tirsdag den 26. august 2008

VHA dokumenterer!

Det måtte jo ske - det skulle jo ske.

Bloggen kan i dag afsløre at mindst én skribent på VHA tilsyneladende plejer omgang med andre flæskesandwichfremstillende virksomheder end Isted Grill.

Således er en skribent for ikke meget mere end en time siden set pleje omgang med en gris fra en konkurrerende kødbiks på Værnedamsvej (Kød & Co, red.). Synderen blev set indtage montrens sidste grisesandwich bestående af gris(!), grøft brød, surt og smør. Jeg ved, hvem du er! Spottet! Og din appetit er glubende...

Nu er spørgsmålet så: tør du komme på stadion igen, hva'?

For at få orden i geleddene foreslår jeg, at VHA snarest laver en Redox og fotodokumenterer, hvem der spiser gris og drikker passion hvor og hvornår. Kan vi lige få et frivilligt Leicakamera-korps på banen her?

4 kommentarer:

Kalle sagde ...

Pølsevognen nede på Vesterbro har også fået NYHED! Flæskestegssandwich 25 kr. Den skal jeg prøve da!

Mathias sagde ...

Vesterbro som i Vesterbro Torv?

Kalle sagde ...

Det er det. Ja. Vesterbro Torv.

Jesper sagde ...

Som en tidligere kæreste engang sagde: Det gør ikke noget at få appetit ude, så længe man spiser hjemme. Så spiste hun ellers løs - ude, forstås - og så blev hun involveret i noget pyramidespil. Men det er en anden sag, og moralen skal egentlig vendes på hovedet.
Det, jeg prøver at sige, er, at jeg synes, det er ok at ordne en fremmed gris i researchens hellige navn. Så får man lissom andre input, som måske i sidste ende kan ende med en dialog med den normale svinepusher og en deraf følgende opgradering af det oprindelige og elskede produkt. Capish?