Viser opslag med etiketten anfører. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anfører. Vis alle opslag

mandag den 19. januar 2009

Det lyder sgu' fornuftigt


Mens Dioh Williams forlængst har fået syet elastikken sammen, har AGF angiveligt endnu ikke besluttet sig for, om der skal satses på The Young Guns #2 i skikkelse af Sanel Kapidzic og Dennis Høegh eller om der skal hentes nye, gamle heste ind i folden som backup til Graulund og Nando.

En af de velestimerede VHA'ere lod forleden meddele, at han ville ringe til Mads & Monopolet for at få friske øjne på ovenstående dilemma, og det er en glimrende idé - hvis det da ikke lige var fordi, at Mads Steffensen er AaB'er. Føj siger vi bare og ringer i stedet til en anden mand, som godt nok også har rødder i det nordjyske, men som så heller ikke har andre fejl.

Jimmy Høyer - hvad fa'en gør vi?

- I Nando og Peter har AGF jo stadig en stærk angrebskonstellation til superligabold. Hvis en af dem bliver skadet, er det svært at spå om udfaldet af at benytte en af dem, der nævnes. Dennis ville jeg ikke selv være bange for at benytte. Han har god mentalitet og uden tvivl stort talent. Sanel har også stort talent, men hvordan han ligger i forhold til at begå sig 90 minutter i SAS-ligaen, det har jeg for svært ved at vurdere, siger Jimmy Høyer, som dog efterlyser en gammel, ung kending i ligningen:

- Jeg mener jo i bund og grund, at de burde få trukket Michael Vester op i den førsteholdstrup igen. Ikke kun fordi han er min gode ven, men også fordi han er et omvandrende musikleksikon. Nå ja, og så fordi han er hurtig og målfarlig. Tror han ville blomstre op under en type som Erik Rasmussen, lyder det fra Jimmy Høyer.

Selv om Esset altså har stor tiltro til Nando og Hunden på toppen, er han dog alligevel ikke helt sikker på, at truppen har dét, der for alvor skal til.

- Jeg tror ikke, at den nuværende trup kan vinde CL i år. Og det er ikke kun, fordi de ikke deltager. Men jeg mener jo også, at CL er en af de stærkere turneringer, man kan opstøve på verdensplan. Mon ikke top 6 burde være et realistisk bud i år? Jo. Ok, det er så mit bud, lyder det fra Århus C.

Hvis det er dit bud, Jimmy, er det også mit.

fredag den 9. januar 2009

Hædersmand


En verdensmand. En kulturbærer. En mand med et overskud som Gammelpots vadsæk. Jimmy Høyer er netop fyldt 31 år, og VHA ønsker varmt tillykke. Vi håber, at ponyen er nået frem med posten, gamle jas.

tirsdag den 1. juli 2008

Graulund uden bind

Ja, ja, lad nu ikke overskriften give alt for grimme associationer... men altså: Graulund er ikke længere anfører - det hverv er overladt til en af de helt store kulturbærere, den snart-kanoniserede Staff aka. Wee-Man.

Det er selvfølgelig lidt mærkeligt at fratage (en i øvrigt noget forundret) Peter Graulund den prestigefyldte tjans. Omvendt kan anføreren jo ikke sidde på bænken, og det er der en del, der taler for vil ske hen over efteråret.

At man så giver det til Steffen skal nok falde enkelte brugere for brystet, men han har da om nogen været en stabil mand. Om han så har de lederevner en sådan anfører påstås at skulle have, stiller jeg mig noget mere tvivlende over for. Det kan selvfølgelig være han laver endnu et giant leap, så han også der vokser med opgaven og overdøver Nysirs tvivlsomme chants på lægterne med et dommedagsbrøl.

Vi bliver klogere...