Mælketændernes march mod Europa

Som det er skrevet flere steder, så bliver det idag et ganske ungt forsvar vi stiller med. Det er efterhånden blevet tid til at få afprøvet kompetencerne hos det Andreas kalder Verdens Bedste Andethold. Eller spillere i periferien af Danmarks 5. bedste førstehold, sårn cirka.

Lad mig først og fremmest understrege at det bliver supersvært idag. På en dag hvor det meget vel kan vise sig at det bliver Gjesing eller Kure som skal forsøge at stoppe Superligaens pt. bedste spiller - Djiby Fall. Det virker umiddelbart ikke helt realistisk, men håbet lever. Her er min opstilling til dagen.

Gribbemaskinen

Krabbe - Kure - Gjesing - Lumb

Jakob P - Kari - Sleepy - Lars P

Nando - Dioh

Jeg overvejede også Sarr som højreback og så Krabbe i midten, men mon ikke Gjesing er den klogest spillende midterforsvarer af de 2. Ergo må Goldenclaws ud på backen og bytte pubeshår med Absalonsen. Desuden har jeg valgt Lars P, da han defensivt er langt bedre end White, som på det sidste desuden har været utroligt frustrerende i sit spil. Hvis OB stiller med H.H. Andreassen eller Nymann på højrekanten, så er det vigtigt at der er nogen til at bakke Lumb op.

Hvis vi skal gøre os forhåbninger om Europa, så skal vi stå stærkt og ikke lukke nogle hurtige mål ind og så lade Dioh tage nogle ture forbi den polske pølse nede i OBs mål. Brrrrrap!

Camenbert, Kure og Dioh

En lang, lang aften er ved at være slut. Timerne har varet som dage, men omsider nærmer vi os søndag, afgang og drømmeland.

Men på vejen gennem fredag aften har jeg fået trofast støtte af nye og gamle venner. Blandt de gamle tæller jeg allerede også den fotogene lækkerbisken på billedet herover. Isted Grills fine camenbert sandwich. En ny klassiker, du hellere må vænne dig til.

Men om mindre end 12 timer må camenbert være camenbert. Der hedder din ven Anders. Eller måske Dioh. Eller noget helt tredje. Sandsynligheden taler for, at han er en usleben diamant. Og at han inden længe spiller Champions League i sin bedste hvide trøje.

Boom Boom Boom

"Med sin førsteberøring får Williams snydt Ole Budtz og i samme bevægelse, som han vender rundt, kanonerer han bolden op i modsatte kryds. En klassescoring, som bliver fulgt op af fortjente klapsalver fra med- og modspillere".

Boom Boom Boom, let me hear you say 'Dioh Dioh'!

Historien om Dioh - part 2

Efter processen med at udvælge de 16 unge drenge ( som i sidste minut blev til 17 med efterhåndsudtagelsen af Dulee Johnson ) rejste de 12 årige drenge på træningslejr i Elfenbenskysten.

Samtidigt fik Gothia Cup's leder, Dennis Andersson, en opringning fra den legendariske liberianske landsholdsangriber George Weah, som berettede om et talentfuldt liberiansk drengehold som gerne ville komme og spille til Gothia Cup, men som det liberianske fodboldforbund ikke havde råd til at betale ophold. Hvis Gothia Cup ville betale for drengenes ophold så ville George Weah komme og lave PR for turneringen. Noget for noget. For Gothia Cup var det et tilbud der var umuligt at afslå.

Problemet var dog at det var den samme George Weah som også i sin tid ringede Herfølge op for at anbefale sin fætter, ergo ingen George Weah til at forfatte PR for Gothia Cup. Drengeholdet dukkede dog som lovet op i Göteborg.

Holdet, Monrovia Boys, havnede i en pulje med et af de mest talentfulde drengehold i regionen, Floda Boif, et hold som tidligere havde slået IFK Göteborgs drenge overbevisende med hele 4-0. Kampen mellem de to hold endte med en 14-0 sejr til de liberianske drenge, hvor stortalentet Dulee Johnson stod for 10 af målene. De liberianske drenge sang, dansede og spillede sig igennem til finalen hvor de overbevisende vandt med 7-1 over Västre Frölunda.

Dioh og drengene var landet på europæisk jord med stil.

*næste del: en svensker ser mulighederne i den gyldne generation*

Alt dette bygger på en artikel fra Offside 4 fra 2007.

Historien om Dioh - part 1

Fotboll, det var en sport for streetsboys. Sedan tog Samuel Doe över Liberia" Offside #4 2007

Det følgende er første del af historien om vores nye uslebne diamant, hans opvækst og ankomst til svensk fodbold.

I firserne frigjorde Liberia sig fra tidligere tiders sovjettiske styre, da Samuel Doe ved et kup kom til magten. Doe begyndte istedet for at handle med USA, som havde store interesser i Liberias naturlige naturlige resourcer. Den tidligere sergent i hæren, Samuel Doe, som selv havde en fortid som angriber, begyndte i Liberia at opbygge landets fodboldinfrastruktur. Fra tidligere at have været en sport for gadedrenge, da begyndte fodbolden pludselig at give status.

Da George Weah blev professionel i Monaco i 1988, var det et tydeligt udtryk for det sats på fodbolden, man havde foretaget i Liberia og Weah blev et symbol for unge liberianere på at det var muligt at tjene penge på fodbolden.

I 1989 fik den liberianske fodbold dog et kraftigt tilbageslag da Samuel Doe blev myrdet og landet blev kastet ud i en 7 år lang blodig borgerkrig, som stilnede til i 1997 da de forskellige stridende grupper i landet indgik våbenhvile. I slipstrømmen på den umiddelbare nationale ro, valgte man fra det liberianske fodboldforbund atter at satse på fodbolden.

Man ville sende et hold af de 16 bedste 12-årige drenge til verdens største ungdomsturnering, den svenske Gothia Cup. Til trods for at landets vejnet var smadret efter 7 års borgerkrig, så dukkede der alligevel 10.000 unge op i hovedstaden Monrovia for at forsøge at få en af de eftertragtede pladser. Efter en ugelang turnering udvalgtes i første omgang 60 drenge og sidenhen blev dette skåret ned til de 16 der skulle afsted.

Blandt disse drenge fandtes AGF's Dioh Williams.

*næste del: Drengene ankommer til Sverige*

Alt dette bygger på en fremragende artikel om liberiansk fodbolds gulddrenge fra det sublime svenske fodboldblad Offside.