i sædet, og sætter det lange lys på. Vi skruer for en stund lidt ned for fornærmede funktionærer og vrisne debattører, og blæser op for de lidt større linier.

Her kommer nemlig en guide til Eriktionen - eller genrejsningen af AGF om man vil. For det er nemlig efter alt at dømme, det projekt der for få måneder siden blev sat i søen ude på Stadion Alle.

På et bestyrelsesmøde i Århus Elite i starten af juli måned vedtog bestyrelsesmedlemmerne en plan, som med ét gjorde op med den linie, Windfeldt havde lagt ved sin tiltræden i direktørjobbet. Nu skulle det være slut med sparekravene og det evige 'tæring efter næring' mantra. Det blev besluttet, at tiden nu var inde til blandt andet hoteludvidelser og ikke mindst investeringer i spillertruppen. Det mest synlige resultat af beslutningen blev sensommerens indkøb af profiler som Benny Feilhaber og Jakob Poulsen.

Men tegn i sol, måne og stjerner peger på, at de vedtagne investeringer ikke kun omhandlede investeringer i fodboldspillere. Formentlig var også trænerstillingen den dag til debat. Bestyrelsen var formentlig meget tilfreds med Ove P.'s store indsats og ikke mindst med hans grundige oprydning. Men de havde fået nok af svingende resultater - og måske endnu mere af fodbold uden det format, som de utvivlsomt forbinder med AGF. Snakken gik om EM, moderne fodbold og management, og hele bordet rundt bredte enigheden sig: vi trænger til en ny spændende trænertype.

Og derfra er der ikke langt til at få gode ideer. For timingen var ikke bare god. Den var perfekt. I Herning havde den danske personificering af moderne fodboldledelse, Erik Rasmussen, besluttet sig for at sige op, og han var på vej ud af døren til USA. Han skulle afsone et halvt års karantæne fra trænergerningen, før han kunne tage imod et nyt job. Kysten var klar, og resten er ved at være historie.

Så nu sidder både bestyrelsen og resten af Århus og venter på Erik Rasmussen. Og på hans team af moderne fodboldtrænere. For Fredensvang vil formentlig ikke kun skulle lægge øre til Erik Rasmussens røverhistorier fra amerikanske stripbarer. Der skal også gøres plads til ganske magtfulde assistenter og specialister, der skal gøre AGF til et nyt fodboldhold. Efter 'værdirevolutionen', som Brian Steen kalder den (vi andre kalder den Ovelutionen), skal holdet nu udvikles teknisk og mentalt for at sætte mere fart, uforudsigelighed og angrebsiver over spillestilen.

Men bestyrelsens ønsker stopper formentlig ikke der. Med Erik Rasmussens ankomst kan blikket nu blive rettet mod en ny type spillerindkøb. Vurderingen kunne være, at vi nu råder over en stamme af erfarne spillere, der muliggør fokusering på spillere under 23 år. Spillere med den rette profil til det Erikgerede AGF. Spillere med fysik, teknik og ikke mindst videresalgspotentiale. At Brian Steen i skrivende stund sidder på et hotelværelse i Ghana og renskriver notaterne fra dagens fodboldkampe, er måske ikke nogen tilfældighed.

Det er ikke utænkeligt, at AGF om halvandet års tid står med en endnu mere kvalitetstung start-11'er end i dag. Men den største forskel vil nok være, at der i anden række vil stå en gruppe virkelig talentfulde spillere fra nær og fjern, der vil banke hårdt på til superligaen, og som i årene der kommer vil udgøre en væsentlig del af organisationens indtjeningsgrundlag.

Eriktionen vil med andre ord fundere sig på både store resultater af en stærk superligatrup og på en talentmasse, der vil få selv det nuværende 2. divisionshold til at blegne. Det kunne i hvert fald meget vel være intentionen.

Vejen frem mod det scenarie er dog brolagt med en række forhindringer, der skal ryddes af vejen, hvis drømmene skal gå i opfyldelse. Den måske væsentligste hedder Brian Steen Nielsen. For i løbet af de sidste år har Århus Elite bundet så godt som hele scouting-netværket og erfaringerne med spillerhandler op på denne ene mand. Bliver han træt af at høre om amerikanske horehuse og managementfloskler, så står vi tilbage med så meget hår i postkassen, at projektets tidsplan må udsættes i måneder og atter måneder. Om man kan lide det eller ej, så afhænger vores succes i høj grad af Brian Steens motivation for at blive i klubben.

Jeg tvivler på, at nogen af de involverede parter, og heller ikke Brian Steen, vil kunne forlade dækket foreløbig med udsigten til de triumfer, der ligger forude. Jeg vil heller ikke anbefale at gå for langt væk, for Eriktionen er undervejs, og for hver dag der går hyldes jeg længere og længere ind i troen på projektet. Projektet der forhåbentlig også eksisterer udenfor mit hoved...

mandag den 6. oktober 2008

Ahhhhh!

Så kender man de hviii'e igen. Det var godt nok ikke kønt det der blev leveret og så fik vi da vist også lige set hvordan 'diohmanten' ikke skal spilles. Denne signatur så en række forskellige ting som ikke fungerede:

* Ulle spillede sin måske værste kamp i en hvid trøje. Der var intet der fungerede, hverken defensivt eller offensivt. Og et fjollet rødt kort, til trods for at han blev skubbet ind i bolden. Måske var det en meget smart ide at score Arthur Sorin, hvis det her er Ulles dårlige side.

* Gjesing virkede hæmmet af sin skade og halsede ofte efter sin direkte modstander eller lavede fejlafleveringer. Man kunne spørge sig selv om han var i kampform. Det samme spørgsmål kunne stilles om Jeremiah White og Nando virkede også noget tung. Hvis ikke de er i tip-top form, så skal de vel ikke spille?

* Da Ove endelig brød med sit pragmatiske system, så fejlede det stort. Kan han virkelig kun spille en flad 4-4-2? Har vi nu udelukkende spillere der kan spille Oves spil?

* Til trods for at vi har en bred trup, så virker den nu alligevel noget smal. Det kan virke som om at OP ikke helt stoler på Verdens Bedste Andethold (TM).

Det er forretning som altid, med andre ord, og snart skal vi en tur til Herning hvor FCM nu har rekorden for ubesejrede kampe. Det skal nok blive sjovt.

mandag den 15. september 2008

Hul på bylden

Ét af sidste sæsons store problemer var de manglende mål fra andre end de to forreste (læs: fra alle andre end Graulund). Nu er det selvfølgelig svært at gennemskue, hvor meget der er blevet arbejdet med lige netop den slags på Fredensvang, men en grundig gennemgang og analyse af statistikken over målscorere tegner et billede, der godt kan frembringe et smil, man ellers kun opnår efter store mængder svin og passion.

Der er ved at være prikket hul på den helt rigtige byld, og tak for det. Den har været øm så længe.

Tillad mig at dokumentere:

Forsvar og midtbane: 4 mål (Ulle x 2, DunderLumben 1, Jakob 1)
Angreb: 5 mål (Hunden x 2, Dioh 1, Nando 1, White 1*)

Med Diohs mange driblinger og sløve afslutninger + Jakob Poulsens sparketeknik - han har været tæt på flere gange, før det lykkedes i weekenden - er det svært at forestille sig, at ovennævnte statistik ikke skulle fortsætte. Det gør mig glad, det gør mig rolig. Det må bekymre modstanderne, der ikke længere kan regne med, at scoringerne kommer fra en enkelt fod eller to. Mere af det tak.

*: Er jo opført som midtbanemand, men spillede angreb mod AaB. Derfor.

tirsdag den 26. august 2008

VHA dokumenterer!

Det måtte jo ske - det skulle jo ske.

Bloggen kan i dag afsløre at mindst én skribent på VHA tilsyneladende plejer omgang med andre flæskesandwichfremstillende virksomheder end Isted Grill.

Således er en skribent for ikke meget mere end en time siden set pleje omgang med en gris fra en konkurrerende kødbiks på Værnedamsvej (Kød & Co, red.). Synderen blev set indtage montrens sidste grisesandwich bestående af gris(!), grøft brød, surt og smør. Jeg ved, hvem du er! Spottet! Og din appetit er glubende...

Nu er spørgsmålet så: tør du komme på stadion igen, hva'?

For at få orden i geleddene foreslår jeg, at VHA snarest laver en Redox og fotodokumenterer, hvem der spiser gris og drikker passion hvor og hvornår. Kan vi lige få et frivilligt Leicakamera-korps på banen her?