Viser opslag med etiketten Superliga. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Superliga. Vis alle opslag

torsdag den 29. september 2011

AGF: På søndag får vi endelig modstand

Du tror, det er løgn, men redaktionen har fundet frem til et enkelt punkt, hvor AGF og FCK faktisk har noget til fælles. Til Sporten.dk udtaler FCK's Thomas Kristensen (som aftenens modstander fra Belgien helt overraskende ikke kender noget som helst til!), at FCK i den næste kamp endelig får den modstand, de sukker efter til daglig i superligaen.

Og timingen er jo nærmest guddommelig forud for søndagens kamp i København, hvor de fleste århusianere vel har det på præcis samme måde efter fire sejre i træk: endelig får vi forhåbentlig modstand efter en halvtrist periode mod lunkne superligamodstandere. Respekten og niveauforskellen er simpelthen blevet for stor.

Så FCK, spar på krudtet (og halogenlamperne) før weekenden, så vi omsider kan få lidt spænding tilbage i vores superligakampe. Vi glæder os.

torsdag den 28. april 2011

Sidste kamp i 1. division

Desværre glippede drømmen om en oprykning i aften i Hvidovre. Planen holdt indtil seneste runde, hvor Vejle scorede et enkelt mål for meget, så vi nu i stedet må give champagneflasken videre til publikum i Århus, der må fejre come back'et efter kampen mod Skive.

Til gengæld vil turen i aften efter al sandsynlighed blive den sidste 1. divisionskamp jeg nogensinde kommer til at se - eller i hvert fald den sidste, hvor AGF deltager. Jeg kunne tage et smut til Århus senere på foråret, eller jeg kunne tage til Køge sidst i maj. Men det bliver der ikke noget af. I aften kysser jeg divisionen pænt farvel.

Og dermed sætter jeg omsider punktum i det kedelige kapitel, der handler om GF udenfor superligaens festlige rammer. AGF er forhåbentlig færdige med zoneopdækning ved dødbolde og alle de andre dårligdomme, der senest sendte os ud i mørket, så jeg ikke igen i min levetid skal opleve den ydmygelse, det er at blive sat i bås med hold som FC Hjørring, Skive eller Hobro.

Det hænger mig ud af halsen med betydningsløse kampe mod hold uden tilskuere. Jeg savner champagne, europæisk fodbold og højrisikokampe med ridende politi.

God kamp i aften - og bye bye 1. division.

søndag den 24. april 2011

Hvem skal ud?

Med Superligabold i sigte er det på sin plads at finde ud af, hvilke to hold du helst ser rykke ud af den bedste række i indeværende sæson.

Det kan du så lige stemme på derovre til højre - og måske sætte nogle ord på i tråden her. Og ja, det kunne sikkert være fint nok at sende FCK og/eller Brøndby på eksotiske Jyllandsture, men vi vil for en sjælden gang være realistiske og forholde os til virkeligheden - derfor er der ikke frit slaw i kandidatdejen.

fredag den 22. maj 2009

Imod moderne fodbold...

... er sådan et udråb, man kan rive af sig, når man synes, at tingene ikke helt flasker sig efter det fodboldromantiske hjerte.

Ofte kan IMF'erne være noget skingre i deres retorik og argumentation. Sådan lidt "vi-har-ret-så-fuck-dig"-agtigt, men visse pointer gemmer der sig dog ind i mellem.

Nu bringer vi så en lille delikatese på banen, der nok skal kunne få endnu flere - denne signatur inkluderet - til at råbe IMF!

Som en fodboldens svar på SingStar eller GuitarHero giver AGF til kampen mod Brøndby tilskuerne mulighed for at være med i ... taaa daaaa... BannerBattle.

Retningsbestemte mikrofoner og et kamera er med til at opfange sang og dans/ukoordineret bevægelse på tribunerne, og resultatet bliver så omsat til grafik på to skærme. Så kan man ligesom se om det er "os" eller "dem", der supporter mest...

Med de gæster vi får på besøg i kommende spillerunde, må man håbe, der også er taget højde for sædeafbrændinger, mobiltelefonkast og andre spidsfindige måder at give udtryk for sin begejstring på.

Læs mere om tiltaget her

torsdag den 17. juli 2008

DR Managerspil

Nu hvor undertegnedes Tourhold, med Riccardo Ricco i spidsen, er taget for doping, så kan man endelig koncentrere sig om et slagkraftigt Superliga drømmehold. Den udvidede pulje hedder Vesterbro puljen og koden er Istedgade. Holdet laver man gratis ovre hos DR.

Jeg har naturligvis købt godt med AGF'ere, de første par kampe bliver ren walkover.

onsdag den 4. juni 2008

I scream, you scream...


I lørdags åbnede så den efterhånden velomtalte sicilianske isbar i Skydebanegade, med et regulært festfyrværkeri af gratis smagsprøver. Tak for det. Denne signatur prøvede chokolade, hasselnød og pistachie, samt en lille smagspørve af Don Tapas' Pinje kugle. Min umiddelbare reaktion var at jeg ikke nødvendigvis var overvældet af hverken chokolade eller hasselnød. Begge var udemærkede, men ikke noget ekstraordinært. Man havde jo opbygget forventninger og sårn. Da jeg steg ombord i pistachien skete der dog noget: helt tilpas sød og rund og med store stykker pistachienød, da havde jeg fundet en vinder!

Konklusionen må være at den sicilianske is absolut har potentiale, men spørgsmålet er om den kan gå hele vejen, lissom Emil Lyng? Hvad siger du?

onsdag den 28. maj 2008

Transferupdate pt. 1

Der er en efterhånden generel konsensus om at det kommende transfervindue bliver det hidsigste og mest udslagsgivende i meget lang tid. Det er ihvertfald hvad både mtac.nu og BSN siger, men spørgsmålet er om man ikke skal trække vejret en enkelt gang og skabe sig et overblik over mulighederne. Det er hvad de tilbagelænede fra Danmarks mest sommerklare stenbro har planer om, alt andet lige.

Som det ser ud lige nu er følgende i spil:

Kim Christensen
I denne signaturs øjne et oplagt bud på en forstærkning. Han er hvad vi troede Dioh var. En regulær boksangriber som man kan spille den op på og som ligger klar i det lille felt. Ikke at jeg ikke elsker Dior, men han er nu mere en flagrende type, hvor Kim C er mere stationær. Vejle bejler også til ham, men mon ikke det er noget med nullerne på kontrakten der gør, at der lige pludselig er 2 stenhårde bejlere. Hvis de får ham vil jeg ha Pablo Pinonones-Ärce. Mindst.

Patrik 'Hagge' Haginge
Har ikke det store kendskab til Hagge, udover at jeg et sted læste at han er 'stentuff' og en 'backklippa', hvilket jo lyder meget fint. Som en gardering til bagkæden ville han da være a-ok, men spørgsmålet er om vi ikke først skal have ryddet op dernede. Lumb (snøft), Sarr (tårer) og Baronen er kandidaterne.

Og de efterhånden aldrende travere:

'gudeskønne' Lasse Schöne
Mon ikke han bliver i udlandet. Det ville jeg gøre. Fantastisk hot type iøvrigt, en slags Gjesing 2.0 som sikkert ville gøre Buddy Holly (mænd i kilt, hvor vildt!) kollektivt usikre i knæene.

Michael Krohn-Dehli
Har jeg ikke helt opgivet, spørgsmålet er om han dog ikke er hvad man i nyere fodboldterminologi kalder for en lottekupon. Altid skadet evighedstalent til den offensive midtbane. Ovre hos Lyngby har man noget tilsvarende, han hedder Jesper Håkansson og han sætter ikke ligefrem verden i flammer. Det bliver et forsigtigt 'pas' til Krohn-Dyret.

Dem som slap væk (...men vi vil altid ha' Paris, ahhhh)

Goran Slavkovski
Pulsen steg godt nok, da nyheden om Zlatan II tikkede ind på telexen (thats how we roll in 1657 bitches!), men det var som en drøm og alt for godt til at være sandt. Meget kan ske på dette aggressive transfermarked, så et lån af Goran er sikkert ikke umuligt, men lad nu den ligge.

fredag den 25. april 2008

Hvilken vej kigger du?

I de sidste mange uger har den samme melodi lydt igen og igen fra alt og alle omkring AGF. Nu drejer det sig om kampen mod nedrykning, og vi kigger kun én vej: nedad.

Men efter løjerne på Østerbro i går - og ikke mindst resultaterne fra de andre kampe - ser jeg pludselig ligaen i et anderledes positivt lys.

Javel, der er stadig ni point op til både Brøndby og Randers, og der er hele ti til Esbjerg. Og kun 21 at spille om. Men på søndag har vi alligevel en sidste chance for at sætte gang i forhåbningerne om et lille, men vigtigt, avancement.

Der tørner vi sammen med Randers, der ikke kan forventes at komme med helt samme gode humør som os efter dukkerten mod AaB. Hvis vi griber chancen og (igen) vinder på deres bane, så vil jeg vove den påstand, at vi indhenter enten dem eller et af de andre hold foran os, før sæsonen er forbi.

Vores største problem kan dog blive vores elendige målscore, som betyder, at vi faktisk skal hente et ekstra point for at smutte forbi konkurrenterne.

Men det er gætterier det hele. Faktum er, at Viborgs tid i superligaen er forbi. Om ikke andet så for denne gang. Dermed er vores sæson reddet. Og man kan efter temperament kigge frem mod næste sæson - eller op mod Randers på niendepladsen...

fredag den 14. marts 2008

Det kribler, krabler...

... bobler, pibler og alt det jazz.

Der er kickoff lige om lidt, sæsonen begynder, og det bliver drabeligt spændende.

Personligt er jeg ikke i tvivl om point mod Salamidrengene, selvom det nok skal blive forbandet svært. De har det med at have krammet på os, og er - desværre - ikke længere kun en betonmur, der skal gennembrydes, men også en halvfarlig offensiv, der dog også har en blændende evne til at brænde direktører på stribe. Samme fysisk svage offensiv bør få det hårdt mod vores klipper.

Jeg sætter min lid til kollektivet, det nye "vi holder 0'et forsvar" og en lang tå fra ligaens topscorer i kampens døende minutter.

Hvordan har du det søndag sådan lige omkring kl. 16?